Sti

Familieydelser

Familieydelser varierer fra land til land. Når du bor i EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, er det din familiemæssige situation, der afgør, hvilket land der er ansvarligt for at udbetale dine ydelser.

Hele din familie bor i ét land

Hvis alle dine familiemedlemmer bor i det land, hvor du er forsikret, er dette land ansvarligt for at udbetale dine ydelser.

Hvis du og din familie bor i forskellige lande

Hvis dine familiemedlemmer ikke bor i det land, hvor du er forsikret, kan din familie være berettiget til ydelser i mere end et enkelt land. Du kan ikke modtage dobbeltydelser. De såkaldte prioriteringsregler afgør, hvilket land der skal udbetale ydelserne.

Læs om dine rettigheder i hvert enkelt land

Prioriteringsreglerne

  • Det er som hovedregel det land, hvor din familie er berettiget til at modtage ydelser – ved arbejdsløshed eller udøvelse af en selvstændig erhvervsaktivitet – der er ansvarligt for at udbetale dine ydelser.
  • Hvis din ret er baseret på lønnet beskæftigelse eller udøvelse af selvstændig virksomhed i begge lande, er det land, hvor dine børn er bosiddende, ansvarligt for ydelserne, såfremt en af forældrene arbejder i det pågældende land. I modsat fald skal dine ydelser udbetales af det land, hvor ydelsen er højest.
  • Hvis din ret er baseret på en pension i begge lande, er det land, hvor dine børn er bosiddende, ansvarligt for ydelserne, hvis dette land udbetaler en af pensionerne. I modsat fald skal dine ydelser udbetales af det land, hvor du har været forsikret eller har boet i længst tid.
  • Hvis din ret er baseret på, at du har bopæl i begge lande, er landet, hvor dine børn er bosiddende, ansvarligt for ydelserne.

Tillæg

De ydelser, du modtager fra det kompetente land, kan vise sig at være mindre end de ydelser, du ville have modtaget fra det andet land, hvor du havde rettigheder. Hvis dette er tilfældet, udbetaler dette andet land et tillæg svarende til forskellen mellem de to ydelser.

Vurdering af din situation

Hvilke regler, der skal anvendes, vil i praksis blive afgjort fra sag til sag. Kontakt din forsikringsinstitution for at få mere at vide. Find en kontaktinstitution i vores katalog

Flere oplysninger

Se vores FAQ for at få mere at vide. 

Har du stadig brug for hjælp?

Har du ikke fundet de oplysninger, du har brug for? Har du et problem, du skal have løst?

Indsend en forespørgsel via Europe Direct (00800 6 7 8 9 10 11)
Få løst dine problemer med en national forvaltning (SOLVIT)
Få juridisk rådgivning hos Dit Europa – Råd og Vink

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+