Sti

Det europæiske sygesikringskort

Det europæiske sygesikringskort

Hvad er det europæiske sygesikringskort?

Et gratis kort, der giver dig adgang til nødvendig offentlig lægehjælp under et midlertidigt ophold i et af de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz under de samme betingelser og til samme pris (gratis i nogle lande) som landets egne indbyggere.

Kortene udstedes af din nationale sundhedsmyndighed.

Vigtigt – det europæiske sygesikringskort:

  • er ikke et alternativ til rejseforsikring. Det dækker ikke private sundhedsfaciliteter eller omkostninger såsom hjemtransport eller mistede/stjålne ejendele,
  • det dækker ikke dine omkostninger, hvis du rejser med det udtrykkelige formål at søge lægebehandling,
  • garanterer ikke gratis ydelser. Da der er forskellige sygesikringssystemer i landene, er ydelser, der er gratis i dit hjemland, ikke nødvendigvis gratis i andre lande.

Bemærk: Hvis du flytter din sædvanlige bopæl til et andet EU-land, skal du registrere dig med S1-formularen i stedet for at bruge det europæiske sygesikringskort for at modtage sundhedspleje i dit nye bopælsland.

Udfasning af mobilapp

Europa-Kommissionen udfaser mobilappen for det europæiske sygesikringskort som følge af, at der ikke længere skal betales roamingtakster i EU.

Alle oplysninger findes på denne hjemmeside under Sådan bruger du kortet. Disse oplysninger opdateres hvert år på 23 EU-sprog, og visningen på mobile enheder er blevet forbedret for at sikre en bedre onlineoplevelse.