Sti

Udvidelse – overgangsordninger

Arbejdstagere fra nye EU-lande – overgangsordninger

Der kan gælde indskrænkninger i arbejdskraftens frie bevægelighed for arbejdstagere fra EU-lande i en overgangsperiode på op til 7 år, efter de er kommet med i EU. I øjeblikket gælder det arbejdstagere fra:

Regeringen for hvert land, der allerede var medlem af EU, kan selv beslutte, om den vil indføre restriktioner for arbejdstagere fra disse lande, og hvad slags restriktioner. Men samtidig gælder det:

  • At de ikke må begrænse den almindelige frihed til at rejse, men kun retten til at arbejde i et andet land.
  • I de første to år efter et land er kommet med i EU, er adgangen til arbejdsmarkedet for arbejdstagere fra dette land omfattet af de nationale regler i lande, der allerede var medlemmer af EU. De kan derfor have brug for en arbejdstilladelse. Hvis et land fortsat ønsker at bruge disse restriktioner i yderligere tre år, skal Kommissionen underrettes inden for de første to år.
  • Derefter kan landet ansøge om at lade restriktionerne gælde i to år til, hvis det kan rapportere om alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet til Kommissionen. Alle begrænsninger skal ophæves efter syv år.
  • Arbejdstagere, der er omfattet af de nationale restriktioner, skal have forrang frem for arbejdstagere fra lande uden for EU.
  • Når de har lovlig beskæftigelse i et andet EU-land, har arbejdstagere ret til samme behandling som arbejdstagere fra det land, de arbejder i.
  • De lande, hvis arbejdstagere er udsat for sådanne restriktioner, kan indføre lignende restriktioner på arbejdstagere fra dette land.

De enkelte tiltrædelsestraktater indeholder flere detaljer.

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+