Sti

Fri bevægelighed – EU-borgere

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Det er fastsat i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er blevet udviklet gennem den afledte EU-lovgivning og Domstolens retspraksis. Som EU-borger har du ret til at:

  • søge arbejde i et andet EU-land
  • arbejde uden arbejdstilladelse
  • bo der, mens du arbejder
  • opholde dig der – også når dit ansættelsesforhold ophører
  • blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele

EU-borgere kan også få visse former for sundheds- og socialsikringsdækning overført til det land, de søger arbejde i (se koordinering af socialsikringssystemerne).

Den frie bevægelighed for arbejdstagere gælder generelt også for de lande, som indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde: Island, Liechtenstein og Norge.

Personer, der arbejder inden for visse fag, har også mulighed for at få deres erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i udlandet (se gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer).

EU's koordinering af de sociale sikringsordninger fastsætter regler til beskyttelse af personers bevægelighed inden for EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Hvem kan færdes frit?

  • Jobsøgende, dvs. EU-borgere, der flytter til et andet EU-land for at lede efter arbejde, på visse betingelser
  • EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land
  • EU-borgere, der vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i udlandet
  • Familiemedlemmer til ovenstående

Reglerne kan variere noget for personer, der planlægger at være selvstændige, studerende eller pensionerede eller på anden måde ikke erhvervsaktive. For mere information om disse grupper se Dit Europa.

Hvilke begrænsninger er der?

  • De rettigheder, der beskrives på denne side, gælder for personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed af arbejdsmæssige årsager.
  • Der findes nogle begrænsninger, der er baseret på hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden og folkesundheden samt beskæftigelse i den offentlige sektor.
  • For borgere fra Kroatien kan der være visse midlertidige begrænsninger.

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+