Sti

Nyheder rss

Måneden for det indre marked: kom med dine idéer til et ændret Europa

19/09/2013 Måneden for det indre marked: kom med dine idéer til et ændret Europa

Den 23. september indledes en måned med onlinedebatter om beskæftigelse, banker, sociale rettigheder og e-handel. Enkeltpersoner, organisationer og beslutningstagere vil udveksle idéer, som kan ændre Europa.

EU arrangerer en bred onlinedebat i hele Europa fra den 23. september til den 23. oktober for at høre borgernes idéer, som kan ændre fremtiden for det indre marked.

Måneden for det indre marked finder sted online på 24 sprog henover 4 på hinanden følgende uger, hvor der drøftes et nyt politisk emne hver uge:

  • Beskæftigelse (23.-25. september): Hvordan finder man arbejde, starter en virksomhed eller får sine kvalifikationer anerkendt i Europa?
  • Sociale rettigheder (30. september - 2. oktober): Retten til social sikring på EU's indre marked, pensioner, sundhedspleje, offentlige tjenester
  • Banker (7.-9. oktober): Beskyttelse af indskud, forebyggelse af endnu en økonomisk krise, bankernes investering i realøkonomien for at fremme vækst
  • E-handel (14.-16. oktober): Salg af varer online, køb af varer og levering til et andet land, beskyttelse af personoplysninger på sociale netværk.

Måneden for det indre marked er en enestående mulighed for Europas netborgere til at give deres mening til kende og udfordre og forbedre Kommissionens politikker og strategier. Deltagerne kan interagere med beslutningstagerne på en række måder. De kan:

  • foreslå politiske idéer til at forbedre det indre marked
  • stemme om og kommentere politiske idéer indsendt af andre
  • stille spørgsmål til EU-eksperter, medlemmer af Parlamentet og andre europæiske personligheder via live videochat.

Idéer kan indsendes via en onlineplatform. Der er allerede modtaget over 300 idéer fra interesserede parter og enkeltpersoner: bl.a om indførelse af et fagligt mobilitetskort for sygeplejersker, et initiativ til at øge unges viden om økonomi osv.

Du kan allerede stemme om disse og andre idéer nu, og du får mulighed for at drøfte et nyt emne hver uge. Uafhængige ordstyrere vil opsummere resultaterne af debatterne, som offentliggøres i en endelig rapport, der skal indgå i udarbejdelse af fremtidens EU-lovgivning.


…flere nyheder

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+