Bulgaria
Nødsituationer
- Ring 112
Ambulancekørsel
- Ring 150
Национална здравноосигурителна каса
(den nationale sygesikring)
Tlf.: +359 2 965 9116
Telefonisk hotline: 0800 14 800
Behandling, dækning, omkostninger
Læger (ambulant behandling)
- De fleste læger i Bulgarien har kontrakt med den nationale sygesikring.
- Du kan få behandling, hvis du viser dit europæiske sygesikringsbevis.
- Du skal betale et honorar pr. besøg på 2,90 bulgarske lev for ambulant behandling.
- Dette honorar kan ikke refunderes.
Tandlæger
- De fleste tandlægeydelser dækkes ikke.
- Hvis tandlægen ikke har en aftale med den nationale sygesikring, skal du betale behandlingens fulde pris.
Hospitalsbehandling (indlæggelse)
- Hospitalsbehandling på klinikker eller hospitaler, der har kontrakt med den nationale sygesikring er gratis, hvis du viser dit gyldige europæiske sygesikringskort eller en midlertidig sygesikringsattest.
- Du skal betale et dagligt standardgebyr (5,40 bulgarske lev) de første ti dage, du er indlagt.
- Når du er blevet udskrevet, har du ret til to yderligere kontrolundersøgelser som del af din behandling i forbindelse med hospitalsopholdet.
Recepter
- Lægemidler ordineret af en læge, der er tilknyttet den nationale sygesikring, fås til nedsat pris på apoteker, der har en aftale med den nationale sygesikring. Du kan genkende disse apoteker på logoet for den nationale sygesikring.
- For at få dyre lægemidler i forbindelse med kroniske sygdomme til nedsat pris eller gratis, skal du have en "receptbog". Den kan du få hos en alment praktiserende læge, der har kontrakt med den nationale sygesikring. For at kunne gøre dette er du nødt til midlertidigt at vælge dig en alment praktiserende læge.
- Hvis du har betalt for medicin, kan du søge om refusion fra sygesikringen i dit hjemland, når du vender hjem.
Ambulancekørsel
- Gratis i akutte tilfælde.
Ambulanceflyvning
- Der er ingen tilgængelige oplysninger.
Tilbagebetaling
Læger
- Konsultationsgebyret kan ikke refunderes.
Tandlæger
- Hvis tandlægen ikke har en aftale med den nationale sygesikring, skal du betale behandlingens fulde pris, som ikke refunderes af den nationale sygesikring.
Recepter
- I Bulgarien er der delvis egenbetaling for de fleste lægemidler.
- Hvis du har betalt for medicin, kan du søge om refusion fra sygesikringen i dit hjemland.
Patientbidrag
- Der kan være brugerbetaling for ydelser, som er dækket af sygesikringen (f.eks. kliniske undersøgelser, tandpleje, hospitalsindlæggelse og ambulant behandling og receptpligtige lægemidler), i tilfælde hvor den nationale sygesikring ikke dækker alle omkostninger.
- En række hospitaler opkræver ekstragebyrer af alle deres patienter. Bed hospitalet om en regning.
- Skal du på hospitalet? Spørg hospitalet på forhånd, om du skal betale ekstragebyrer for din behandling, og i så fald hvor meget.
- Som patient skal du betale alle ikke-regulerede ekstragebyrer og brugergebyrer. Disse udgifter kan ikke refunderes.
- Eksempler på egenbetaling:
- Standardgebyrer ved hospitalsindlæggelse og ambulant behandling
- Medicinsk udstyr
- Gebyrer for selv at vælge den læge eller det lægeteam, der behandler dig i forbindelse med hospitalsindlæggelse
- Enestue/dobbeltstue på hospitalet
- Særlig kost
Dialyse, oxygenterapi og kemoterapi
Dialyse
- Kronisk dialyse og peritonealdialyse (kontinuerlig ambulant peritonealdialyse (CAPD), automatiseret peritonealdialyse (APD) og dialysebehandling af akutte tilstande) dækkes af den nationale sygesikring, hvis den foretages på et hospital/en dialyseklinik, der er godkendt af sygesikringen.
Oxygenterapi
- Den nationale sygesikring dækker kun kontinuerligt overtryk i luftvejene (CPAP) og tofaset overtryk i luftvejene (BiPAP), som foretages på et hospital, der er godkendt af den nationale sygesikring til at udføre disse behandlinger.
- Oxygenbehandling gives kun til patienter med neuromuskulære sygdomme, som lider af kroniske vejrtrækningsproblemer, og som på forhånd er blevet ordineret vejrtrækningsstøtte med ikke-invasiv ventilation (CPAP eller BiPAP). Således kan vejrtrækningsstøtten gives i overensstemmelse med patientens allerede fastsatte behov.
- Oplysninger om sundhedsinstitutioner, der har aftale med den nationale sygesikring er tilgængelige:
- på den nationale sygesikrings website (på bulgarsk)
- ved henvendelse til den nationale sygesikring.
Kemoterapi
- Kemoterapi kan udføres på hospitaler og kræftklinikker, der er godkendt af den nationale sygesikring under procedurerne for ambulante patienter nr. 5, 6, 7, 8 og 38 eller andre kliniske forløb alt efter typen af sygdom. Det "kliniske forløb" er et system med krav til og retningslinjer for speciallæger i forbindelse med udførelse af diagnostiske eller terapeutiske procedurer hos patienter med visse sygdomme, som kræver hospitalsindlæggelse.
Hvordan ansøger jeg om kortet?
Information om, hvordan man ansøger om det europæiske sygesikringskort (kun på bulgarsk).
Læger og hospitaler, som accepterer kortet
Alle læger og hospitaler, der har kontrakt med den nationale sygesikring, skal acceptere gyldige europæiske sygesikringskort.
N.B.: Ifølge EU-lovgivningen har speciallæger ikke pligt til at acceptere det europæiske sygesikringskort. Patienter er ofte nødt til at betale for behandlingen hos sådanne læger i andre EU-lande og kan efterfølgende søge om godtgørelse, når de vender hjem til det land, de er forsikret i.
Mistet eller stjålet kort
Kontaktoplysninger til brug for indehavere af europæiske sygesikringskort udstedt i Bulgarien
Национална здравноосигурителна каса
Tlf.: +359 2 965 9116
Hotline: 0800 14 800
E-mail: euro-rights@nhif.bg; crossbordercare@nhif.bg