Sti

En dagsorden for nye kvalifikationer og job

Initiativet er Kommissionens redskab til at hjælpe EU med at nå beskæftigelsesmålet for 2020 - at få 75 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder (20-64) i arbejde.

Det blev søsat i 2010 som led i EU's overordnede strategi – Europa 2020 – mere intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i de næste 10 år og fremover.

Dagsordenen bidrager også til at nå EU's mål om at få antallet af unge, der går ud af skolen for tidligt, ned under 10 %, og at få flere unge ind på de videregående uddannelser eller tilsvarende erhvervsuddannelser (mindst 40 %). Det er også tanken, at mindst 20 millioner færre skal være i risikozonen for fattigdom og social udstødelse i 2020.

Hvordan?

En række konkrete initiativer skal medvirke til:

  • at styrke reformerne for at forbedre fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet (flexicurity)
  • at give folk de rette færdigheder til vore dages og morgendagens job
  • at forbedre jobkvaliteten og sikre bedre arbejdsvilkår
  • at skabe bedre betingelser for jobskabelse

Hvorfor?

  • 23 millioner mennesker står i øjeblikket uden arbejde i EU – det er 10 % af den erhvervsaktive befolkning
  • For at økonomien kan vokse og bevare sin konkurrenceevne, har vi brug for flere job
  • Efter 2012 vil antallet af erhvervsaktive begynde at falde. Vi skal have flere i arbejde for at sikre velfærden på lang sigt

Nye kvalifikationer til nye job

Initiativet "nye kvalifikationer til nye job", der blev iværksat i 2008, fastlagde Kommissionens dagsorden for bedre opgradering, forudsigelse og tilpasning af kvalifikationer. Det er et løbende initiativ, der vil forsætte i fremtiden.

På trods af at navnene ligner hinanden, er flagskibsinitiativet meget bredere og omfatter flexicurity, jobkvalitet og arbejdsvilkår samt jobskabelse. Kompetenceudvikling er blot ét af flagskibsinitiativets fire hovedområder.

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+