Sti

Estlandsk og iberisk SMV-partner for globale resultater  

April 2012

Mobiltelefon © Yasin Öztürk

Inden for andre områder i Europa synes et partnerskab mellem Østersø- og det iberiske område ret usandsynligt. Men med støtte fra Enterprise Europe Network har to små virksomheder fra netop disse regioner skabt et vinderhold for at få succes uden for EU-markedet. Dette er internationalisering, når det er bedst.

Fortumo – en innovativ leverandør af SMS-baserede mobilbetalinger med hjemsted i Tartu, Estland – har oplevet en omfattende ekspansion af sine aktiviteter i de seneste 12 år. Den lille virksomhed opererer nu i 60 lande og har 30 medarbejdere beskæftiget i hovedkvarteret.

I modsatte hjørne af kontinentet leverer den banebrydende spanske virksomhed NVIA lignende betalingstjenester i Sydeuropa og Latinamerika. Og hvorfor så ikke udnytte en virksomhed med ekspertise på området, da Fortumo ønskede at udvide sine aktiviteter i Latinamrika? Og til gengæld ville Fortumo kunne hjælpe NVIA med deres planlagte aktiviteter i Østersøområdet og Østeuropa.

Desværre kendte de ikke til hinanden… Og det var her, at Enterprise Europe Network kom ind i billedet. Efter at have hørt, at Fortumo havde planer om at ekspandere i Latinamrika, arrangerede netværkets repræsentanter fra Tartu Science Park et møde mellem Fortumo og NVIA's portugisiske datterselskab. Og et partnerskab blev født. Det portugisiske datterselskab – en virksomhed med seks ansatte – skød projektet i gang. I dag står den spanske afdeling i virksomheden for det meste arbejde i forbindelse med samarbejdet.

 "Det er en kæmpe både tidsmæssig og økonomisk investering at skulle arbejde i et nyt land," udtaler Andrei Dementjev, Fortumos driftsleder, "vi var utrolig glade for at få hjælp fra en partner, som havde de rette forbindelser til nationale mobiltelefonoperatører i Latinamerika." Virksomhederne har med succes i efterhånden to år arbejdet sammen om latinamerikanske projekter.

Enterprise Europe Network, som finansieres af Europa-Kommissionen, hjælper europæiske virksomheder, idet de tilbyder netværksmuligheder i 48 lande samt anden virksomhedsstøtte og informationstjenester.

Læs mere:

  • Enterprise Europe NetworkEnglish - kontakt dit lokale netværk for personlig hjælp inden for finansiering, partnere, teknologi osv.
  • FortumoEnglish
  • NVIAEnglish

Alle succeshistorier

Til toppen
Men hvad er en SMV?

Nyheder

    Alle nyhederRSS

    Væsentlige programmer for iværksættere

    • Bliv international med Enterprise Europe Network
    • Bliv mentor for en fremtidig iværksætter med Erasmus for Young Entrepreneurs

    Dette websted forvaltes af GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er
    og finansieres over Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

    Seneste opdatering: 25/11/2013 | Til toppen