Sti

Sådan skabes iværksættere - en svensk succeshistorie

Februar 2011

Skoleelever

Den svenske region, Halland, har formået at fremme unge menneskers interesse i iværksætteri på eksemplarisk vis. Regionen modtog en pris ved sidste års europæiske virksomhedspris-uddeling for sit arbejde med uddannelse af fremtidens iværksættere.

Regionen Halland, der er en sammenslutning, der samler regionale og lokale myndigheder, har investeret i at udvikle regionens virksomhedsmiljø ved hjælp af oplæring og motivering af de unge. I folkeskolen og gymnasiet tilbydes nu timer i iværksætteri, eleverne får mulighed for at deltage I erhvervslignende projekter, og der er uddannet adskillige lærere til formidling af iværksætterfærdigheder, hvor aktiviteterne omfatter bygning af egen skateboard-rampe i byen og matematiktimer til brug af matematik i virkelige problemstillinger i lokale virksomheder.

Fra 2007 til 2010 deltog i alt 2.500 lærere i et 5-dageskursus om at øge elevernes interesse i iværksætteri. Regionen udstyrede også iværksættere, lærere og elever med et fælles, virtuelt forum, hvor de kunne sparre med hinanden, planlægge forelæsninger, organisere praktisk uddannelse, tale med økonomirådgivere osv.

Resultatet er, at 44 % af de unge mennesker mellem 18 og 30 år i regionen nu ønsker at blive selvstændige erhvervsdrivende, hvilket er rekord for hele Sverige. Antallet af nye virksomheder i regionen er steget markant.

Siden 2006 er den europæiske virksomhedspris hvert år blevet uddelt af Europa-Kommissionen til offentlige myndigheder, der er gode til at fremme små virksomheder og iværksætteri, særligt på regionalt og lokalt niveau. Dette års liste over nominerede projekter offentliggøres i slutningen af februar. Vinderne udråbes d. 24. maj ved EVP-ceremonien i Budapest.

Læs mere:

Alle succeshistorier

Til toppen
Men hvad er en SMV?

Nyheder

    Alle nyhederRSS

    Væsentlige programmer for iværksættere

    • Bliv international med Enterprise Europe Network
    • Bliv mentor for en fremtidig iværksætter med Erasmus for Young Entrepreneurs

    Dette websted forvaltes af GD Erhverv og Industri
    og finansieres over Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

    Seneste opdatering: 08/03/2012 | Til toppen