Navigation path

Additional tools

Fondene

Samhørighedsfonden

Samhørighedsfonden hjælper medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger ligger under 90 % af gennemsnittet i EU, med at indhente deres socioøkonomiske efterslæb og fremme en bæredygtig udvikling.

Den er nu underlagt de samme regler for programmering, forvaltning og kontrol som EFRU og ESF i henhold til forordningen om fælles bestemmelser.

I 2014-2020 vil Samhørighedsfondens indsats være rettet mod Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Samhørighedsfonden bevilger i alt 63.4 mia. EUR til aktiviteter i følgende kategorier:

  • Transeuropæiske transportnet, navnlig de prioriterede projekter af europæisk interesse, der fastlægges af EU. Samhørighedsfonden vil yde støtte til infrastrukturprojekter under Connecting Europe-faciliteten.
  • Miljø. Her kan Samhørighedsfonden også støtte projekter på energi- og transportområdet, hvis de har tydelige fordele for miljøet, f.eks. i form af energieffektivitet, brug af vedvarende energi, udvikling af jernbanetransport, støtte til intermodalitet, udbygning af offentlig transport osv.

Rådet kan med kvalificeret flertal beslutte at suspendere den finansielle støtte fra Samhørighedsfonden, hvis en medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud og ikke har gjort noget ved det eller ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at afhjælpe situationen.

Yderligere oplysninger:

Arkiv:

EU Regionalpolitik: Hold dig orienteret!