VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Panorama Inforegio
Januar 2001

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører

Begivenheder

Bycheck: 58 byer under lu


Créteil, den 21. september 2000. Kilometerlange elkabler rulles ud, bolte spændes, podier rejses og arrangører ses alle steder: hele byen forbereder sig. Créteil, der ligger nogle km syd for Paris, skulle være værtsby for den anden internationale byfestival, "Villes d'Europe". Festivalen samlede i tre dage alle "af betydning for byen i det daglige", til diskussioner, erfaringsudveksling og festarrangementer. Som led i festivalen blev der gennemført en "bycheckdag" på grundlag af en meget omfattende undersøgelse af livskvaliteten i 58 større europæiske byer. Bag undersøgelsen stod Europa-Kommissionen.

Borgmestre, lokale folkevalgte, byplanlæggere, lokale embedsmænd og mange andre - godt 300 personer i alt - samledes i Créteils kunst- og kulturhus for at udveksle deres meninger om bycheckundersøgelsen. Til stede var Europa-kommissær Michel Barnier. Han fremlagde resultaterne af undersøgelsen, der er resultatet af to års arbejde med at indsamle og behandle data. Bychecket er bygget op omkring en række socioøkonomiske nøgleindikatorer for byerne (indbyggerantal, husstandsstruktur mv.), borgerforhold (procentdel vælgere, antal personer opført på valglister osv.), uddannelse (procentdel elever, uddannelsesniveau osv.), miljø (luftkvalitet, affald mv.) samt kultur og fritid (biografer, sportsfaciliteter osv.).

Sammenligning af bypolitikkernes gennemslagskraft

Medde indsamlede oplysninger kan man via bychecket sammenholde levevilkårene i større europæiske byer.

Som fremhævet af borgmesteren i Torino, Valentino Castellani, er der tale om "et værktøj, der letter evalueringen af de førte politikkers gennemslagskraft. På byniveau kan man således ud fra taloplysninger vurdere, om en beskæftigelsespolitik fungerer eller ej. I forbindelse med bycheckene er der endvidere udarbejdet en sammenlignende oversigt over de undersøgte byer, som viser lighederne mellem andre byer og Torino. På grundlag af disse oplysninger kan vi i fællesskab overveje, hvilke metoder, der skal anvendes".

Kan statistikker virkelig påvirke den førte politik?

Svaret er ja. F.eks. blev vi for nogen tid siden opmærksomme på stigningen i antallet af biltyverier i et bestemt område på bestemte tidspunkter. Vi kunne herefter gribe mere effektivt ind for at begrænse denne type kriminalitet og øge sikkerheden.

I forbindelse med denne type analyser kan Torino vel ikke betragtes som én enhed?

Det er korrekt, at der ikke findes én by men flere byer inden for samme forvaltningsenhed. Vi har delt byen op i 60 zoner, der udviser til tider meget store forskelle. Hvad angår bestemte socioøkonomiske indikatorer er alle undersøgte byer blevet opdelt i zoner, således at de forskelle, der findes inden for én og samme by, bliver belyst.

Er der altid overensstemmelse mellem de indsamlede tal og indbyggernes opfattelse?

Nej, og netop derfor er et værktøj som bychecket interessant. Dette bekræftes i øvrigt også af de undersøgelser og interviews, der er gennemført sideløbende med bychecket. Det viser sig, at mange mennesker tror, at kriminaliteten er stigende, selv om den faktisk er blevet væsentligt reduceret. Det modsatte kan opleves i forbindelse med arbejdsløshed, hvor indbyggerne kan have en meget mere optimistisk opfattelse af situationen, end de faktiske forhold berettiger til.

Fra Göteborg til Lissabon

 

Denne meget omfattende undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de undersøgte byer i de seneste to årtier har oplevet en befolkningstilvækst, mens den anden halvdel har oplevet et fald. I gennemsnit er ca. 90% af de undersøgte byers indbyggere statsborgere i det pågældende land. Andelen kan dog variere betydeligt, f.eks. fra 99,2% i Helsingfors til 49,5% i Luxembourg. Kvinders beskæftigelse stiger ligeledes kraftigt og udgør nu 41% af den samlede beskæftigelse i de undersøgte områder. Erhvervsfrekvensen for kvinder er oppe på 70% i Berlin, men ligger helt nede på knap 33% i Sevilla og ca. 41% i Thessaloniki.

Bychecket viser også, at over en fjerdedel af byboerne benytter offentlige transportmidler til og fra arbejdet. Endelig er byboerne hyppigere gæster i biograferne end i koncertsalene, idet de køber ti gange flere biografbilletter end koncertbilletter.

Alle disse oplysninger, data, tal og tendenser er blevet indsamlet omhyggeligt, og det har undertiden været meget arbejdskrævende. De nationale, regionale og lokale forvaltninger har måttet opretholde et tæt samarbejde med de tjenestegrene i Kommissionen, der udarbejder statistikkerne, hvilket har krævet løsning af visse definitionsvanskeligheder. Som Eva-Riitta Sitonen, borgmesteren i Helsingfors, har udtalt: "Hvad er en by eller et byområde? Er det et geografisk, socialt eller økonomisk område? Det må der tages stilling til, da statistikker bygger på klare definitioner".

De ansvarlige for undersøgelsen har valgt at definere begrebet som et forvaltningsdistrikt, men for at sætte undersøgelsesresultaterne i relief er der også indsamlet oplysninger om større geografiske områder. En anden faldgrube er, at alle oplysninger ikke indsamles af samme instans og på samme måde. Det kan være en kommune, der tager sig af indbyggertallene, mens det er staten, der indsamler beskæftigelsesdata. Endvidere er beregningsmetoderne ikke de samme i de forskellige lande, og visse indikatorer som f.eks. boligomkostninger har kun værdi, såfremt de sammenholdes med beboernes indkomster.

Men som Torinos borgmester, Valentino Castellani, har sagt: "Det er med bycheckene lykkedes at tegne et sammenhængende og forholdsvis fuldstændigt portræt af byerne. Da det nu er konstateret, at bycheck er et nyttigt værktøj, må der fremover kræves et større samspil mellem byerne og mere regelmæssige tilbagemeldinger".

Fremtiden planlægges - knapt nok med de første resultater

For at bycheckene også kan være repræsentative for mindre og mellemstore byer, vil undersøgelsesområdet skulle udvides og indikatorerne justeres. En af de løsninger, der blev overvejet i Créteil, bestod i, at man alene skulle anvende de mest relevante indikatorer, men til gengæld analysere flere byområder. Man kunne også gå mere i dybden og undersøge f.eks. kvaliteten og kvantiteten af de offentlige tjenester, fattigdomsproblemer ud over de rent pengemæssige, boligproblemer, sundhedsopfattelsen, antallet af hospitalssenge, antallet af tilslutninger til Internettet eller antallet af husstande udstyret med modem. Med årene vil bycheckene blive bedre og kunne benyttes som grundlag for undersøgelser og sammenligninger på europæisk plan.



Man kan læse mere om bycheckene på adressen:
http://ec.europa.eu/regional_policy/archive/urban2/urban/audit/src/intro.html
 

 


 

Last modified on