VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Panorama Inforegio

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører

På opdagelse


Göteborg og Bohuslän - regioner med
skærgård og gravhøje

Det, der i dag hedder Göteborg og Bohuslän, var allerede befolket i stenalderen, og man kan fra den tid endnu finde mange langdysser og enkelte jættestuer. Provinsen er dog især kendt for sine mange helleristninger, der stammer fra bronzealderen. Helleristningerne i granit er i dag en del af menneskehedens verdensarv og har stor værdi for regionen, som er ramt af en langsom, men sikker tilbagegang for fiskerisektoren. Man satser derfor på kulturturismen for at kompensere for nedgangen i fiskeriaktiviteterne.

Denne region på den svenske vestkyst har også landets største sø, Värnen, samt et meget stort antal fjorde, bugter, øer og halvøer. Provinsens kyst strækker sig 160 km mod nord til den norske grænse.

Længere inde i landet begynder grundfjeldet, der gennemskæres af terrasser, stejle bakker og kløfter. Disse formationer danner en naturlig forlængelse af fjordene i et område, der siden istiden har hævet sig mellem 100 og 170 meter.

Bohuslän og skærgården med 3 000 småøer er blandt de populæreste turistområder i Sverige. Fiskeriet har længe været provinsens hovederhverv, men antallet af fiskere har i de senere årtier været konstant faldende. Mange af de mindre havne ville være forladte, hvis de ikke havde kunnet omstille sig til turismen. På længere sigt vil turismen være hovedindtægtskilden for de 766 000 indbyggere. Provinsen har også raffinaderier, petrokemiske industrier, papirfabrikker og en medicinalindustri i hastig vækst. Den regionale økonomi har også gavn af beliggenheden i nærheden af Göteborg, Sveriges næststørste by, der er hjemsted for mange multinationale selskaber.


3 000 år gamle helleristninger

Tanum-udgravningen nord for Bohuslän repræsenterer en kunstskat, der er enestående såvel ved sin rigdom og mangfoldighed som ved sin kulturelle enhed. De 3 000 år gamle helleristninger illustrerer de første indbyggeres liv og vaner og har samlet de svenske og norske grænseområder omkring et fælles projekt, der støttes af EU som led i Interreg-initiativet.

Helleristninger i grænseregionerne Bohuslän, Dalsland og Østfold: Helleristningerne fra bronzealderen er meget forgængelige. De ødelægges bl.a. af forurening og erosion.  

Helleristningerne, som stammer fra bronzealderen, er meget skrøbelige, idet stenene ødelægges af erosion og forurening. For at undgå en fuldstændig nedbrydning af denne kulturskat indledte Bohuslän i Sverige og Østfold i Norge i 1993 et intenst grænseoverskridende samarbejde for at redde de 75 000 helleristninger, der er ved at forsvinde. Forsvinder de, vil det også være enden på de 5 000 forhistoriske fundsteder.

Jan Magnusson, en af de projektansvarlige i provinsrådet for Västra Götaland i Sverige, har siden sin barndom kæmpet for at bevare denne kulturskat.

"For institutionerne, museerne og kulturen i almindelighed er det af vital betydning, at der indsamles så mange oplysninger som muligt om disse helleristninger. Skulle de gå til grunde, vil de indsamlede oplysninger være det eneste minde om helleristningerne, vi har tilbage. Derfor har vi besluttet at oprette to databaser, som fra begge sider af grænsen forsynes med oplysninger, efterhånden som forskningen giver resultater.

For at bevare helleristningerne har vi for det første undersøgt selve nedbrydningsprocessen. Der er oprettet et net af geologer, kemikere, mikrobiologer, fysikere, meteorologer og arkæologer. Vi har identificeret flere årsager til nedbrydningen: dels nedbrydes stenene af svovlaflejringer og syreregn, som opløser de mest skrøbelige mineraler. Samtidig angribes stenene af alger, lav og mos, som øger klippevæggenes evne til at absorbere vand, luftarter og skadelige partikler. Det er disse forholdsvis langsomme processer, der efterhånden slider på granitfladerne med helleristninger".

For at beskytte helleristningerne arbejder de svenske og norske eksperter med forskellige tekniske løsningsmuligheder. Samarbejdet mellem de to lande går imidlertid videre end til blot at beskytte selve helleristningerne.

"Gennem vor forskning søger vi også at få et indtryk af de mennesker, som i bronzealderen har ridset i stenene. Hvor boede de nærmere bestemt? Hvordan levede de? Hvordan var deres forhold til naturen? Hvor stor en del af helleristningerne kan tilskrives ritualer?


Fundet af arkæologiske oldtidsminder i regionen Göteborg og Bohuslän tiltrækker turister.

Først og fremmest ønskede vi dog at gøre de besøgende opmærksomme på alle disse ting for at styrke kulturturismen i Bohuslän- og Østfold-regionerne."

De mange spørgsmål og lysten til at dele fundene med andre har tilskyndet de svenske og norske partnere til at påbegynde en række udgravninger, som har resulteret i fundet af en boplads i Hunn i Norge samt flere gravpladser i de to grænseregioner.

"Resultaterne af udgravningerne har oversteget vore forventninger. Både i Bohuslän og i Østfold har vi fundet landsbyer med ildsteder og brolagte områder samt rester af huse og potteskår. Disse fund har øget regionens tiltrækningskraft og har ført til etablering af et forskernet med deltagelse af universiteterne i Göteborg og Oslo og af en række sicilianske og ungarske forskningsinstitutter".

Samlede omkostninger (1996-1999):
5 435 000 euro
EU-bidrag (Interreg II): 655 000 euro
Kontakt:
Western Götaland County Administration Board
S-403 40 Göteborg
S-403 40 Göteborg
Tél: +46 31 60 50 59
Fax: +46 31 60 52 09
Jan.magnusson@o.lst.se


 

Last modified on