VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Panorama Inforegio

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører

Interview : Konstantinos Hatzidakis

Europa-Parlamentets regionalpolitik

 

Konstantinos Hatzidakis
Konstantinos Hatzidakis, formand for Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

 

Hvilke værktøjer har Europa-Parlamentet til formelt at gribe ind i EU's regionalpolitik?

Vi er med til at vedtage EFRU-forordningen og kan i høj grad påvirke den generelle strukturfondsforordning gennem proceduren med samstemmende udtalelser. Således blev Urban-initiativet for en stor del vedtaget som resultat af Parlamentets arbejde og pres herfra. Dette ved jeg af personlig erfaring, idet jeg var en af de to ordførere under vedtagelsen af den generelle forordning.

Parlamentet spiller imidlertid også en rolle på andre områder.
Parlamentet har således et særligt ansvar i forbindelse med budgetvedtagelsen og er med til at udpege budgetmyndigheden. Parlamentet har også aftalt en adfærdskodeks med Kommissionen, som bevirker, at vi modtager alle oplysningerne om gennemførelsen af den generelle strukturfondsforordning og programmerne.

Kort fortalt påvirker Parlamentet forordningens indhold og kontrollerer gennemførelsen af forordningen ved at overvåge Kommissionens indsats.

Regionalstøtten er steget væsentligt mellem 1989 og 1999, men der vil ikke ske ændringer af budgettet før efter 2006. Mener De, at de 30 mia. euro, strukturfondene og Samhørighedsfonden hvert år stiller til rådighed, vil være nok til at sikre udviklingen af de mindst begunstigede regioner?

Det er klart, at de fattigste medlemsstater og regioner havde håbet på noget mere. Men det ligger også fast, at strukturfondsstøtten i høj grad er med til at udligne forskellene mellem rige og fattige. Den vigtigste opgave for støttemodtagerne er at anvende og forvalte midlerne effektivt uden forsinkelser i programmernes gennemførelse.

I juni deltog De i Kommissionens konference om forvaltning af strukturfondene. Mener De, at den foreslåede decentrale forvaltningsmodel vil bidrage til at effektivisere strukturindsatsen?

Efter min opfattelse var de mekanismer, der blev indført ved den tidligere forordning, alt for komplekse. Dette er baggrunden for, at vi har aftalt med Kommissionen at gennemføre en decentralisering. For at være helt ærlig er jeg en smule bange for, at nogle af de mindste medlemsstater har en mindre effektiv offentlig forvaltning. Men i princippet går vi ind for forenkling og decentralisering og for at give medlemsstaterne et større ansvar.

Europa-Parlamentet overvåger regelmæssigt, hvordan regionalstøtten anvendes i medlemsstaterne. Hvilke konklusioner kan der drages heraf?

De fleste af medlemsstaterne har fremlagt deres nye programmer for sent. I starten. da vi havde vedtaget den nye forordning, troede vi, at programmerne ville blive igangsat i begyndelsen af år 2000. Kommissionen har da også vedtaget nogle programmer, men i praksis synes disse ikke at kunne gå i gang før i begyndelsen af 2001. Selv om dette ikke er altafgørende, er der helt klart et tidsproblem.

Udvidelsen af EU vil medføre væsentlige udfordringer for den økonomiske og sociale samhørighed, idet mange af ansøgerlandene har et udviklingsefterslæb. Hvorledes vil dette påvirke den europæiske regionalpolitik i fremtiden?

Alle går naturligvis ind for udvidelsen. Det er endnu for tidligt at tage stilling til alle udvidelsens aspekter, men selve princippet om EU's udvidelse er ikke til diskussion.
Samtidig har mange parlamentsmedlemmer udtrykt bekymring for, at udvidelsen kan få negative konsekvenser for de lande, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden. Det er klart, at optagelsen af nye lande i EU ikke må ske på bekostning af de fattigste regioner i de nuværende medlemsstater.

I min egenskab af formand for Udvalget om Regionalpolitik mv. er jeg også medlem af den arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med udvidelsens følger for samhørighedspolitikken.

Arbejdsgruppen består af ti medlemmer, herunder det tidligere kommissionsmedlem Monika Wulf-Mathies. Her drøftes de samhørighedspolitiske muligheder efter udvidelsen, omend gruppen ikke har nogen officiel status. Det står foreløbig fast, at EU's samhørighedsbudget vil skulle forhøjes inden 2006. Men det vil ikke være klogt at vente til slutningen af 2006 med at beslutte, hvad der derefter skal ske. Derfor bakker jeg op om kommissær Michel Barnier, der har taget initiativet til at påbegynde drøftelserne allerede nu.

Hvordan adskiller Urban-initiativet sig fra andre foranstaltninger, der er iværksat i byområderne eller landdistrikterne?

Vi har modtaget mange positive reaktioner fra regionerne, hvad angår Urban-programmerne for perioden 1994-1999. Derfor er vi også indstillet på at fortsætte med dette særlige initiativ ud over de øvrige, allerede iværksatte foranstaltninger vedrørende landdistrikter og byer.

Urban II er et af de fire EF-initiativer for perioden 2000-2006. De andre initiativer er Equal for lige muligheder, Leader+ for udvikling af landdistrikter og Interreg III for det grænseoverskridende samarbejde. Samtidig vil der i mål nr. 1- og 2-programmerne blive indført tiltag til fordel for byområder og landdistrikter, men med en anden indfaldsvinkel.
Da vi drøftede retningslinjerne for Urban for perioden 2000-2006, blev vi enige med Kommissionen om, at programmerne skulle være mere målrettede for at undgå en spredning af de disponible bevillinger. De nye Urban-programmer har andre mål end de igangværende byforanstaltninger således at forstå, at Urban-programmerne fremmer nye (og nyskabende) foranstaltninger til at skabe nyt liv i byerne.




Europa-Parlamentets regionalpolitik

Europa-Parlamentet har 17 udvalg, som hvert på sit område forbereder Parlamentets arbejde. Et af disse udvalg beskæftiger sig særlig med regionalpolitik, transport og turisme. Udvalget har 59 medlemmer, og det græske parlamentsmedlem, Konstantinos Hatzidakis, er formand for udvalget.

Udvalget overvåger forvaltningen af strukturfondene, Samhørighedsfonden og Det Nye Strukturpolitiske Førtiltrædelsesinstrument (ISPA). I år 2000 blev Parlamentet bl.a. hørt af Europa-Kommissionen om indholdet af retningslinjerne for de nye EF-initiativer Interreg III (tværregionalt samarbejde) og Urban II (udvikling af kriseramte byområder) samt om en del forordninger til gennemførelse af strukturfondsbestemmelserne om information, finanskontrol og udgifter.

 


 

Last modified on