VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Inforegio/Panorama
April 2001

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører


Græsk satsning på konkurrenceevne

En ny indfaldsport

Konkurrenceevne er blevet identificeret som en af topprioriteterne for den økonomiske og sociale udvikling i Grækenland i programmeringsperioden 2000-2006. I marts vedtog Europa-Kommissionen et særligt operationelt program (OP) om konkurrenceevne, i hvilket man primært tog sigte på fremstillingsindustrien samt forsknings-, teknologi-, turist- og energisektorerne. Hovedformålet hermed er at fremme etableringen af nye virksomheder, styrke erhvervslivets konkurrenceevne på en bæredygtig måde og integrere virksomhederne i det globale marked samt forbedre servicen over for små og mellemstore virksomheder.

Grækenlands makroøkonomiske situation er blevet forbedret, således at Grækenland i år kan tilslutte sig eurozonen. Strukturreformerne på kapital-, vare- og arbejdsmarkederne ser lovende ud. Grækenland lider dog endnu under en lav produktivitet, der især skyldes 1) underudviklede eller ikke-opdaterede videnskabs-, teknologi- og innovationssystemer, 2) manglende kvalifikationsniveau og tilgængelighed af faglært arbejdskraft og 3) en ikke særlig udbredt iværksætterkultur. Produktivitet er en nøglefaktor og en forudsætning for en bæredygtig vækst på længere sigt, som samtidig medfører en højere levestandard. Produktivitet spiller også en afgørende for den internationale konkurrenceevne.

Udvikling af rammebetingelser for erhvervslivet

Med det operationelle program søges problemerne på dette område afhjulpet. Programmet er bygget op omkring otte prioriteter samt én prioritet for teknisk bistand, som alle har til formål at fremme en sund udvikling af rammebetingelserne for erhvervslivet i Grækenland. Prioriteterne er inddelt i følgende temaer:

  • forbedring af erhvervslivets infrastrukturer og erhvervslivets rammebetingelser i almindelighed gennem støtte til infrastrukturprojekter, opgradering af det nationale system for kvalitetscertificering, forenkling af erhvervslivets rammebetingelser og etablering af integrerede støttenetværk for erhvervslivet
  • fremme af iværksætterkulturen og forbedring af iværksætternes kvalifikationer inden for energi-, fremstillings-, turist-, teknologi- og forskningssektorerne. Dette indbefatter en modernisering af virksomhedernes organisatoriske opbygning, tilbud om egnede finansieringsløsninger med henblik på udvikling af virksomheder samt fremme af iværksætterkulturen blandt unge, kvinder og handicappede.
  • forbedring af den teknologiske innovation og forskning gennem forsknings- og teknologioverførsler og internationalt samarbejde, støtte til afledte aktiviteter og bevidstgørelse af offentligheden
  • promovering af Grækenland som turistmål og diversificering af turismen med støtte til investeringer i turistfaciliteter, udvikling af alternative former for turisme, fremme af turismen generelt og foranstaltninger til afhjælpning af de gener, der opstår som følge af sæsonsvingningerne
  • sikring af en bæredygtig energiforsyning og fremme af liberaliseringen af energimarkedet, især gennem foranstaltninger vedrørende naturgas, vedvarende energi og effektiv energiudnyttelse, støtte til institutioner, energiforsyning til øerne, byerne og industrien, forbedring af olieprodukters sikkerhed (for miljøet og befolkningen) samt indsats mod drivhuseffekten
  • støtte til udvikling af menneskelige ressourcer gennem uddannelsesforanstaltninger inden for turisme, industri, forskning og teknologi.

Der er ydet næsten 2 mia. euro fra strukturfondene.

Det samlede budget for programmet er på næsten 6,4 mia. €. Strukturfondsstøtten vil beløbe sig til knap 2 mia. €, 45% af finansieringen vil komme fra private kilder og resten vil være i form af nationale bidrag. Underskrivelsen af dette nye operationelle program sker kort tid efter, at det græske parlament har vedtaget ny lovgivning om strukturfondene, der udgør grundlaget for gennemførelsen af EU-finansierede projekter i Grækenland.

En ny indfaldsport

Åbningen af Athens nye internationale lufthavn i Spata den 28. marts 2001 vil være en begivenhed af historisk betydning for moderne kommunikation og åbner en ny indfaldsport til Grækenland i det 21. århundrede.

Den helt moderne lufthavn symboliserer en ny æra, hvor Grækenlands internationale betydning som forbindelsesled mellem Europa, Balkan, Mellemøsten og Afrika er voksende. Lufthavnen er opkaldt efter Eleftherios Venizelos, der som græsk premierminister i begyndelsen af det 20. århundrede spillede en afgørende rolle for Grækenlands genopblomstring og modernisering.

I første fase vil lufthavnen have en kapacitet på 16 millioner passagerer og 220 000 tons fragt om året. Senere vil lufthavnen kunne håndtere 50 millioner passagerer årligt, hvilket vil give lufthavnen en førerposition inden for flytransport.

International knowhow er blevet hentet via et nyskabende partnerskab mellem den offentlige og den private sektor for at gøre det muligt at finansiere, planlægge, tegne og gennemføre projektet. Resultatet er et af de største og mest kendte infrastrukturprojekter, der modtager EU-støtte, og som kan få meget stor kommerciel betydning for den europæiske økonomi.

Partnerskabet mellem Den Hellenske Republik og et privat konsortium har ført til oprettelsen af det privatdrevne selskab Athens International Airport SA, der skal eje og drive den nye lufthavn i 30 år. Den Hellenske Republik ejer 55% af aktierne i den nye lufthavn, mens størstedelen af de resterende 45% besiddes af den førende internationale byggevirksomhed Hochtief AG. Andre virksomheder i det private konsortium er bl.a. ABB Calor Emag Schaltanlagen AG og Flughafen Athen Spata Projektgesellschaft mbH. Lufthavnen forventes at give overskud efter tre års drift og at kunne begynde at udbetale udbytte til aktionærerne efter syv år.

Byggeomkostningerne udgjorde et fast beløb på 2,155 mia. euro, hvoraf 12% er blevet finansieret af EU og 46% af lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

Anlægsarbejdet i forbindelse med dette meget store projekt foregik mellem juli 1996 og september 2000, hvorefter der fulgte en seks måneder lang indkøringsperiode.

I første fase vil "Eleftherios Venizelos"-lufthavnen have en kapacitet på 16 millioner passagerer om året.
Eleftherios Venizelos


 

Last modified on