VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Inforegio/Panorama
April 2001

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører

La parole aux acteurs de terrain
EU's regionalpolitik i Irland

Interview med Charlie Mc Creevy, parlamentsmedlem og finansminister.


Charlie Mc Creevy

Irland har gennem de senere år oplevet en så enestående BNP-stigning og et så markant fald i arbejdsløsheden, at landet ikke længere betragtes som et "samhørighedsland". Hvordan har strukturfondene bidraget til denne udvikling?

Den irske økonomi har ganske rigtigt gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling gennem de senere år. Siden 1993 er bruttonationalindkomsten (BNI) steget med gennemsnitligt 7,8% om året. Det irske bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger nåede i 1998 op på EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden er faldet fra over 16% i begyndelsen af programmeringsperioden 1989-1993 til under 4% i dag.

I perioden 1989-1993 bidrog strukturfondene med 4,6 mia. euro til finansiering af en EFSR-udgift på 10,4 mia. euro, mens strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 1994-1999 ydede 7,2 mia. euro til finansiering af en EFSR-udgift på godt og vel 12,7 mia. euro. I perioden 2000-2006 vil strukturfondene og Samhørighedsfonden bidrage med 3,7 mia. euro til finansieringen af en udgift på 7,7 mia. euro svarende til ca. 13% af de samlede udgifter i henhold til den nationale udviklingsplan for 2000-2006.

Strukturfondenes og Samhørighedsfondens bidrag til den økonomiske udvikling i Irland er faldet væsentligt som følge af de senere års økonomiske fremgang i landet. I perioden siden 1989 har den gennemsnitlige årlige strukturfonds- og samhørighedsfondsstøtte ligget på 1,9% af BNP. Støtten udgjorde i år 2000 kun 0,9% af BNP efter at have toppet i 1991 med 2,9%. Når det finansielle overslag, der blev fastlagt i Berlin, udløber i 2006, vil støtten være blevet reduceret til under 0,2% af BNP.

Selv om tilførslen af strukturfondsmidler i begyndelsen af 1990'erne kom på et belejligt tidspunkt og hjalp Irland med at opfylde sine infrastruktur-, beskæftigelses- og uddannelsesbehov efter en periode med økonomisk afmatning, er strukturfondsinvesteringerne kun en af mange faktorer, der har bidraget til Irlands økonomiske opsving. En forsigtig økonomisk styring, et godt miljø for private investeringer og et velfungerende samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter har også været med til at forbedre landets konkurrenceevne. Disse faktorer har sammen med EU-investeringerne og en betydelig national investering været i stand til både at tiltrække betydelige direkte udenlandske investeringer og støtte udviklingen af de indenlandske industri- og servicesektorer, som har været drivkraften bag den økonomiske udvikling i Irland.

Sammenfattende finder jeg, at følgende citat fra samhørighedsrapporten er det, der bedst beskriver strukturfondenes effekt: "Irland viser, hvad der kan opnås, når strukturfondsstøtten integreres i en sammenhængende politik, som især opretholder sunde makroøkonomiske rammebetingelser og støttes af social konsensus. Dette er et førsteklasses eksempel på god praksis."

Hvordan vil Irland reducere de forskelle, der er opstået mellem og inden for landets regioner under det økonomiske opsving? Hvorledes vil EU's regionalpolitik støtte denne proces?

Alle irske regioner har haft økonomisk vækst og en udvikling, der har bragt landets BNP pr. indbygger nærmere EU's gennemsnit, men for nogle regioner er det gået hurtigere end for andre. Særlig Dublin og "Mid-East"-regionerne har drevet de nationale resultater frem til et punkt, hvor Irlands BNP pr. indbygger overstiger EU-gennemsnittet.

Landets inddeling i to NUTS II-regioner, nemlig "Border, Midland and Western"-regionen (BMW) (som er en mål nr. 1-region) og "Southern and Eastern"-regionen (S&E), vil yderligere fremme en afbalanceret regional udvikling i Irland.

Et af hovedmålene for den nationale udviklingsplan 2000-2006 (budget: 52 mia. euro) er at fremme en sådan afbalanceret regional udvikling. Alt i alt er investeringerne i henhold til planen vægtet til fordel for BMW-regionen med en planlagt investering pr. indbygger i regionen, der ligger over en tredjedel højere end for S&E-regionen. Der er fastlagt et tværsektorielt regionalt program for hver region, i hvilket man søger at udnytte de naturlige ressourcer så godt som muligt ved at investere i de højt prioriterede indsatsområder: lokal infrastruktur, lokal virksomhedsudvikling, udvikling af landbrug og landdistrikter, bekæmpelse af social udstødelse samt børnepasning. Investeringerne under disse regionale operationelle programmer (OP'er) vil blive suppleret af investeringer under de tværregionale programmer, der dækker infrastruktur, erhvervsliv, beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer.

Hvad angår EU-støttens effekt gør BMW-regionens status som mål nr. 1-region og S&E-regionens status som en region berettiget til overgangsstøtte det lettere at sikre en større koncentration af strukturfondsmidlerne i perioden 2000-2006 end den, der ellers ville have været mulig.

Mere generelt er den nationale udviklingsplan (2000-2006), der primært finansieres af indenlandske kilder, i høj grad baseret på den gode praksis, man har opbygget under strukturfondenes programmeringssystem. Hele planen vil således blive underkastet de overvågnings- og evalueringsprocedurer, der anvendes i forbindelse med de EU-støttede programmer.

Hvorledes bidrager det EU-støttede PEACE-program til gennemførelsen af den ambitiøse fredsproces, som Irland er engageret i, og hvilke forventninger er der til PEACE II-programmet, som for tidener under forhandling?

EU's støtteprogram for fred og forsoning, som omfattede perioden 1995-1999, var et enestående initiativ, der støttede fremskridtene i retning af et fredeligt og stabilt samfund på den irske ø. Programmet, der er koncentreret om at fremme forsoningen mellem samfundene i Nordirland og mellem nord og syd, har på et gunstigt tidspunkt ydet et meget værdifuldt bidrag til løsningen af mere end 30 års voldsproblemer.

Programmet har påvirket og påvirker endnu i høj grad det sociale og økonomiske liv i Nordirland og i grænseregionen og har været med til at forberede hver enkelt region til at udnytte de muligheder, fredsprocessen skaber.

Jeg mener, at vi ofte overser et væsentligt aspekt i de grænseoverskridende og tværnationale programmer, nemlig "den menneskelige dimension". Vore erfaringer med PEACE-programmet er, at programmet ud over at støtte den økonomiske og samfundsmæssige revitalisering har været et bæredygtigt middel, der har givet mennesker med mange forskellige baggrunde og traditioner, såvel sociale som politiske, religiøse og økonomiske, mulighed for at mødes og samarbejde om at forfølge fælles mål og opnå resultater til gensidig fordel. Også de formelle institutionelle ordninger i fredsprogrammet for perioden 1995-1999, nemlig overvågningsudvalget og det rådgivende forum, gav arbejdsmarkedets parter, regeringsinteresser og andre i nord og syd nye muligheder for at samarbejde til fordel for programmet.

Dette bringer mig frem til den anden del af Deres spørgsmål om det nye PEACE-program. En stor del af det arbejde, jeg allerede har nævnt, vil også blive støttet under det nye PEACE-program og af den i programmet fastlagte strategi om "at støtte fremskridtene i retning af et mere fredeligt og stabilt samfund og fremme forsoningen". Programmet er netop blevet aftalt med Kommissionen, og jeg forventer, at finansieringen vil være på plads om kort tid.

Det nye PEACE-program er bygget op omkring en række strategiske temaer omfattende økonomisk og social udvikling og revitalisering af by- og landsamfund gennem lokalt forankrede aktiviteter. I lighed med tidligere koncentrerer vi os endvidere om at støtte og fremme et bredere og mere intensivt grænseoverskridende samarbejde i en række sektorer.

Faktisk vil mindst 15% af programbudgettet eller ca. 106 mio. euro inklusive EU-bidrag og nationale bidrag (nord og syd), blive afsat til at fremme et mere omfattende grænseoverskridende samarbejde.

Jeg er meget tilfreds med den model, vi har valgt sammen med vore kolleger i Nordirland. Den vil nemlig føre til foranstaltninger målrettet mod de samfund, grupper og sektorer, der er blevet særlig berørt af uroen.

Et særlig bemærkelsesværdigt træk i det nye PEACE-program er, at forvaltningsmyndigheden vil være den "special EU Programmes Body (SEUPB) of the North/South Bodies", der blev oprettet i henhold til Langfredag-aftalen. Jeg er især glad for, at nord/syd-samarbejdet, der støttes så kraftigt af EU-finansierede programmer, nu får en synlig institutionel tilstedeværelse i form af SEUPB.

Enigheden om det nye PEACE-program skaber forventning om, at de sociale og økonomiske forbindelser mellem nord og syd vil bevæge sig ind i en ny udviklingsfase. Det er vor hensigt at bygge videre på de fremskridt, der er gjort siden våbenhvilen i 1994. Vi må have store fredsambitioner, opbygge et bedre helhedssamfund og sikre, at vore europæiske naboers støtte udnyttes til at afhjælpe de lidelser og skader, der er forvoldt af de mange års stridigheder.

Websteder: Department of Finance Home Page:


 

Last modified on