VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
  Europa-Kommissionen > Regionalpolitik


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists
 
Inforegio/Panorama
April 2001

Kvartalsmagasinet for regionaludviklingens aktører


Samhørighedspolitikken i centrum for debatten

Positive resultater
Et nyt Europa-kort over uligheder
Samhørighedspolitikkens fremtid


"Debatten er åben": kommissionsmedlem Michel Barnier har for nylig forelagt Europa-Parlamentet og Regionsudvalget Anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Rapporten, som blev vedtaget af Kommissionen den 31. januar 2001, har titlen "Europas enhed, solidaritet mellem befolkningerne og regionernes mangfoldighed".Teksten gør status over samhørighedspolitikken og fungerer som oplæg til debatten om samhørighedspolitikkens fremtid i en udvidet EU.

Den samlede støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden har givet gode resultater i de senere år, men det må ikke stoppe her. Ulighederne består, især inden for de enkelte medlemsstater, og samtidig gør Europa sig klar til at møde en af sine største udfordringer, nemlig udvidelsen.

Positive resultater

På godt ti år har samhørighedspolitikken tilpasset sig globaliseringen, overgangen fra et industrisamfund til et videnssamfund og de store ændringer i befolkningsstrukturen. Samtidig tilstræbes det at opfylde et voksende - og legitimt - krav om større gennemskuelighed i EU-politikkerne og i anvendelsen af offentlige midler.

Dette kan bedst belyses med nogle tal. Siden slutningen af 1980'erne er forskellene mellem medlemsstaterne blevet reduceret med 33%, mens forskellene mellem de forskellige europæiske regioner er blevet reduceret med 20%.

Irland er ikke længere et af de mindst velstående lande. Konvergensen mellem Irlands resultater og EU-gennemsnittet er en stor sejr i strukturfondsindsatsen for at bringe en medlemsstats økonomi på fode og fremme væksten. De tre øvrige såkaldte "samhørighedslande", nemlig Grækenland, Spanien og Portugal, har oplevet en stigning i deres befolkningers gennemsnitsindtægt fra 68% af EU-gennemsnittet i 1988 til 79% i 1999.

Samtidig er disse landes bruttonationalprodukt (BNP) steget mere end EU-gennemsnittet, ligesom der er sket en væsentlig forbedring af deres jernbane-, vej- og telekommunikationsinfrastrukturer.

Disse store fremskridt må imidlertid ikke skjule, at der er faldgruber undervejs til en fuld samhørighed og en udligning af de regionale konkurrenceevneforskelle. Der er fortsat meget store regionale forskelle inden for de enkelte medlemsstater, hvilket bekræftes af bl.a. en arbejdsløshed på over 20% i visse italienske og spanske regioner eller i de oversøiske territorier.
Selv om det er lykkedes for EU at vende arbejdsløshedskurven, er der fortsat store forskelle landene imellem både på beskæftigelsesområdet og når det gælder uddannelse, innovation og forskning.

Et nyt Europa-kort over uligheder

Et nyt Europa-kort over uligheder Ifølge Anden samhørighedsrapport vil de resultater, der er opnået i løbet af ti år, og udsigten til en snarlig udvidelseindebære dybtgående ændringer i samhørighedspolitikken, som står over for to udfordringer. Denne politik skal dels afhjælpe de vedvarende vanskeligheder i de nuværende 15 medlemsstater, dels bevise, at solidaritet fortsat er en hjørnesten i den europæiske model.

Samhørighed i en "EU27" - dvs. med 27 medlemsstater - er ikke det samme som i en "EU15". Udvidelsen med 12 nye medlemsstater vil betyde en kraftig forøgelse af ulighederne. Dette kan anskueliggøres ved hjælp af nogle tal: efter udvidelsen vil EU's befolkning være vokset med 33%, mens BNP kun vil være vokset med 5%. Ved ingen af de tidligere udvidelser har Europa stået over for så store forskelle i udviklingstrin.

Af rapporten fremgår det, at hvis EU27 var en realitet i dag, ville der være tre grupper af medlemsstater. Den første gruppe ville bestå af de tolv mest velstående af de nuværende medlemsstater, dvs. de lande, hvis BNP svarer til eller overstiger EU-gennemsnittet.

Efter denne første gruppe kommer Grækenland, Spanien, Portugal, Cypern, Malta, Slovenien og Tjekkiet med et BNP på ca. 80% af EU-gennemsnittet. Den tredje gruppe består af de otte øvrige ansøgerlande, hvis indtægter pr. indbygger ikke overstiger 40% af EU-gennemsnittet. Disse lande tegner sig for 16% af den samlede befolkning.

Samhørighedspolitikkens fremtid

I sine taler i Europa-Parlamentet og Regionsudvalget har kommissionsmedlem Michel Barnier behandlet spørgsmålet om regionaludviklingspolitikkens og samhørighedens fremtid, og hvad der står på spil i den forbindelse, som optakt til den brede debat forud for de konkrete forslag, Kommissionen vil fremsætte, når tiden er moden dertil.

1. En samhørighedspolitik - hvorfor?

Unionsudvidelsen vil utvivlsomt indebære en styrkelse af subsidiaritetsprincippet.

  Michel Barnier "Regionalpolitikken vil ikke forsvinde med udvidelsen, men vil tværtimod med de voksende uligheder få endnu større berettigelse i de nuværende og de fremtidige medlemsstater, hvor politikken fortsat skal føres efter de samme principper og med de samme ambitioner som i dag".

Men samhørighedspolitik er andet og mere end blot at skrive check ud. Samhørighedspolitikken tjener en fælles interesse, nemlig en bæredygtig og afbalanceret udvikling inden for Europas grænser. Prioriteringen vil også skulle ændres, således at den samhørighedspolitiske indsats bliver mere koncentreret om de vanskeligste problemer som f.eks. beskæftigelsen, byerne og områderne med naturlige handicap. Men samhørighedspolitikkens lokale og regionale fundament må ligeledes styrkes, ligesom finansforvaltningen skal effektiviseres.

2. En samhørighedspolitik - for hvem?

Regionerne med udviklingsefterslæb vil fortsat være hovedmålgruppen for strukturinterventionerne, og der er et meget enkelt og gennemskueligt middel til at måle efterslæbet med, nemlig BNP. Men udvidelsen vil uvægerligt medføre et fald i det gennemsnitlige BNP i EU. Dette betyder, at visse regioner, der i dag er støtteberettigede under mål nr. 1, automatisk vil miste deres støtteberettigelse i 2007. Men da fattigdom i nogle regioner ikke får vanskelighederne i de øvrige regioner til at forsvinde, må den regionalpolitiske referenceramme tilpasses de samfundsøkonomiske realiteter. Endvidere må regionalpolitikken nødvendigvis omfatte hele EU og være solidarisk. Uanset hvor meget gennemførelsen effektiviseres, finder subsidiaritetsprincippet fortsat fuldt ud anvendelse, også på regionalt plan.

3. En samhørighedspolitik - hvordan?

Samhørighedspolitikkens troværdighed hænger nøje sammen med politikkens effektivitet. Den offentlige finansiering skal forvaltes efter reglerne, og der skal være større sammenhæng mellem de tildelte bevillinger og de opnåede resultater.

For at opfylde de samhørighedspolitiske ambitioner er det nødvendigt at stille tilstrækkelige midler til rådighed. Under hensyntagen til budgetbegrænsningerne skal de øvrige EU-politikker endvidere i højere grad, end det er tilfældet i dag, harmonere med samhørighedsmålene.

Den dialog, der blev indledt med Anden samhørighedsrapport, vil være afgørende for den europæiske opbygnings fremtid. Samhørighedsforummet, som afholdes den 21. og 22. maj i Bruxelles, vil danne rammen om en levende debat, som alle parter, der - hver med deres særlige egenskaber - deltager i virkeliggørelsen af et forenet Europa, vil blive opfordret til at deltage i.

Teksterne til de taler, Michel Barnier har holdt i Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, findes på kommissærens webadresse: http://europa.eu/barnier
Anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed findes på Inforegio-webstedet: http://ec.europa.eu/regional_policy/2cr


 

Last modified on