Navigation path

Additional tools

Inforegio-Newsroom

Rss
  • Kommissær Johannes Hahn opfordrer europæerne til at bidrage til udformningen af en fremtidig EU-dagsorden for byerne

    (22/07/2014)

    Johannes Hahn, EU-kommissær for regionalpolitik, beder EU-borgerne dele deres synspunkter vedrørende en EU-dagsorden for byerne - hvilken form, den bør antage, og hvordan den skal omsættes til handling. Kommissæren opfordrer i en offentlig høring og sideløbende i en formel meddelelse, som netop er offentliggjort af Europa-Kommissionen, til et bredt engagement hos interessenter og byboere. Initiativet kommer efter gentagne krav om en øget inddragelse af byerne i udformningen af EU's politikker og en bedre sammenhæng i den måde, hvorpå EU-institutionerne tackler bymæssige udfordringer.

    I Kommissionens meddelelse "Den bymæssige dimension af EU's politikker" beskrives byernes situation i EU, bypolitikken i medlemsstaterne og urbaniseringens globale dimension. Det understreges, at en EU-dagsorden for byerne bør afspejle EU's overordnede målsætninger og desuden skal supplere medlemsstaternes nationale politikker.

    Kommissær Johannes Hahn, som er ansvarlig for regional- og bypolitikken i EU, kommenterede: "Fra forurening til fattigdom og ledighed til energi - vi er ikke i stand til at imødegå udfordringerne i Europa eller nå vore mål, medmindre vi løser disse problemer i Europas byer. En EU-dagsorden for byerne skal respektere nærhedsprincippet –, men hvis vi kan forbedre EU's politikker ved at styrke deres bymæssige dimension, bør vi gøre dette, ligesom vi bør give Europas byer en større rolle som partnerne for EU. Den aktuelle høring er et vigtigt skridt i denne retning."

    Yderligere oplysninger:

    Pressemeddelelse - Memo

    Den offentlige høring er åben indtil den 26. september 2014

    Kommissionens meddelelse "Den bymæssige dimension af EU's politikker"

    Twitter @EU_Regional @JHahnEU #eucities

  • Panorama 49 – Etablering af partnerskaber

    (18/07/2014)

    Sommerudgaven af Panorama-magasinet indeholder en opdateret redegørelse for fremskridtene i forbindelse med vedtagelse af partnerskabsaftalerne, og den går i detaljer med den første aftale, der er vedtaget – Danmarks – med et interview med lederne af de danske forvaltningsmyndigheder.Vi ser også tilbage på ti års udvidelse med et overblik over de fremskridt, der er gjort i de medlemsstater, der er blevet optaget i EU siden 2004, og over, hvordan de har draget fordel af samhørighedspolitikken.

    Andetsteds i denne udgave redegør vi for de vigtige nye retningslinjer for forvaltning og de værktøjer, som er udformet med henblik på bekæmpelse af svig. Vi kommer med bag scenen i Regionsudvalget, når det fejrer sin 20-års-dag. Vi sætter fokus på arbejdet i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der yder støtte til virksomheder i kystområder og til kystsamfund. Og der er en rapport fra dette års World Urban Forum i Medellin, som kommissær Johannes Hahn deltog i.

    Som i tidligere udgaver bidrager vores læsere til debatten i afsnittet »Med dine egne ord«, hvor repræsentanter for medlemsstater, regioner og sammenslutninger over hele Europa udveksler deres tanker om reformen og deres håb for den nye finansieringsperiode.Du finder også det sædvanlige udvalg af nyhedsindslag og projektbeskrivelser fra hele EU.Denne udgave af Panorama-magasinet vil foreligge på 23 sprog i løbet af august.

    Panorama 49 – Etablering af partnerskaber

  • Kommissionen peger på innovationsreformer for at støtte den økonomiske genopretning

    (16/06/2014)

    EU's budget for 2014-2020 markerer et afgørende skifte med større fokus på F&I og andre vækstfremmende poster. Bl.a. forhøjes budgettet for EU's nye program for forskning og innovation, Horisont 2020, reelt med 30 %. Derudover er der afsat yderligere 83 mia. euro til F&I-investeringer og SMV-støtte under de nye europæiske struktur- og investeringsfonde.

    Europa-Kommissionen har i dag fremhævet betydningen af investeringer i forskning og innovation (F&I) og reformer for at sikre det økonomiske opsving i EU og fremsat forslag, der skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig gennemslagskraft på et tidspunkt, hvor mange lande stadig kæmper med budgetstramninger. Øgede F&I-investeringer er en sikker drivkraft for vækst. Samtidig er det vigtigt at sikre større effektivitet og kvalitet i de offentlige F&I-udgifter, for at Europa kan indtage eller fastholde en ledende position på en lang række viden- og nøgleteknologiområder. Kommissionen har lovet at hjælpe medlemslandene med at gennemføre de F&I-reformer, der passer bedst til deres behov, bl.a. ved at yde politisk støtte, stille kvalitetsdata til rådighed og give eksempler på bedste praksis.

    Pressemeddelelse

    MEMO

  • Find kameraet frem – Nu har du chancen for at vinde fotoudstyr til en værdi af 1 000 EUR plus en rejse til Bruxelles

    (12/06/2014)

    Den tredje årlige »Europe in My Region« Photo Competition gennemføres hen over sommeren, og har endnu en gang til formål at øge kendskabet til projekter, der har modtaget støtte som en del af EU's regionalpolitik.

    Som tidligere gennemføres konkurrencen via Europa-Kommissionens Facebook-side.Konkurrencen lanceres den 12. juni, og bidrag modtages frem til mandag den 25. august 2014 (kl. 12.00). De 100 billeder, der får det højeste antal stemmer, plus op til 50 »wildcard«-bidrag (der ikke var med i den første gruppe med det højeste antal stemmer) forelægges for en dommerkomité bestående af tre eksperter inden for fotografering, som vil udvælge 3 vindere.Vinderne modtager deres priser – en rejse til Bruxelles og 1 000 EUR til digitalt fotoudstyr – under OPEN DAYS 2014 i oktober.

    For at opnå større synlighed og del-tilkendegivelser, brug konkurrencens officielle hashtag, hver gang du deler dit bidrag på Facebook eller Twitter: #EUmyRegion.

    Facebook app'en findes kun på engelsk.

  • Tættere samarbejde for at tage fælles udfordringer op: 5. årlige forum om EU-strategien for Østersøen

    (02/06/2014)

    Landene omkring Østersøen optrapper deres samarbejde, nu hvor EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR) går ind i sit femte år, og tager udfordringer op fra konkurrenceevne til klimaforandringer og fra energi til uddannelse.

    EU-kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn deltager i det årlige forum om EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR) og det 16. udviklingstopmøde mellem Østersøstaterne (Baltic Development Forum Summit), som finder sted i Åbo, Finland, den 3.-4. juni. Mange ledere, fremstående politikere og eksperter samt centrale erhvervsledere forventes at deltage.

    I forummet deltager over 1 000 repræsentanter fra den private sektor, regionale virksomheder, civilsamfundet, akademiske kredse og medier i Østersøområdet, bl.a. fra Rusland, Norge og Island. Forummet vil fokusere på yderligere at forbedre samarbejdet inden for makroregionen under temaet "Growing Together - For a prosperous, inclusive and connected Baltic Sea Region".

    Yderligere oplysninger:

    Pressemeddelelse

    Programmet for forummet

    EU-strategien for Østersøområdet

    Twitter: @EU_Regional @JHahnEU #EUSBSR

    Videoklip: EU Strategy for the Baltic Sea Region - Cooperating together for our region

    EU’s makroregionale strategier

     

  • I nye landedatablade redegøres der for samhørighedspolitiske resultater og fremtidige planer

    (21/05/2014)

    Der foreligger nu nye landespecifikke datablade på GD REGIO webstedet. De indeholder nøgleoplysninger om hver enkelt medlemsstats planer for perioden 2014-2020, herunder opdelingen af de tildelte samhørighedspolitiske beløb og de vigtigste investeringsprioriteter. Disse datablade er også et ajourført øjebliksbillede af de resultater, der er opnået indtil videre, og henviser til udvalgte vellykkede projekter fra perioden 2007-2013. 

    Alle datablade kan downloades i pdf-format fra GD REGIO webstedet. De enkelte datablade foreligger på engelsk og på den pågældende medlemsstats officielle sprog.

    Derudover foreligger der et generelt datablad på alle sprog med oplysninger i spørgsmål og svar format om reformen af samhørighedspolitikken i den nye periode. I dette datablad redegøres der for politikkens grundlæggende principper, ligesom det indeholder kontaktoplysninger, hvis der ønskes yderligere oplysninger og ansøgninger om finansiering

  • Fejring af europæisk territorialt samarbejde: Fire grænser, fire problemer, fire løsninger

    (16/05/2014)

    De særlige udfordringer, som en tredjedel af EU-borgerne, der bor og arbejder i Europas grænseregioner, står over for, vil blive sat i fokus ved et arrangement, der har til formål at vise, hvordan EU's regionalpolitik hjælper lokalbefolkningen med at finde løsninger gennem europæisk territorialt samarbejde.

    I perioden 2007-2013 blev der i Europas regioner - i såvel EU-medlemsstater som tredjelande - ydet støtte til mere end 8 000 projekter i tilknytning til det europæiske territoriale samarbejde (ETS). Størstedelen af disse projekter var centreret om EU's 60 indre grænser og de borgere, som bor ved disse grænser. Trods et relativt lavt budget har projekterne givet mange konkrete resultater; der er fjernet barrierer og opnået forbedringer inden for sikkerhed, transport, uddannelse, energi, sundhedspleje, erhvervsuddannelse og jobskabelse.

    Den 19.-20. maj afholder forvaltningsmyndighederne for ETS-programmerne, som fører tilsyn med disse projekter, deres årlige møde i Bruxelles. Dette vil ske med deltagelse af enkeltpersoner, som har draget fordel af og deltaget i fire grænseoverskridende regionale flagskibsprojekter. Disse læger, ansatte inden for politiet, håndværkere og studerende kommer rejsende fra forskellige dele af EU for sammen med repræsentanter for grænseregioner, heriblandt De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab, at fortælle om deres erfaringer med, hvordan grænseoverskridende EU-projekter har hjulpet dem med at håndtere udfordringer i forbindelse med hjerneflugt, sikkerhed, sundhed, arbejdsløshed og manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer.

    Pressemeddelelse

  • Kommissionen vedtager den første "partnerskabsaftale" med Danmark under de europæiske struktur- og investeringsfonde

    (05/05/2014)

    Europa-Kommissionen har vedtaget de første 28 "partnerskabsftaler", hvori redegøres for EU's medlemsstaters og regioners strategier for EU's struktur- og investeringsfonde (ESI). Dagens aftale med Danmark vil bane vejen for investeringer inden for samhørighedspolitikken, fiskeri- og havpolitikken samt udvikling af landdistrikter. Den vedtagne strategi vil sætte skub i konkurrenceevnen og væksten via støtte til innovation, lavemissionsøkonomien og uddannelse og erhvervsuddannelse. Investeringerne vil også fremme iværksætteri, bekæmpe social udstødelse og fokusere på en miljøvenlig og ressourceeffektiv økonomi.

    Aftalen mellem EU og Danmark fokuserer specifikt på følgende:

    • At øge den nationale og regionale konkurrenceevne og jobskabelse via investeringer i innovation og virksomhedsudvikling, fremme iværksætteri og understøtte landbrug, fiskeri og akvakultur
    • At øge inklusion af mennesker, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, via uddannelse for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed
    • At fremme miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet med udgangspunkt i Danmarks globale ry som førende inden for grøn økonomi.

    Europa-Kommissionen har opstillet en række "tematiske mål", som skal hjælpe medlemsstaterne og regionerne til at bidrage til realisering af de fastsatte mål i Europa 2020-strategien. Medlemsstaterne udvælger dernæst investeringsprioriteter, der omsætter disse mål til konkrete aktioner, som imødekommer udviklingsbehovene og bygger på landets vækstpotentiale.

    Danmark valgte f.eks. at fremme forskning og innovation inden for grøn teknologi for at "støtte omstillingen til en lavemissionsøkonomi". Dette skete i erkendelse af, at landet er et stykke vej fra at leve op til målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 20 %, og af, at der er behov for en større indsats for at øge bygningers energieffektivitet og sikre ressourceeffektivitet inden for erhvervslivet og i de stadigt voksende byområder.

    Danmark vil ligeledes investere i uddannelse og erhvervsuddannelse og opgradere arbejdstagernes viden, færdigheder og kompetencer for at skabe en inklusiv arbejdsstyrke, også i lyset af den omstændighed, at antallet af universitetsuddannede ikke er steget med samme hastighed i Danmark i de seneste fem år som i nabolandene.

    Der vil også blive udviklet bedre forbindelser mellem erhvervslivet, forskningscentre og universiteter for at forbedre teknologiovereførsel, netværkssamarbejde og klyngedannelser mellem danske virksomheder.

    Inden partnerskabsaftalen kunne underskrives, skulle en række forhåndsbetingelser være opfyldt, herunder en national innovationsstrategi, fuld overholdelse af ligestillingslovgivningen og en national risikovurdering af afbødning af klimaforandringer og miljøbeskyttelse.

    Danmark vil også afsætte 5 % af EFRU-tildelingen på nationalt plan til integrerede foranstaltninger til bæredygtig byudvikling.

    Finansiel opdeling:

    I perioden 2014-2020 har Danmark fået tildelt omkring 553,3 mio. EUR (i løbende priser) i samlet samhørighedspolitisk støtte:

    • 84 mio. EUR til overgangsregioner (Sjælland).
    • 329,2 mio. EUR til mere udviklede regioner (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstadsregionen og Bornholm).
    • 140,1 mio. EUR til europæisk territorialt samarbejde.
    • Derudover vil Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne investere yderligere 629 mio. EUR i Danmark i perioden 2014-2020.
    • Tildelingen under fiskeri- og havpolitikken vil blive afsluttet og offentliggjort i juni 2014.

    Yderligere oplysninger:

    ESIF - Partnerskabsaftaler

    Den Europæiske Socialfond

    Udvikling af landdistrikterne i EU

    Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

    IP og MemoRAPID

  • Regionalpolitikken sætter fortsat skub i væksten i Central- og østeuropa, nu hvor EU markerer 10-års-dagen for den historiske femte udvidelse.

    (01/05/2014)

    Den 1. maj 2004 bød EU 10 nye medlemsstater velkommen: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Det var et historisk skridt, der på en og samme tid bragte antallet af medlemsstater op fra 15 til 25, øgede EU's befolkning kraftigt og skabte verdens største handelsblok. Det havde enorm betydning ikke blot for de "nye lande", men for hele EU i form af kulturel, social og økonomisk integration, og det var dermed en af de vigtigste hændelser i nyere tid.

    I de seneste 10 år har disse nyeste medlemmers regionale økonomier i bredt omfang nydt godt af EU's samhørighedspolitik. Det skønnes således, at bruttonationalproduktet i de 12 nye medlemsstater (herunder Bulgarien og Rumænien, der tiltrådte i 2007) vil vokse med omkring 1,5 % om året under gennemførelsen af de nuværende samhørighedspolititiske programmer (dvs. mellem 2007 og 2016). På grund af de langsigtede positive økonomiske og strukturelle ændringer vil denne indvirkning medføre en stigning på 2,4 % i BNP om året mellem 2007 og 2025.

    Samhørighedspolitiske investeringer i disse lande har ydet støtte til nye innovative virksomheder og skabt gode, bæredygtige job for fremtiden ved at forsyne fjerntliggende regioner med bredbånd, håndtere hjerneflugten og etablere vitale transportforbindelser, der bidrager til regional og national konkurrenceevne.

    For størstedelen af disse medlemsstater repræsenterer samhørighedspolitikken den vigtigste offentlige investering – i nogle tilfælde over 90 %. Generelt har EU's samhørighedspolitik allerede investeret 117,5 mia. EUR i disse medlemsstater

    Europa-Kommissionens repræsentationer i medlemssaterne tilrettelægger i samarbejde med lokale partnere en række aktiviteter og festligheder for at markere denne særlige årsdag: debatter, konferencer, events, udstillinger, video-vidnedsbyrd, fotokonkurrence osv.

    Yderligere oplysninger:

    Europa-Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne

    Datablade om medlemsstaternes samhørighedspolitik

    Samhørighedspolitiske investeringer i de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004.

    Cypern

    Tjekkiet

    Estland

    Ungarn

    Letland

    Litauen

    Malta

    Polen

    Slovakiet

    Slovenien

  • Partnerskabsaftaler og operationelle programmer - Status

    (30/04/2014)

    Europa-Kommissionen analyserer nu de officielle partnerskabsaftaler (PA) modtaget fra 28 medlemsstater og forslag til operationelle programmer (OP) under samhørighedspolitikken fra 10 medlemsstater, hvori redegøres for deres investeringsplaner for EU's struktur- og investeringsfonde i programmeringsperioden 2014-2020.

    Disse PA og OP stammer fra:

    • Polska:  PA 10/01 og alle 22 OP fremsendt
    • France: PA 14/01 og 25 OP fremsendt
    • Latvija: PA 15/01 og det eneste OP fremsendt
    • Portugal:PA 04/02 og alle 12 OP fremsendt
    • Lietuva: PA 04/01 og det eneste OP fremsendt
    • Slovensko: PA 14/02
    • Suomi:Finland PA 17/02 og 1 OP fremsendt
    • Deutschland: PA 26/02 og 5 OP fremsendt
    • Eesti:PA 28/02 og det eneste OP fremsendt
    • Danmark: PA 04/03 og begge OP fremsendt
    • Magyarország: PA 07/03
    • Nederland: PA 10/03 og alle 5 OP fremsendt
    • România: PA 01/04
    • Malta: PA 01/04
    • България/Bulgaria: PA 02/04
    • Slovenija: PA 10/04
    • Sverige: PA 17/04
    • Κύπρος: PA 17/04
    • Ceská republika: PA 17/04
    • Österreich: PA 17/04
    • United Kingdom: PA 17/04
    • Ελλάδα: PA 17/04
    • Italia: PA 22/04
    • España: PA 22/04
    • Hrvatska: PA 22/04
    • Éire/Ireland: PA 22/04
    • Belgien/Belgique/België: PA 23/04
    • Luxembourg: PA 30/04

    Et OP om europæisk territorialt samarbejde (ETS) (NL-DE) er også blevet fremsendt.

    Kommissionen har understreget, at en strategisk tilgang til anvendelsen af midlerne er afgørende, og at kvalitet er vigtigere en hurtighed.

    Kommissionen vil fortsat analysere partnerskabsaftalerne indgående og sende sine bemærkninger til medlemsstaterne.

    De første vedtagelser forventes i maj, mens resten kommer i efteråret.

  • En reformeret samhørighedspolitik 2014-2020 afsløres i Panorama

    (08/04/2014)

    Vinterudgaven af Panorama-magasinet har som tema den reformerede samhørighedspolitik 2014-2020, og analyserer i detaljer, hvad dette betyder for alle interessenter. I et eksklusivt interview med Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, redegøres der for, hvordan den reformerede samhørighedspolitik vil bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser og til at realisere målene med Europa 2020-strategien.

    Vores læsere bidrager også til debatten i et udvidet afsnit »Med dine egne ord«, hvor repræsentanter for medlemsstater, regioner og sammenslutninger over hele Europa udveksler deres tanker om reformen og deres håb for den nye finansieringsperiode.

    Andetsteds i denne udgave redegør vi for de centrale punkter i reformen og de tematiske prioriteter, budgetgodkendelsesproceduren beskrives set fra Europa-Parlamentets synsvinkel, og der oplyses om, hvordan der kan ansøges om finansiering, ligesom kommunikationsstrategierne og -forpligtelserne gennemgås. Du finder også det sædvanlige udvalg af nyhedsindslag og projektbeskrivelser fra hele EU.

  • Et mere innovativt Europa med fortsat store regionale forskelle

    (04/03/2014)

    Europa er ved at lukke innovationskløften til USA og Japan, men der er stadig store forskelle mellem medlemslandenes resultater, og de mindskes kun langsomt. På regionalt plan bliver innovationskløften større, og innovationsresultaterne er blevet ringere i næsten en femtedel af EU's regioner. Det er hovedresultaterne af Europa-Kommissionens resultattavle for innovation i EU i 2014 og den regionale resultattavle for innovation 2014. Den overordnede rangliste inden for EU er forblevet forholdsvis stabil, med Sverige i førerpositionen, fulgt af Danmark, Tyskland og Finland – de fire lande, som investerer mest i forskning og innovation. Portugal, Estland og Letland har forbedret deres position mest. Det overordnede fremskridt er blevet drevet af åbenheden og tiltrækningskraften i EU's forskningssystem samt erhvervsinnovationssamarbejde og kommercialisering af viden, målt efter licens- og patentindtægter fra udlandet. Væksten i offentlige udgifter til forskning og udvikling er dog blevet udlignet af et fald i virksomhedernes venturekapitalinvesteringer og investeringer i andre områder end forskning og udvikling.

     

    Press Release

    Memo

    Full report of the Innovation Union Scoreboard 2014

    Full report of the Regional Innovation Scoreboard 2014

  • En ny EU-dagsorden for morgendagens byer

    (14/02/2014)

    EU bør sætte mere fokus på Europas byer og på en dagsorden for byerne. Det er emnet på forummet "Cities of Tomorrow: Investing in Europe", som afholdes i Bruxelles 17.–18. februar.

    EU-kommissær Johannes Hahn, der har ansvaret for EU's regionspolitik, samler en række vigtige aktører inden for byplanlægning, som skal være med til at udstikke retningslinjerne for en ny dagsorden for EU's byer. Flere end to tredjedele af alle europæere bor i dag i byer. På den baggrund skal forummet drøfte og afdække mulighederne for at give byerne en mere fremtrædende plads i EU's politik og sikre en bedre koordinering og forståelse for byernes behov. Forummet skal også skabe opmærksomhed om den vigtige rolle, som byerne kan spille i gennemførelsen af bredere europæiske mål som håndtering af klimaændringer og bekæmpelse af arbejdsløshed og social eksklusion.

    Drøftelserne vil tage udgangspunkt i en udredning fra Kommissionen. Nøgleaktører som byplaneksperter, borgerforeninger, lokale myndigheder og repræsentanter fra EU-landenes ministerier vil være til stede og deltage i en række arrangementer. Desuden deltager borgmestrene fra 16 EU-hovedstæder, og de forventes at tilslutte sig opfordringerne til at opstille en sammenhængende EU-dagsorden for byer.

    Yderligere oplysninger:

  • Den europæiske pris for iværksætterregioner 2015 lanceret

    (03/02/2014)

    Regionsudvalget har lanceret den europæiske pris for iværksætterregioner (EER-prisen) 2015, som belønner de byer og regioner i Europa, der har de mest fremsynede visioner. Den femte udgave, hvortil ansøgningermodtages indtil den 31. marts 2014, blev lanceret af Luc Van den Brande, (BE/PPE), formand for det flamsk-europæiske forbindelseskontor, under den europæiske SMV-forsamling i Vilnius. 

    EER-prisen er en ordning, der udpeger og belønner regioner – uafhængigt af deres størrelse, velstand og kompetencer – med fremragende iværksættervisioner, der har udmøntet sig i konkrete og målelige tiltag, som medvirker til gennemførelsen af EU-loven om små virksomheder (Small Business Act for Europe), og som udnytter offentlig finansiering optimalt. Regioner med den mest overbevisende strategi bliver udnævnt til "årets iværksætterregioner". Formålet med initiativet er at skabe og promovere dynamiske, grønne iværksætterregioner i hele Europa. 

    "SMV'er er drivkraften for Europas økonomiske genopretning. Nationale, regionale og lokale myndigheder skal forene kræfterne for at skabe ordentlige betingelser for virksomhedernes trivsel. EER-initiativet belønner europæiske regioner, der har forpligtet sig til at skabe en grobund, hvori erhvervslivet kan blomstre. Hvis De er parat til at realisere Deres regions iværksætterpotentiale, vil jeg opfordre Dem til at ansøge om EER-prisen", sagde Luc Van den Brande. 

    Den vindende regionale strategi vil løbende blive vurderet i de følgende to år, og de vigtigste resultater og opnåede mål vil blive formidlet til og diskuteret mellem regionale og lokale myndigheder via EER-netværket. 

    Ansøgningsfristen er den 31. marts 2014. Ansøgningsskema, et faktablad om prisen og yderligere oplysninger findes på EER-hjemmesiden: www.cor.europa.eu/eer. Yderligere oplysninger kan fås hos eer-cdr@cor.europa.eu.

  • Nyorientering af EU's samhørighedspolitik skal give maksimal virkning på vækst og jobs: Reformen i 10 punkter

    (19/11/2013)

    I EU's budget for 2014-2020 er der afsat 325 mia. EUR til samhørighedspolitikken til investeringer i EU's medlemslande, deres regioner og byer med henblik på at nå EU-målet for vækst og job samt tackle klimaforandringer, energiafhængighed og social udelukkelse. Under hensyntagen til medlemslandenes nationale bidrag og de finansielle instrumenters gearingseffekt forventes de samlede investeringer at udgøre over 500 mia. EUR. En reform af samhørighedspolitikken vil sikre, at disse investeringer får den maksimale virkning, som er tilpasset regionernes og byernes individuelle behov. Reformens nøglepunkter er:

    1. Investeringer i alle EU-regioner og tilpasning af støtten og det nationale bidrag (medfinansieringssatsen) til regionernes udviklingsniveau:

    Mindre udviklede regioner (BNP < 75 % af gennemsnittet for EU-27)

    Overgangsregioner (BNP 75 % til 90 % af gennemsnittet for EU-27)

    Mere udviklede regioner (BNP > 90 % af gennemsnittet for EU-27)

    2. Koncentration af ressourcer til centrale vækstsektorer: Investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) koncentreres på 4 nøgleområder: innovation og forskning, den digitale dagsorden, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV) og lavemissionsøkonomi. Investeringerne bestemmes alt efter regionens kategori (mindre udviklede regioner 50 %, overgangsregioner 60 % og mere udviklede regioner 80 %). Der afsættes ca. 100 mia. EUR til disse sektorer, hvoraf mindst 23 mia. EUR vil støtte skiftet mod en lavemissionsøkonomi (energieffektivitet og vedvarende energi). Der er særskilte krav til, hvordan ressourcerne fra EFRU skal fordeles (mindre udviklede regioner 12 %, overgangsregioner 15 % og mere udviklede regioner 20 %).

    Omtrent 66 mia. EUR fra Samhørighedsfonden er øremærket til prioriterede transeuropæiske transportnet og centrale miljøinfrastrukturprojekter.

    Gennem Den Europæiske Socialfond (ESF) vil samhørighedspolitikken yde et betydeligt bidrag til EU's mål inden for beskæftigelse, f.eks. via kurser og livslang læring, uddannelse og social integrering (i hvert medlemsland skal mindst 20 % af ESF anvendes til at støtte dette mål). ESF-tildelingen, der udgør et samlet beløb på mindst 70 mia. EUR, fastsættes ud fra de enkelte medlemslandes behov, for hvilke der på forhånd er fastlagt en minimumsandel. Det nye ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der er integreret i ESF, og hvis værdi udgør mindst 6 mia. EUR, vil støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien.

    3. Klare, gennemsigtige, målelige mål for så vidt angår regnskabspligt og resultater: Lande og regioner vil skulle oplyse på forhånd, hvilke mål de agter at nå med de eksisterende midler, og de vil skulle identificere præcis, hvordan de vil måle fremskridtene. På den måde kan man løbende overvåge og drøfte, hvordan de finansielle ressourcer anvendes. Det betyder også, at der hen imod slutningen af perioden ville kunne gives ekstra midler til de programmer, der fungerer bedst (gennem en såkaldt "resultatreserve").

    4. Nye betingelser, inden midlerne udbetales, skal sikre mere effektive investeringer. Det er f.eks. en forudsætning, at man anvender intelligente specialiseringsstrategier for at identificere særlige styrker og potentiale, gennemfører erhvervsvenlige reformer, anvender transportstrategier, indfører foranstaltninger, der skal forbedre systemerne for offentlige indkøb, overholder miljølovene, anvender strategier til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge og til at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt, eller at man fremmer ligestillingen mellem kvinder og mænd og ikke-forskelsbehandling.

    5. Fælles strategi for bedre koordinering og færre overlapninger: En fælles strategisk ramme danner grundlaget for en bedre koordinering mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF, som er de tre fonde under samhørighedspolitikken, såvel som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Det passer også bedre sammen med andre EU-instrumenter som Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og programmet for beskæftigelse og social innovation.

    6. Mindre bureaukrati og forenklet brug af EU-midler gennem ét fælles regelsæt for alle europæiske struktur- og investeringsfonde samt enklere regnskabsregler, mere målrettede regnskaber og en mere udbredt brug af digital teknologi ("e-samhørighed").

    7. Øget fokus på den bymæssige dimension i samhørighedspolitikken ved at øremærke et minimum af EFRU's ressourcer til integrerede projekter i byen, ud over andre tildelinger til byområder.

    8. Mere samarbejde på tværs af grænserne og nemmereigangsættelse af grænseoverskridende projekter. Det skal ligeledes sikres, at makroregionale strategier som Donau- eller Østersøstrategien støttes af nationale og regionale programmer.

    9. Bedre forbindelse mellem samhørighedspolitikken og EU's bredere økonomiske forvaltning: Programmer skal være i overensstemmelse med nationale reformprogrammer og bør tage fat på de relevante reformer, som er blevet identificeret ved hjælp af landespecifikke henstillinger i det europæiske semester. Kommissionen kan anmode medlemslande om at ændre programmer i henhold den såkaldte "makroøkonomiske konditionalitet", hvis dette vurderes nødvendigt for at støtte de centrale strukturreformer. Som en sidste udvej kan Kommissionen suspendere EU-midler, hvis de økonomiske henstillinger gentagne gange tilsidesættes eller ved en alvorlig fravigelse.

    10. Øget anvendelse af finansielle instrumenter for at give SMV'er mere støtte og bedre adgang til finansiering: Lån, garantier og egenkapital/venturekapital vil blive støttet af EU-midler gennem fællesregler, et bredere anvendelsesområde og incitamenter (f.eks. højere medfinansieringssatser). Vægten på lån snarere end støtte skal øge projekternes kvalitet og modvirke støtteafhængighed.

  • En billion euro til at investere i Europas fremtid – EU’s budgetramme for 2014-2020

    (19/11/2013)

    Europa-Parlamentet har i dag stemt for EU’s flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Europa-Parlamentets samtykke baner vej for Rådets endelige godkendelse i løbet af de kommende uger. Dermed slutter to et halvt års intense forhandlinger, som startede da Kommissionen fremlagde sit forslag den 29. juni 2011.

    EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 gør det muligt for EU at investere op til 960 mia. EUR i forpligtelser (1,00 % af EU’s BNI) og 908,4 mia. EUR i betalinger (0,95 % af EU’s BNI). Instrumenterne til uforudsete omstændigheder (f.eks. nødhjælpsreserven, Den Europæiske Globaliseringsfond, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet) og Den Europæiske Udviklingsfond er ikke omfattet af lofterne i den flerårige finansielle ramme. Hvis de aktiveres fuldt ud, tegner de sig for yderligere 36,8 mia. EUR (eller 0,04 % af EU’s BNI). I EU’s budgetramme for 2014-2020 er der fastlagt udgiftsprioriteringer, som skal fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i tråd med EU’s vækststrategi, Europa 2020. I forhold til den nuværende ramme er udgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) f.eks. forhøjet fra 91,5 mia. EUR (= 9,2 % af budgettet) til 125,6 mia. EUR (13,1 % af budgettet).

    Samlet set vil der under den reformerede samhørighedspolitik være op til 366,8 mia. EUR1 til investeringer i Europas regioner og byer og realøkonomien. Det vil være EU's vigtigste investeringsredskab til at nå Europa 2020-målene: at skabe vækst og beskæftigelse, tackle klimaforandringer og energiafhængighed og mindske fattigdom og social udstødelse. Til støtte for disse bestræbelser fokuseres Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på centrale prioriteter som f.eks. støtte til små og mellemstore virksomheder, hvor det er målet, at støtten skal fordobles fra 70 mia. til 140 mia. EUR i løbet af de 7 år. Der vil blive anvendt en mere resultatorienteret tilgang og en ny resultatreserve i alle de europæiske strukturfonde og investeringsfonde, som ansporer gode projekter. Endelig vil effektiviteten i samhørighedspolitikken, udviklingen af landdistrikterne og fiskerifonden også blive kædet sammen med økonomisk forvaltning for at tilskynde medlemsstaterne til at efterkomme EU’s henstillinger som led i det europæiske semester.

    1. Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 325 mia. EUR.

    Infographic : A reformed Cohesion Policy for Europe : the main investment policy for growth and jobs

    Nyorientering af EU's samhørighedspolitik skal give maksimal virkning på vækst og jobs: Reformen i 10 punkter

    Pressemeddelelse : EU’s budgetramme for 2014-2020

     

  • Det årlige forum for Østersøområdet: fuld kraft frem for Europas første makroregion

    (11/11/2013)

    Fire år efter lanceringen af EU's første makroregion mødes repræsentanter for de 8 deltagende EU-lande i Vilnius i dag med Johannes Hahn, kommissær for regionalpolitik, i anledning af det årlige forum for EU-strategien for Østersøområdet. Der vil desuden være repræsentanter for Rusland og Norge.

    Forud for forummet udtalte kommissær Johannes Hahn: "Strategien for Østersøområdet som Europas første makroregion har været banebrydende for denne slags samarbejde, som er blevet fulgt nøje af andre både inden for og uden for Europa. Vi har allerede opnået meget ved at lande og regioner arbejder sammen om at udpege fælles interesser, udfordringer og løsninger, som ikke kan håndteres alene på nationalt eller regionalt plan."

    "Men vi er nødt til at sætte mere fart på vores samarbejde", tilføjede han. Deltagerne i strategien skal nu til at handle mere som kaptajner for strategien og ikke blot som passagerer. Landene og regionerne omkring Østersøen skal udnytte og anvende alle de europæiske midler, der er til rådighed, samt nationale, regionale og private ressourcer for at styre makroregionen i den rigtige retning".

    Pressemeddelelse

    Tale

    Yderligere oplysninger

     

  • Mobilisering af innovationspotentiale for vækst: EU-kommissær Hahn opfordrer EU’s regioner til at handle

    (08/11/2013)

    EU-kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn fremhæver i dag, at det drejer sig om at øge konkurrenceevnen i EU’s regioner gennem EU-investeringer og målrettet planlægning. EU-kommissær Hahn taler i dag på konferencen "Regions as motors of new growth through smart specialisation" i Bruxelles og opfordrer regionerne til at identificere deres vigtigste aktiver og koncentrere ressourcerne om dem for at øge deres konkurrencefordel. På højniveaumødet, der arrangeres af Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik og regionen Flandern, gøres der status over, hvordan disse såkaldte "intelligente specialiseringsstrategier" gennemføres i EU’s lande og regioner. De er centrale elementer i EU’s nye samhørighedspolitik samt en forudsætning for anvendelse af investeringer som led i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

    Debatten kommer på et afgørende tidspunkt, da forslagene til den nye samhørighedspolitik 2014-2020 befinder sig i en afsluttende fase. Nøglen til den nye, reformerede politik er indførelsen af betingelser, der skal opfyldes, før midlerne kan anvendes. En af disse betingelser er udviklingen af en klar og omhyggeligt udformet "intelligent specialiseringsstrategi" for forskning og innovation. Den bør være retningsgivende for, hvordan investeringer anvendes i løbet af de næste 7 år, og sikre klare mål på stedet.

    Formanden for Det Europæiske Råd Herman van Rompuy holder hovedtalen på konferencen. EU-kommissær Johannes Hahn, formand for Europa-Parlamentets udvalg om regionaludvikling Danuta Hübner og ministerpræsidenten for regeringen i Flandern Kris Peeters taler også på konferencen. Konferencen er især rettet mod politiske beslutningstagere, forskere og industrisektoren inden for forskning, innovation og regional udvikling, og idéen med at mødes er at udforske grænseoverskridende samarbejde og synergier mellem nuværende strategier.

    Videos on Smart Specialisation

    The Kingdom of Smart
    The Kingdom of Smart
    Technological advancement in Flanders' health care system through Smart Specialisation
    Technological advancement in Flanders' health care system through Smart Specialisation
    Smart Specialisation for the shoe business in the Marche Region
    Smart Specialisation for the shoe business in the Marche Region
    Smart Specialisation in Poland takes off for the future through the Flaris project
    Smart Specialisation in Poland takes off for the future through the Flaris project
    Smart Specialisation: PLOCAN Oceanic Research Centre on the Canary Islands
    Smart Specialisation: PLOCAN Oceanic Research Centre on the Canary Islands

    Pressemeddelelse

    Yderligere oplysninger

  • 2. europæisk konkurrence i social innovation

    (24/10/2013)

    Har du en idé til at bekæmpe den høje arbejdsløshed? Tror du, at du kan forbedre arbejdsvilkårene for personer, der sidder fast i lavtlønnede job — sommetider på grund af køn, alder, social status eller handicap? Ved du, hvordan man skaber bedre muligheder for de 27 millioner europæere, der i dag er uden arbejde? Så er den 2. europæiske konkurrence i social innovation noget for dig!

    I konkurrencen, der blev lanceret til minde om Diogo Vasconcelos, opfordres alle europæere til at komme frem med nye løsninger til at mindske arbejdsløsheden og begrænse dens nedbrydende virkning på økonomien og vores samfund både nu og i fremtiden. Social innovation er ikke kun ønskeligt, det er nødvendigt.

    Det gør ikke noget, hvis du endnu ikke har fundet den rigtige investor til dine idéer. Vi kan hjælpe dig med at realisere dit projekt som led i vores Social Innovation Academy. De tre vinderprojekter modtager en finansiel støtte på 30 000 EUR.

    Men det er ikke det hele. Vinderne af den første konkurrence har understreget, at konkurrencen har givet dem mulighed for at udvikle en god idé, givet deres arbejde berettigelse og sidst, men ikke mindst, gjort deres løsning tilgængelig for flere mennesker.

    2. europæisk konkurrence i social innovation

  • Grøn vækst – et bæredygtigt valg for Europa?

    (16/10/2013)

    Verdens befolkning forventes at nå 9 mia. i 2050, mens den globale efterspørgsel efter energi vil vokse med 80 %, og vores CO2-udledninger vil vokse med 50 %.

    I den seneste udgave af Euronews' Real Economy-udsendelse fokuseres der på, hvordan »grøn vækst« kan fremme en bæredygtig udvikling, samtidig med at udledningerne af drivhusgasser reduceres, og spildet af naturressourcer minimeres.
    Et rigtig godt eksempel på grøn teknologi, der vises i denne udgave, er Cleantech-klyngen for en lavkulstoføkonomi i København, der modtog investeringer fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling.
    Projektet skabte over 700 job inden for sektoren for ren teknologi og banede vejen for opstartsvirksomheder inden for sektoren, som gjorde deres projekter til virkelighed.

    Se – Real Economy "Green Growth - a viable option for Europe?"

  • OPEN DAYS: Europas regioner og byer sætter kursen mod 2020 og investerer i vækst

    (04/10/2013)

    Over 5 500 repræsentanter for byer og regioner i hele Europa vil udveksle synspunkter om og tilgange til, hvordan fremtidige investeringer inden for EU's regionalpolitik kan sætte gang i Europas vækst og jobskabelse og styrke konkurrenceevnen.

    Den 11. udgave af "OPEN DAYS – europæisk uge for regioner og byer" afholdes fra den 7.-10. oktober i Bruxelles. Det firedages arrangement, der er det største af sin slags, vil samle politiske beslutningstagere, politikere og eksperter, så de kan drøfte de vigtigste udfordringer for EU's regionalpolitik i dag. Det afholdes netop som grundlæggende reformer af politikken er under afslutning, og planlægningen for programmer for 2014‑2020 går ind i en afgørende fase. Arrangementet, som Johannes Hahn, EU-kommissær for regionalpolitik, og Ramón Luis Valcárcel, Regionsudvalgets formand, er værter for, åbnes af José Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen. Ved åbningen vil der bl.a. være en paneldiskussion om EU-regionalpolitikkens centrale rolle som drivkraft for Europas økonomiske genoprettelse og vækst.

    Forud for begivenheden sagde Johannes Hahn: "I år vil OPEN DAYS være springbrættet for, hvordan vi investerer og planlægger finansieringen i de næste syv år. OPEN DAYS 2013 afholdes på et afgørende tidspunkt for EU's regionalpolitik. Forhandlingerne om en reform af politikområdet er i den afsluttende fase, mens regionerne arbejder tæt sammen med Kommissionens tjenestegrene for at forberede og forelægge deres strategier for næste generation af programmer. Vores nye, reformerede politik giver regionerne en reel mulighed for at investere i fremtidig vækst og fremgang. Det drejer sig om at målrette investeringsprioriteter, men også om at bygge videre på vores byers og regioners individuelle styrker. Jeg ser frem til vores diskussion om, hvordan regionalpolitikken kan bidrage til at forandre vores byer, gøre dem mere konkurrencedygtige, frembringe vækst og skabe job."

    Regionsudvalgets formand, Ramón Luis Valcárcel, tilføjede: "En reformeret samhørighedspolitik er ved at tage form og skal så hurtigt som muligt bidrage med effektive redskaber til at støtte den økonomiske genoprettelse og sætte gang i beskæftigelsen. Regionale og lokale myndigheder er i et kapløb mod tiden for at sikre, at de kan begynde at implementere investeringsplanerne for 2014-2020 i løbet af næste år. Regionsudvalget arbejder ihærdigt for at hjælpe regionerne med at vinde kapløbet, samtidig med at der sikres projekter og strategier af højeste kvalitet. I den sammenhæng vil OPEN DAYS 2013 give centrale aktører i regionalpolitikken en vigtig mulighed for at gøre sig bekendt med de nye redskaber og regler samt for at dele de bedste idéer om, hvordan vores regioner kommer i vækst."

    OPEN DAYS har i år sloganet "Europas regioner og byer sætter kursen mod 2020", og der vil være 100 workshops med fokus på følgende temaer:

    • håndtering af forandringer 2014-2020: innovative tilgange til at opfylde fremtidige investeringsprioriteter (f.eks. integreret territorial investering, de fælles handlingsplaner, forvaltningsspørgsmål, finansielle instrumenter osv.).
    • synergier og samarbejde: mellem forskelle politikker på EU-plan, nationalt og regionalt plan og kombination af forskellige finansieringskilder. Forskellige tilgange til samarbejde vil blive undersøgt, f.eks. makroregionale strategier eller samarbejde mellem national-, regional- og byforvaltninger og sagkyndige institutioner.
    • udfordringer og løsninger: De fælles udfordringer, som Europas regioner og byer står overfor, vurderes, og der foreslås praktiske løsninger, f.eks.: SMV'ers adgang til kredit og til de globale markeder, ungdomsarbejdsløsheden, demografiske udfordringer, affald, forvaltning af vandressourcer og naturbetingede risici, færdselstæthed, forurening eller stort energiforbrug.

    Programmets højdepunkter

    Ramón Luis Valcárcel og Johannes Hahn vil være værter for en rundbordskonference for pressen den 7. oktober kl. 13.30 i Regionsudvalget.

    19 finalister, der konkurrerer i fire kategorier om RegioStars-priserne 2014, præsenteres på en heldagsworkshop i Charlemagnebygningen i Bruxelles.

    Præsentation af "Quality of life in European Cities" – Hovedresultaterne fra en undersøgelse, hvor 41 000 borgere fra 79 byer deler deres meninger om at bo i byen: tirsdag den 8. oktober, kl. 16.30-17.15 i Berlaymontbygningen, Schuman-lokalet.

    Friluftsudstillingen "100 EUrban solutions" åbnes af Johannes Hahn og Rudi Vervoort, ministerpræsidenten for hovedstadsregion Bruxelles, kl. 17.00 tirsdag den 8. oktober på Place Jean Rey i Bruxelles, og om aftenen samme dag finder flere netværksarrangementer sted 12 steder langs hele udstillingens rute.

    Vinderne af fotokonkurrencen "Europe in my region" 2014 fra Grækenland, Ungarn og Malta får overrakt priserne af Johannes Hahn onsdag den 9. oktober kl. 11.15 i Charlemagnebygningen.

    Som noget nyt vil der ved OPEN DAYS i år være en masterclass for 77 udvalgte ph.d.-studerende og yngre karriereforskere om regional- og bypolitik.

    Der vil sideløbende med arrangementerne i Bruxelles blive afholdt 300 arrangementer under overskriften "Europa i min region/by" frem til december 2013.

    Yderligere oplysninger:

    @EU_Regional / @EU_CoR / @JHahnEU: #euopendays – Alle billeder kan ses på Flickr

    OPEN DAYS – European week of regions and cities

    Medieprogram

    Partnerregioner efter land

  • Panorama 47 foreligger nu

    (20/09/2013)

    Efterårsudgaven af Panorama-magasinet findes nu online.

    Den centrale artikel handler om, hvordan EU's regioner fører an inden for økoinnovation.EU's struktur- og investeringsfonde fremmer intelligent, bæredygtig vækst via grønne, energieffektive projekter, der er beskrevet i denne artikel.Magasinet indeholder også en række artikler, der fremhæver nogle af de vigtigste seminarer og workshops i tilknytning til dette års OPEN DAYS-arrangement, fra OPEN DAYS-universitetets Master Class til forbindelser mellem EU, Kina og Japan.

    Andetsteds i denne udgave finder du en oversigt over makroregionale strategier, der bidrager til koordinering af projekter i Donauområdet og Østersøområdet, en ajourføring om EU's strukturfondes arbejde i tilknytning til katastrofehjælp og en redegørelse for den efterfølgende evalueringsproces for perioden 2007-2013.Du finder også det sædvanlige udvalg af nyhedsindslag og projektbeskrivelser fra hele EU.

  • Fælles grænser – tættere på hinanden: fejring af europæisk territorialt samarbejde

    (18/09/2013)

    Værdien af EU's regionalpolitiks transnationale og interregionale grænseoverskridende projekter og programmer for lokalsamfund, regioner og medlemsstater står i fokus i denne uge. Kampagnen, som kommer op til den europæiske samarbejdsdag den 21. september, kommer på et vigtigt tidspunkt.

    Europæisk territorialt samarbejde (ETS) udgør en relativ lille andel af EU's regionalpolitik. Men dets budget vil stige til 8,9 mia. EUR, hvis den nuværende aftale om finansiering af regionalpolitik i perioden 2014-2020 godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. ETS-programmer vil også have mere fokus på investeringer, der skaber de rette betingelser for fremtidig vækst, som del af de nye reformer af regionalpolitik, som man i øjeblikket fører afsluttende forhandlinger om.

    Johannes Hahn vil den 19. september være på Twitter mellem 14.00 og 15.00 for at diskutere værdien af EU's regionalpolitik på tværs af grænserne. Spørgsmål kan allerede nu tweetes ved at nævne #EUChat og #ecday til @JHahnEU.

    Pressemeddelelse

  • Samhørighedspolitikken 2014-2020: Investeringsbudgetter for medlemsstaterne

    (23/08/2013)

    Den den samhørighedspolitiske finansielle fordeling pr. medlemsstat 2014-2020 afspejler status i forhandlingerne pr. juli 2013. Tallene kan ændres i den endelige aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

    Samhørighedspolitikken 2014-2020 udgør omkring en tredjedel af EU's budget, hvilket øger dens rolle som Unionens vigtigste investeringspolitik for vækst og beskæftigelse og gennemførelse af EU-politikker. Kommissionen samarbejder med nationale og lokale myndigheder om fastsættelse af investeringsprioriteter for hvert enkelt land i den kommende finansielle periode, og det sikres, at investeringerne får en maksimal indflydelse på konkurrenceevnen og jobskabelsen, og den tematiske fokusering på resultaterne af den reformerede politik styrkes.

  • Panorama byder Kroatien velkommen

    (21/08/2013)

    Sommerudgaven 2013 af Panorama-magasinet findes nu online, fransk og tysk. En 6-siders artikel om Kroatiens tiltræden af EU, som indeholder et overblik over tiltrædelsesprocessen, en introduktion til Kroatiens største industrier, eksempler på vellykkede projekter og et interview med Branko Grčić, vicestatsminister og minister for regional udvikling og EU-fonde, udgør en central del af magasinet.

    Det andet vigtige højdepunkt er et indblik i den fælles revisionsproces (Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder) for at sikre, at midlerne til samhørighedspolitikken anvendes korrekt. Denne udgave indeholder ligeledes et overblik over den strategiske rapport om samhørighedspolitikken, der blev offentliggjort for nylig, et indledende blik på ÅBNE DAGE-eventen i oktober og en artikel om revision af forordningerne om statsstøtte.

     

  • Finalisterne i den bedste regionalpolitik i EU udvalgt: RegioStars-priserne 2014

    (06/08/2013)

    Finalisterne for RegioStars-priserne i 2014, som hædrer Europas mest inspirerende og innovative regionale projekter, blev offentliggjort i dag i Bruxelles. Juryen for RegioStars-prisen pegede på 19 finalister fra 80 projekter støttet af EU's regionalfonde på basis af fire nøglekriterier: innovation, gennemslagskraft, bæredygtighed og partnerskab.

    Finalisterne kommer fra regioner og byer i 17 medlemsstater: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.

    De vil fremvise deres projekter for prisjuryen, hvis formand er tidligere formand for Regionsudvalget Luc Van den Brande, den 8. oktober under den 11. årlige Europæiske uge for regioner og byer — OPEN DAYS 2013. Vinderne vil blive valgt ved prisoverrækkelsen, som Johannes Hahn er vært for i Bruxelles 31. marts 2014.

    Priskategorierne, der afspejler EU 2020-vækstdagsordenens prioriteter, er:

    • Intelligent vækst — SMV-innovation: støtte konkurrenceevnen og vækst af små og mellemstore virksomheder

    • Bæredygtig vækst — grøn vækst og jobs gennem bioøkonomi: bæredygtige investeringer i bioøkonomisektoren

    • Inklusiv vækst — jobskabelse for den unge generation: medvirke til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

    • CityStar — investeringsprojekter i bæredygtige offentlig transport i byerne: støtte udviklingen af strategier til løsning af transportproblemer i vores byer

    RegioStars-priserne for 2013 hædrede flagskibsprojekter i Porto (Portugal), den nordvestlige del af England (Det Forenede Kongerige), Warmińsko-Mazurskie (Polen), Berlin (Tyskland) og Litauen. Kategorierne fokuserede på forskning og udvikling, SMV'ers effektive udnyttelse af ressourcer, social innovation, bæredygtig byudvikling og brugen af videoer for at fremme EU's regionalpolitik.

    Baggrund

    Formålet med RegioStars-priserne er at anerkende gode praksisser i regionaludvikling og at fremhæve originale og inspirerende projekter, der kunne vise sig at være en model for andre regioner.

    Alle regioner i EU kan indsende projekter til de årlige RegioStars-priser. Projekterne skal have modtaget regionalmidler fra EU efter den 1. januar 2000. Siden skabelsen i 2008 er det største antal ansøgninger kommet fra Østrig, Belgien, de baltiske lande og Wales i Det Forenede Kongerige.

    OPEN DAYS 2013 fra den 7. til den 10. oktober 2013 i Bruxelles vil give finalisterne mulighed for at fremvise og forklare deres projekter. OPEN DAYS-begivenheden bringer hundredevis af politiske repræsentanter, eksperter og fagfolk sammen for at debattere regionalpolitik. Dette års begivenhed kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Europa's regioner og byer er ved at færdiggøre deres forberedelser til den nyligt reviderede EU-samhørighedspolitik 2014-2020.

    Yderligere oplysninger:

  • EU’s Solidaritetsfond bliver hurtigere og enklere, når det handler om støtte efter katastrofer

    (25/07/2013)

    EU-kommissæren for regionalpolitik, Johannes Hahn, har i dag fremlagt et forslag om at reformere EU’s Solidaritetsfond. Planerne, som Europa-Kommissionen har vedtaget i dag, vil gøre fonden mere effektiv og lettere at anvende med klarere kriterier for, hvem der kan komme i betragtning.

    Siden Solidaritetsfondens oprettelse i 2002 har den reageret på 52 katastrofer over hele Europa, bl.a. jordskælv, skovbrande, tørke, storme og oversvømmelser. 23 lande har fået støtte med mere end 3,2 mia. EUR. Hvis dette forslag godkendes af Europa-Parlamentet og EU’s medlemsstater, kan de katastroferamte lande og regioner forvente betydelige forbedringer af den måde, hvorpå Solidaritetsfonden fungerer.

    De nye lovgivningsmæssige forslag forenkler de eksisterende regler, så støtten kan udbetales hurtigere, end det er tilfældet i dag. Med planerne indføres for første gang også muligheden for forskudsbetalinger. Planerne fastlægger på mere entydig vis, hvem og hvad der kan være støtteberettiget, især med hensyn til regionale katastrofer. Derudover opfordrer reformen medlemsstaterne til at indføre strategier for katastrofeforebyggelse og placere risikoforvaltningsstrategier højere på dagsordenen. Principperne for fonden er uændret ligesom finansieringsmåden, nemlig uden for det normale EU-budget.

    Centrale reformer:

    • Formålet er at præcisere rækkevidden af Solidaritetsfonden og begrænse den til naturkatastrofer og udvide den til at omfatte tørke.
    • Klarere regler om støtteberettigelse i forbindelse med regionale katastrofer, indførelse af én enkelt skadetærskel for støtte, nemlig 1,5 % af det regionale bruttonationalprodukt
    • Mulighed for forskudsbetalinger for første gang: 10 % af det forventede bidrag, dog højst 30 mio. EUR
    • Kortere administrativ procedure ved at sammenlægge to faser, nemlig godkendelse og gennemførelse, i én aftale
    • Indførelse af foranstaltninger, der skal tilskynde til strategier for katastroferisikobegrænsning: rapporteringskrav og mulige betingelser for støtte.

    Flere oplysninger

    Proposal for a Regulation of the european Parliament and of the Council amending council Regulation (EC) n°2012/2002 establishing the European Union Solidarity Fund

    Pressemeddelelse

    MEMO/13/723

    EU's Solidaritetsfond

  • Medlemsstaterne og regionerne må ikke spilde tid i forberedelsen af den kommende generation af EU-vækstprogrammer

    (10/07/2013)

    Medlemsstaterne og regionerne må ikke spilde tid i forberedelsen af den kommende generation af EU-vækstprogrammer, siger kommissær Hahn, efter Europa-Parlamentet stemmer for en radikal reform af EU's regionalpolitik

    Johannes Hahn, EU-kommissær for regionalpolitik, har meddelt medlemsstaterne og regionerne, at der ikke er nogen tid at spilde i planlægningen af EU's strukturfondsprogrammer for 2014-2020. Opfordringen til handling kommer efter at medlemmer af Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg vedtog en række betænkninger, der i princippet støtter en gennemgribende reform af regionalpolitik.

    Vigtige reformelementer bekræftet gennem afstemningen i dag:

    • Investeringer fokuseres på nøgleområder for vækst og jobs som beskrevet i Europa 2020-strategien gennem et sæt fællesregler, der gælder for alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond).

    • Hovedparten af budgettet koncentreres på nogle få prioriteter, der er tæt knyttet til EU-2020 vækststrategien. Herunder navnlig:

    • Mellem 50 % og 80 % af EFRU-budgettet koncentreres om foranstaltninger til at støtte innovation og FoU, den digitale dagsorden, SMV'ers konkurrenceevne og skiftet mod en lavemissionsøkonomi.

    • I forbindelse med målet om en lavemissionsøkonomi er der en yderligere forpligtelse til at anvende mellem 12 % og 20 % på energieffektivitet og vedvarende energi.

    • Medlemsstaterne og regionerne etablerer klare og målelige mål for investeringernes virkning. Fremskridt skal måles og kommunikeres.

    • Foranstaltninger til at mindske bureaukrati og forenkle brugen af EU-midler: flere fællesregler for alle fondene, mere målrettede krav, men færre indberetningskrav, og bedre brug af digital teknologi ("e-samhørighed").

    Pressemeddelelse 

    Q&A on the legislative package for EU Cohesion Policy 2014-2020

    EU's regionalpolitik 2014-2020: lovforslag

  • Europas makroregionale eksperiment: den første evaluering

    (01/07/2013)

    Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort den første undersøgelse af gennemførelsen af EU’s to makroregionale strategier og i den sammenhæng fremlagt anbefalinger for fremtiden.

    EU’s Donau- og Østersøstrategier, der omfatter over 20 EU-lande og tredjelande, har lanceret en unik form for samarbejde, der er baseret på idéen om, at de fælles problemer i bestemte regioner – f.eks. miljømæssige, økonomiske eller sikkerhedsrelaterede problemer - tackles bedst kollektivt, og at det er fornuftigt at udarbejde fælles planer for at opnå den mest effektive anvendelse af de disponible midler.

    Rapportens evaluering af den hidtidige gennemførelse af de nuværende strategier er overvejende positiv. Den understreger, hvordan de har skabt flere hundrede nye projekter og bidraget til at formulere fælles politiske mål inden for områder af afgørende betydning for de berørte regioner. Den makroregionale tilgang har også ført til en række fælles initiativer og netværk samt kollektive politiske beslutninger.

    Det fremgår af rapporten, at samarbejdet mellem de deltagende EU-lande og nabolande uden for EU er blevet styrket betydeligt, hvilket har resulteret i en mere effektiv udnyttelse af de disponible ressourcer.

    I rapporten mindes regeringerne dog også om behovet for politisk engagement og for indarbejdelse af strategierne som et prioriteret område i alle relevante politikområder med henblik på at sikre, at de indgår i programmerne for de europæiske strukturfonde og investeringsfonde samt andre relevante politikker på EU-plan og regionalt og nationalt plan. I rapporten understreges ligeledes betydningen af tilstrækkelige administrative ressourcer til at nå målene.

    Hvad angår fremtidige makroregionale strategier, understreges det i rapporten, at nye initiativer kun bør iværksættes for at afhjælpe særlige behov for forbedret samarbejde på højt niveau. Der skal være vilje til at omsætte politisk engagement til administrativ støtte, og nye strategier bør klart påvise den særlige merværdi på EU-plan.

    Pressemeddelelse

    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier

    Flagskibsprojekter

    EU-strategien for Østersøområdet

    www.balticsea-region-strategy.eu

    Den Europæiske Unions strategi for Donauområdet

    http://www.danube-region.eu/

  • Erhvervslivet får nemmere adgang til EU-finansiering gennem en fællesportal, der nu omfatter strukturmidler

    (25/06/2013)

    Fra i dag vil erhvervslivet rundt omkring i Europa have nemmere adgang til hårdt tiltrængt finansiering, idet Europa-Kommissionen udvider fællesportalen for EU-finansiering til at omfatte EU-strukturmidlerne: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF). Den nye fællesportal for EU-finansiering, der blev søsat i sidste måned, præsenterer enkle, omfattende og opdaterede oplysninger om, hvordan iværksættere og SMV'er kan få adgang til mere end 100 mia. EUR i finansiering fra forskellige 2007-2013-programmer. Tilføjelserne i dag vil fordoble antallet af partnerbanker og –fonde til mere end 1 000, hvilket yderligere vil styrke en vital kilde af oplysninger om SMV-finansiering gennem garantier, lån og venturekapital (MEMO/13/606).

    Adgang til finansiering er et af de største problemer, som SMV'er i Europa står overfor. Knap en tredjedel af de SMV'er, der søgte om banklån gennem de sidste to år, er blevet afvist eller har fået mindre end de søgte. I denne måneds European Small Business Finance Outlook bekræftes det, at erhvervsmiljøet for europæiske SMV'er er blevet værre, og at bankerne i euroområdet har strammet deres kreditstandarder. Oplysninger om og adgang til EU-finansiering er vigtigere for erhvervslivet end nogen sinde tidligere. SMV'erne får allerede omkring 70 mia. EUR i støtte fra strukturfondene i perioden 2007-2013.

    IP/13/387 - MEMO/13/393 - forbedring af adgangen til finansiering for SMV'er: nøglen til økonomisk genopretning

    Den nye indgangsportal til alle EU-finansieringsinstrumenterne for SMV'er

  • EU-kommissær Johannes Hahn bifalder indvielsen af "Nyt Europa-broen" som et magtfuldt symbol på europæisk samarbejde

    (14/06/2013)

    EU-kommissær for regionalpolitik, Johannes Hahn, markerer i dag et historisk øjeblik for Bulgarien og Rumænien og naboregionerne Vidin og Calafat, når han deltager i indvielsen af broen mellem de to lande. Johannes Hahn ledsages af Bulgariens præsident Rosen Plevneliev og premierminister Plamen Oresharski og Rumæniens premierminister Victor Ponta. EU har investeret 106 mio. EUR i broen, som for nylig blev døbt "Nyt Europa-broen og kun er den anden bro langs den 630 km lange grænse mellem de to lande. Den er af afgørende strategisk betydning for EU: Den er et vigtigt led i en rute, der kan strække sig fra Nordeuropa og de baltiske lande, gennem Centraleuropa, Rumænien og Bulgarien og til sidst Grækenland.

    Brobyggeriet begyndte i 2007, men broplanerne blev allerede drøftet næsten 15 år tidligere.EU-strategien for Donauområdet med sin enestående samarbejdsmetode kombineret med kommissær Johannes Hahns deltagelse har skubbet projektet mod sin afslutning.

    Pressemeddelelse

    Projekt database


  • Forårsudgaven af Panorama-magasinet med titlen »Sammenføring af samfund« findes nu online.

    (28/05/2013)

    I denne udgave understreges samhørighedspolitikkens rolle i forbindelse med fornyet vækst i Europa. Samhørighedspolitikken er EU-budgettets investeringsdel, der sigter mod at sætte skub i vækst og konkurrenceevne gennem udnyttelse af regionale styrker. Politikken vil i fremtiden øge resultaterne af »Europa 2020«-målene endnu mere og fokusere på bæredygtig investering med en mere effektiv udnyttelse af investeringer på EU-plan, nationalt og regionalt plan.

    Andre artikler vedrører EU's PEACE-program, der søger at skabe forsoning mellem splittede samfund i Nordirland og i grænseregionen i Irland, og en artikel om byernes nøglerolle som drivkraften i den europæiske økonomi. Kommissionen har for nylig oprettet en omfattende database over god praksis inden for byudvikling for at give et detaljeret overblik over projekter, der kunne være en kilde til inspiration for byer, forvaltningsmyndigheder og andre interesserede parter.

    Panorama: Sammenføring af samfund

  • EU's Solidaritetsfond: Kommissionen foreslår 14,6 mio. EUR i støtte til Slovenien, Kroatien og Østrig efter oversvømmelser

    (30/04/2013)

    EU-kommissær for regionalpolitik, Johannes Hahn, har i dag bebudet en støttepakke fra EU’s Solidaritetsfond (EUSF) på over 14,6 mio. EUR som reaktion på de alvorlige oversvømmelser i Slovenien i oktober og november 2012. Nabolandene Østrig og Kroatien har også lidt mindre skader som en direkte følge af oversvømmelserne og vil få del i støtten til at finansiere deres nødhjælp i kølvandet på katastrofen.

    Kommissær Johannes Hahn, som også er ansvarlig for EUSF, udtalte:"Forslaget er et udtryk for EU’s solidaritet med Slovenien og de dele af Kroatien og Østrig, der blev ramt. Det foreslåede finansieringsbeløb vil bidrage til at udligne den finansielle byrde, som de har haft til genopretning af infrastruktur og hasteforanstaltninger. Det vil hjælpe de berørte regioner med at komme på fode igen. Kommissionen foreslår et ændringsbudget, således at Rådet og Europa-Parlamentet kan stille midler til rådighed for at mindske de negative indvirkninger på den slovenske økonomi og dets naboer".

    På grund af voldsom regn i efteråret 2012 gik floderne i området over deres bredder og forårsagede oversvømmelser i store dele af det nordlige Slovenien og i Kroatien. I Østrig blev byen Lavamünd ved floden Lavant særlig hårdt ramt. Kommissionens analyse viste, at oversvømmelserne i alle tre lande skyldtes de samme meteorologiske forhold. Derved blev det muligt at mobilisere EUSF ikke blot til den voldsomme katastrofe i Slovenien, men også undtagelsesvist til de berørte nabolande.

    I overensstemmelse med reglerne for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, foreslår Kommissionen, at der afsættes i alt 14,6 mio. EUR til de tre lande, heraf 14,08 mio. EUR til Slovenien, 286 587 EUR til Kroatien og 240 000 EUR til Østrig.

    Yderligere oplysninger

  • EU’s samhørighedspolitik er med til at overvinde krisen og skabe vækst ifølge Kommissionens strategirapport 2013

    (18/04/2013)

    Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en oversigt over, hvordan EU’s strukturfonde fungerer i EU-landene. Strategirapporten om gennemførelse af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013 samler de foreliggende oplysninger fra EU-landene, i de fleste tilfælde frem til udgangen af 2011. Der er endnu 4 år til, at programmerne afsluttes i 2015, men investeringerne under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond har allerede ført til fremskridt og forbedringer for mange borgere.

    Rapporterne, som de 27 EU-lande fremsendte i slutningen af 2012 (hovedsagelig baseret på data fra 2011) giver Kommissionen en første mulighed for i en programmeringsperiode at berette om fremskridtene med at levere output og resultater og for at understrege vigtige og rettidige budskaber om de muligheder, der ligger i samhørighedspolitikken, for, at den kan spille sin rolle i EU’s økonomiske genopretning. Kommissionen peger på de investeringsområder, hvor der skal gøres en indsats for at fremskynde udvælgelsen og gennemførelsen af projekter, som medfinansieres i 2007-2013 for at nå de opstillede mål.

    Yderligere oplysninger

    Pressemeddelelse

    Årlige gennemførelsesrapporter fra de 27 EU-lande

    Flere oplysninger om EU's samhørighedspolitik

    #cohesionpolicy @EU_Regional @JHahnEU

  • 2007-2013 retningslinjerne for afslutning

    (21/03/2013)

    Kommissionen vedtog retningslinjerne for afslutning af programmerne for 2007-2013 den 20. marts 2013. Medlemslandene kan bruge retningslinjerne som reference, når de forbereder afslutningen af programmer.

    Der er taget hensyn til erfaringerne fra afslutningen af programmer i 2000-2006 for at tage hånd om de svagheder og flaskehalse, der blev påpeget.

    2007-2013 retningslinjerne for afslutning

  • Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst: EU-hovedstæderne – vigtige partnere for Europa 2020

    (03/03/2013)

    Hovedstæderne spiller en vital rolle for EU's og medlemsstaternes trivsel.  Europas hovedstæder er ikke kun en væsentlig del af EU's image uden for EU, dets kulturelle identitet og tiltrækningskraft, men også kraftfulde drivkræfter bag konkurrenceevne, beskæftigelse og innovation. Samtidig har de en koncentration af Europas problemer, herunder stigende sociale og økonomiske uligheder. Hovedstæderne er laboratorier, hvor løsningerne på Europas sociale og økonomiske problemer skal findes.

    Vi, borgmestrene i EU's hovedstæder, er derfor glade for Europa-Kommissionens initiativ til at åbne en direkte dialog med hovedstæderne og til at give vores byer en mere fremtrædende profil som direkte partnere for EU. Europa 2020-målene kan ikke opnås uden vores aktive medvirken. Hovedstæderne er drivkræfter bag innovation og intelligent vækst og udgør ofte kernen i uddannelsesnetværk og videnskabelige netværk. Hovedstæderne er uundværlige for bæredygtig vækst, eftersom deres transport-, energi- og miljøpolitikker har en afgørende virkning. Vores hovedstæder står centralt i tiltagene for inklusiv vækst, som centre med social, kulturel og etnisk mangfoldighed.

    Vi vil vedblive med at gøre vort for at fremme konkurrenceevne,bæredygtig vækst, innovation og inklusion for at løse den økonomiske, finansielle og sociale krise.

    Set i lyset af de igangværende drøftelser om den flerårige finansielle ramme 2014-2020, de nye struktur- og investeringsfondsforordninger og andre EU-programmer, har vi følgende holdning:

    * Byernes problemer skal løses på en helhedsorienteret  måde, således at de økonomiske, miljømæssige, sociale, kulturelle og demografiske dimensioner håndteres på en gang. Europa-Kommissionens tilsagn til en helhedsorienteret fremgangsmåde hilses derfor velkommen.

    * Fremtidige EU-politikker og tiltag inden for transport-, miljø-, energi-, virksomheds-, beskæftigelses-, og forskningsområdet, klimaforanstaltninger, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og den digitale dagsorden bør omfatte den bymæssige dimension. Det er vigtigt, at koordinationen af bymæsige problemstillinger som skal varetages af GD for Regionalpolitik og Bypolitik, bliver forbedret, og dette er et emne, vi vil følge tæt.

    * For så vidt angår lovpakken om samhørighedspolitikken, hilser vi Kommissionens vilje til at afprøve nye idéer og arbejdsmåder gennem forslaget om "Innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling" velkommen.

    * Kommissionens forslag til en bedre uddelegering af forvaltning til byer, herunder forvaltningen af EU's strukturfonde, er altafgørende for at sikre, at bymæssige problemer forstås rigtigt, og at gennemførelsen matcher de reelle behov.

    * De prioriterede emner, som behandles i udkastene til forordninger (energieffektiviteten, vedvarende energi, ungdomsarbejdsløshed, innovation og små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne) er strategiske emner for vores byer. Vi hilser de nye muligheder for at diskutere disse emner på en helhedsorienteret måde velkommen og forventer, at Kommissionen vil gennemføre den nye lovgivning på en fleksibel måde, der respekterer  særlige lokale forhold.

    * Vi ser frem til en fortsat dialog med Europa-Kommissionen

  • Intelligent specialisering, Samhørighedsfondens resultater og Polens succeshistorier i denne udgave af Panorama-magasinet

    (08/02/2013)

    Vinterudgaven 2012 af Panorama-magasinet med titlen »Intelligent specialisering« findes nu online. Centralt er en 6-siders artikel om intelligente specialiseringsstrategier som drivkræfter bag regional økonomisk vækst, hvori analyseres definitionerne på og mulighederne for intelligent specialisering, den støtte, som S3-platformen yder, og der fortælles om Europa-Kommissionens workshop i Bari i september, som hjalp de italienske regioner med at forberede sig på brugen af disse strategier i programmeringsperioden 2014-2020.

    Det andet hovedtema er et eksklusivt interview med den polske minister for regional udvikling, Elżbieta Bieńkowska, som redegør for Polens fremskridt siden tiltrædelsen i 2004 med udvikling af dets infrastruktur, jobskabelse og forbedring af dets BNP. Hun ser også på fremtiden og forventer stigende investeringer i forskning og innovation, bæredygtig energi og transportløsninger i den kommende programmeringsperiode.

    Andetsteds analyseres den seneste Eurobarometerundersøgelse »A view from the regions«, som viser nogle overraskende positive resultater med hensyn til livskvaliteten og forventningerne til fremtiden, og vinderne af Europe In My Region-fotokonkurrencen vises, ligesom der er indsat en plakat med mange af bidragene, lige til at tage ud.

    Der findes også et indledende blik på Regiostars 2014 og et udvalg af vellykkede projekter fra regionerne i EU.

    Dette og meget, meget mere findes i Panorama 44.

  • EU-strategi for Østersøområdet: informationsdag om startkapital

    (23/01/2013)

    Faciliteten startkapital er en ny støtteordning for Østersøområdet. Hovedformålet med startkapital er at støtte udformningen af flagskibsprojekter og andre strategiske initiativer (for EU's strukturfonde, nationale finansieringskontorer og andre støtteprogrammer i 2014 og derefter), der bidrager til gennemførelsen af handlingsplanen for EU-strategien for Østersøområdet.

    Tilmeld dig informationsdagen inden den 14. februar 2013.

EU Regionalpolitik: Hold dig orienteret!