Navigation path

Additional tools

A til Å

AdditionalitetAttesteringsmyndighed
BeskæftigelseBetalinger
BetalingsmyndighedBjergområder
BudgetByudvikling
Bæredygtig udviklingDelt forvaltning
Den Europæiske Fiskerifond (EFF)Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
Den Europæiske InvesteringsbankDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
Den Europæiske Socialfond (ESF)Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (ESDP)
EU's SolidaritetsfondEU's strategiske retningslinjer for samhørighed 2007-2013
Europæisk beskæftigelsesstrategi (EBS)Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)
Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)Evaluering
Finansielle korrektionerFinansieringsteknik
Fokusering på LissabonmålForordninger
ForvaltningsmyndighedFrigørelse
FørtiltrædelsesbistandFørtiltrædelsesstrategi
GlobaltilskudGrænseoverskridende samarbejde
Grænseoverskridende samarbejdeInddrivelse (af midler)
Information og kommunikationInnovation
Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA)Interactprogrammet
Interreg III-programmetInterreg IVC
JasmineinitiativetJaspersinitiativet
JeremieinitiativetJessicainitiativet
Kontrol og revisionKonvergensmål
Koordinationsudvalget for FondeneLigestilling
LissabonstrategienMedfinansieringssats
MiljøMålet om europæisk territorialt samarbejde
Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelseN+2, n+3
NUTSNational strategisk referenceramme
NærhedObservationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling (ORATE)
Operationelt programOvervågning
OvervågningsudvalgØkonomisk og social samhørighed
PartnerskabProgrammering
ProportionalitetRegioStars-priser til innovative projekter
Regioner for økonomisk forandringRegionerne i den yderste periferi
RegionsudvalgetRevisionsmyndighed
SamhørighedsfondenSamhørighedspolitik
SamhørighedsrapportStatsstøtte
StrukturfondeStøtteberettigede udgifter
SvigTeknisk bistand
Territorial samhørighedTiltrædelsesforhandlinger
TiltrædelsespartnerskabTranseuropæiske net (TEN)
TransportTværregionalt samarbejde
UdgiftskategorierUdvidelse
Udvikling af landdistrikterneUrbactprogrammet for netværk til byudvikling
Additionalitet

Additionalitetsprincippet er et af de principper, der ligger til grund for strukturfondene. Ved additionalitet forstås, at støtten fra EU's strukturfonde skal supplere og ikke erstatte et EU-lands offentlige eller tilsvarende strukturudgifter i de støtteberettigede regioner. De nationale bidrag til strukturstøtten i de pågældende regioner må altså ikke sættes ned, fordi de får støtte fra strukturfondene. Additionalitetsprincippet kontrolleres for de regioner, der er omfattet af konvergensmålet. Mere

Attesteringsmyndighed

Attesteringsmyndigheder har ansvaret for at sikre, at udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger er nøjagtige og redelige, før de sendes til Europa-Kommissionen. De forvalter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden sammen med medlemslandene, regionerne og andre bemyndigede organer. Der udpeges en attesteringsmyndighed af en eller flere af de førnævnte grupper for hvert operationelt program, der medfinansieres af fondene. Mere

Beskæftigelse

EU arbejder på at sikre, at EU-landene kan fastholde deres centrale plads i verdensøkonomien. Derfor søger man at skabe de rette betingelser for beskæftigelse og vækst. I 2000 opdaterede EU sin økonomiske dagsorden med den såkaldte Lissabonstrategi. Strategien blev fornyet i 2005 med mere fokus på vækst og jobskabelse. Mere

Betalinger

Kommissionen betaler struktur- og samhørighedsstøtte fra EU til operationelle programmer, der løber mellem 2007 og 2013, på tre måder:

Mere

Betalingsmyndighed

Under den nye samhørighedspolitik for 2007-2013 bliver en betalingsmyndighed kaldt for attesteringsmyndighed. Ansvarsområderne er dog stort set de samme som i programmeringsperioden 2000-2006.

Hvert operationelt program skal have en attesteringsmyndighed, som udarbejder attesterede udgiftsoversigter og betalingsanmodninger. De sendes til Kommissionen, som udbetaler midlerne til de operationelle programmer gennem attesteringsmyndighederne. Mere

Bjergområder

Kommissionen fik i 2004 lavet en undersøgelse, der viste, at ca. 1 900 000 km2 af EU, Norge og Schweiz (ca. 40,6 % af det samlede landareal) er bjergområder. I disse bjergområder bor der 94,3 millioner mennesker eller 19,1 % af den samlede befolkning i de undersøgte lande. Mere

Budget

Medlemslandene bidrager til et fælles EU-budget for at nå en række fælles mål.

De betaler direkte bidrag i forhold til deres bruttonationalindkomst (BNI). En del af deres told- og momsindtægter er også med til at finansiere EU's budget. Budgetloftet ligger i øjeblikket på 1,24 % af EU's BNI. Mere

Byudvikling

Byudviklingsprojekter skal fremme bæredygtige investeringer og bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU's byområder. I perioden 2007-2013 findes det tidligere Urbanprogram ikke mere som et særskilt initiativ, men som en del af de regionale programmer. Med forordningerne om den nye samhørighedspolitik får man midler til at styrke de bymæssige aspekter i den nye generation af programmer. Det er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen. EU's strategiske retningslinjer for samhørighed beskriver de vigtigste former for byinitiativer, der kan få regionalstøtte fra EU. Mere

Bæredygtig udvikling

Med bæredygtig udvikling menes en udviklingspolitik, der søger at opfylde samfundets økonomiske, sociale og miljømæssige velfærdsbehov på kort, mellemlang og især lang sigt. Der tages udgangspunkt i, at udviklingen skal dække nutidens behov uden at bringe de kommende generationers velfærd i fare. Konkret handler det om at skabe forudsætningerne for en langsigtet økonomisk udvikling med respekt for miljøet. Mere

Delt forvaltning

Der er to hovedformer for EU-støtte: støtte, der forvaltes centralt og direkte af Kommissionen, f.eks. forskningsstøtte, og støtte, der forvaltes af EU og medlemslandene i fællesskab, f.eks. struktur- og samhørighedsstøtte. I sidstnævnte tilfælde har EU overdraget forvaltningen til medlemslandene. Langt de fleste af EU's udgifter er støtte, som er omfattet af delt forvaltning i medlemslandene. Mere

Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Med et samlet budget på ca. 3,8 milliarder euro (2006-priser) for programmeringsperioden 2007-2013 støtter Den Europæiske Fiskerifond (EFF) EU's fiskeri, akvakultursektor, fiskeriområder og ferskvandsfiskeri. Den finansierer således de operationelle programmer, der udarbejdes af medlemslandene i samråd med lokale og regionale arbejdsmarkedsparter og andre repræsentanter for fiskeriet. Mere

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) blev oprettet i 1975 og yder økonomisk støtte til udvikling og strukturel tilpasning af regionale økonomier, økonomiske forandringer, øget konkurrenceevne og territorialt samarbejde i hele EU. Sammen med Den Europæiske Socialfond (ESF) er den en af EU's to strukturfonde. Mere

Den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) blev grundlagt i 1958 som EU's bank for langfristede lån. EIB er aktiv i hele EU og omkring 140 lande verden over, som EU har indgået en samarbejdsaftale med. Den samarbejder med EU-institutionerne om at bidrage til EU's centrale mål. Mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) støtter EU's politik for udvikling af landdistrikterne. Den finansierer således relevante programmer i EU's medlemslande og regioner. Programmerne udarbejdes i samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene ud fra de strategiske retningslinjer for politikken for udvikling af landdistrikter, der fastlægges af Rådet, og de prioriteringer, der opstilles i landenes strategiplaner. Mere

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF), som blev oprettet i 1958, er et af EU's vigtigste redskaber til at støtte de nationale politikker, der søger at øge beskæftigelsen og skabe flere jobmuligheder, at forbedre produktiviteten og arbejdskvaliteten og at mindske den sociale udstødelse og de regionale forskelle på beskæftigelsesområdet. Mere

Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (ESDP)

Idéen bag det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (ESDP) går helt tilbage til 1960'erne. Efter mange diskussioner blev det officielt vedtaget i maj 1999 af ministrene for regionalplanlægning i de daværende 15 medlemslande. Der er tale om en ramme for politisk vejledning, der skal forbedre samarbejdet om EU's sektorpolitikker, som har betydning for den fysiske planlægning. Det skal også forbedre samordningen af landenes egne politikker på området. Det bygger på tre grundprincipper: 1) et afbalanceret og polycentrisk urbant system og et nyt forhold mellem by og land, 2) lige adgang til vidensinfrastrukturer og 3) bæredygtig udvikling, intelligent administration og bevaring af natur- og kulturressourcer. Mere

EU's Solidaritetsfond

EU's Solidaritetsfond blev oprettet i 2002 for at kunne reagere hurtigt, effektivt og smidigt på nødsituationer i kølvandet på større naturkatastrofer. Fonden mobiliseres primært ved naturkatastrofer, der har alvorlige konsekvenser for levevilkårene, naturen eller økonomien i en eller flere regioner i et medlemsland eller et kandidatland, der allerede har indledt tiltrædelsesforhandlinger. Mere

EU's strategiske retningslinjer for samhørighed 2007-2013

Retningslinjerne er en vigtig del af den nye samhørighedspolitik, som de styrker rent strategisk. De er udarbejdet af Europa-Kommissionen og godkendt af Rådet (dvs. alle EU-lande). Retningslinjerne opstiller programmeringsprioriteringerne på EU-plan for syv år ad gangen. Hvert medlemsland laver så en "national strategisk referenceramme" i tråd med retningslinjerne. Retningslinjerne bidrager til, at andre af EU's prioriterede mål nås, bl.a. dem, der indgår i Lissabonstrategien og i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. De vedrører bl.a. investeringer, jobskabelse, viden og innovation. Mere

Europæisk beskæftigelsesstrategi (EBS)

Den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) hjælper EU-landene med at skabe flere og bedre job. Mål og prioriteringer aftales på EU-niveau. Landenes regeringer samordner deres indsats for at få flere i arbejde. Mere

Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)

EU's naboskabspolitik (ENP) skal støtte den politiske, økonomiske og sociale reformproces i følgende nabolande til EU: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libyen, Libanon, Republikken Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien, Tunesien og Ukraine. Naboskabspolitikken skal bane vejen for velstand, stabilitet, sikkerhed, markedsøkonomi og bæredygtig vækst gennem løbende dialog med parnerlandene. Mere

Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)

De europæiske grupper for territorialt samarbejde skal lette og fremme det tværnationale, grænseoverskridende og tværregionale samarbejde i EU. De står bl.a. for at gennemføre programmer, der medfinansieres af EU, eller andre europæiske projekter om samarbejde på tværs af landegrænser. Mere

Evaluering

Der er tre slags evalueringer i programmeringsperioden 2007-2013: forhåndsevaluering, løbende evaluering og efterfølgende evaluering. Samhørighedspolitikken evalueres i partnerskab. Medlemslandene har ansvaret for forhåndsevalueringen, og Kommissionen står for den efterfølgende evaluering. Mere

Finansielle korrektioner

Finansielle korrektioner vil sige annullering af støtte, der er blevet udbetalt til EU-støttede projekter ved en fejl som følge af uregelmæssiger, f.eks. bedrageri.

Kommissionen er fast besluttet på at inddrive midler, der er opnået eller brugt uretmæssigt, og vil udnytte alle lovens muligheder til at opspore midlerne. Finansielle korrektioner kan føre til, at EU's støtte til et operationelt program helt eller delvis ophæves. Mere

Finansieringsteknik

For at gøre EU's samhørighedspolitik for 2007-2013 mere virkningsfuld og bæredygtig og hjælpe Lissabonprocessen godt i vej har man siden 2006 udviklet forskellige nye initiativer vedrørende teknisk bistand og finansieringsteknik. Det er fælles redskaber, der støttes af Kommissionen og en række partnerinstitutioner, bl.a. EIB, EIF, EBRD, CEB og KfW. Som eksempel kan nævnes Jaspersinitiativet (fælles assistance til projekter i de europæiske regioner), som hjælper med forberedelsen af store projekter, Jeremieinitiativet (fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder), som forbedrer små og mellemstore virksomheders lånemuligheder, Jessicainitiativet (fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder), som tilbyder bæredygtig finansiering til byudvikling, og Jasmineinitiativet (fælles aktion om støtte til mikrofinansieringsinstitutioner i Europa), som yder teknisk bistand for at forbedre adgangen til mikrolån. Mere

Fokusering på Lissabonmål

For programmeringsperioden 2007-2013 har EU's samhørighedsprogrammer fokuseret på en række af målene i EU's Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse. Man har nemlig øremærket midler til investeringer, som direkte øger konkurrenceevnen og jobskabelsen - inden for forskning og innovation, kompetencer, forretningsservice, større infrastrukturprojekter i EU og energieffektivitet. Mere

Forordninger

Forordninger er den stærkeste reguleringsform i EU's lovhierarki. De er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemslandene. EU's samhørighedspolitik fastsættes normalt i forordninger. Mere

Forvaltningsmyndighed

I forbindelse med EU's samhørighedspolitik for 2007-2013 har en forvaltningsmyndighed ansvaret for, at det operationelle program forvaltes og gennemføres effektivt.

En forvaltningsmyndighed kan være et ministerium, en regional myndighed, en kommunalbestyrelse eller et andet offentligt eller privat organ, der er udpeget og godkendt af et medlemsland. Forvaltningsmyndigheder skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Mere

Frigørelse

Reglen om automatisk frigørelse indebærer, at bevillinger, der er afsat til et program, men som ikke er udnyttet ved udgangen af det andet år efter, at programmet blev vedtaget, ikke længere er til rådighed for programmet. Ordningen blev indført i 1999 for programmer i perioden 2000-2006 for at sætte skub i udviklingen og få styr på, hvordan midlerne bruges. Mere

Førtiltrædelsesbistand

EU yder førtiltrædelsesbistand til lande, der ansøger om EU-medlemskab. Bistanden hjælper kandidatlandene med at opfylde betingelserne for at komme med i EU. De skal bl.a. bringe deres institutioner og standarder i overensstemmelse med gældende EU-ret (også kaldet "acquis" efter det franske udtryk), dvs. de fælles rettigheder og pligter, der er knyttet til medlemskab. Mere

Førtiltrædelsesstrategi

En førtiltrædelsesstrategi opstiller de rammer, kandidatlandene skal følge, når de forbereder sig på EU-medlemskab. Den beskriver, hvilke procedurer og prioriteter der gælder for alle kandidatlandes strukturerede dialog med EU-institutionerne. Mere

Globaltilskud

Globaltilskud hjælper små ngo'er, f.eks. frivillige grupper og lokale foreninger, med at søge støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Små ngo'er kan have svært ved selv at søge støtte fra Socialfonden. Med globaltilskud har de mulighed for at søge mindre støttebeløb (ca. 15 000 euro) til projekter, der hjælper dårligt stillede i arbejde igen. Ansøgningsproceduren er enkel og uden unødvendigt bureaukrati. Mere

Grænseoverskridende samarbejde

De 52 programmer for grænseoverskridende samarbejde indgår i målet om europæisk territorialt samarbejde under samhørighedspolitikken for 2007-2013.

Samarbejdet mellem naboregioner i forskellige lande skal udvikle grænseoverskridende aktiviteter på det økonomiske og sociale område gennem fælles udviklingsstrategier. Mere

Grænseoverskridende samarbejde

Ved grænseoverskridende samarbejde fremmes integrerede partnerskaber, der rækker ud over de nationale grænser. Partnerskaberne spænder over og repræsenterer forskellige forvaltnings- og myndighedsniveauer og omfatter både offentlige og private organer og forskellige politikområder. Mere

Inddrivelse (af midler)

Der er tre tilfælde, hvor Kommissionen skal inddrive strukturstøtte, dvs. bede et medlemsland om at betale støtten tilbage.

For det første inddrives støtte, når det viser sig, at alle de midler, landet fik, ikke var nødvendige. EU's finansforordning kræver, at sådanne beløb betales tilbage. Mere

Information og kommunikation

Kommissionen og medlemslandene skal informere offentligheden om samhørighedspolitikken og de projekter, der støttes. Det er vigtigt at oplyse om, hvordan skatteydernes penge bliver brugt, for der uddeles flere milliarder euro gennem strukturfondene. Mere

Innovation

Innovation kan være med til at give virksomheder en konkurrencefordel, uanset om det drejer sig om udvikling af nye produkter, fremstillingsmetoder eller organisationsformer. Det er EU klar over, og innovationsfremme har derfor en central plads i strategien for vækst og beskæftigelse. Mere

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA)

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) blev udviklet for at støtte kandidatlandene og de potentielle kandidatlande.

Det dækker perioden 2007-2013 og erstatter en række af EU's ældre førtiltrædelsesprogrammer som f.eks. Phare, Ispa, Sapard og Cards samt et støtteinstrument for Tyrkiet. Mere

Interactprogrammet

Interactprogrammet for 2007-2013 yder bistand til interesseparter, der gennemfører EU-støttede programmer under samhørighedspolitikkens mål om europæisk territorialt samarbejde.

Interact yder vejledning i forbindelse med forvaltning og gennemførelse af projekter, støtter tilrettelæggelsen af temaseminarer og udbreder eksempler på bedste praksis. Programmet har et samlet budget på 40 millioner euro, hvoraf 34 millioner stammer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Mere

Interreg III-programmet

Interreg III var et program, der indgik i EU's regionalpolitik for 2000-2006.

Det skulle forbedre den økonomiske og sociale samhørighed ved at støtte det tværnationale, grænseoverskridende og tværregionale samarbejde. Målet var at fremme en afbalanceret udvikling i hele EU. Mere

Interreg IVC

Interreg IVC-programmet for tværregionalt samarbejde dækker alle EU-landene samt Norge og Schweiz under målet om europæisk territorialt samarbejde, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Hovedmålene for 2007-2013 er at forbedre de regionale udviklingspolitikker gennem udveksling af erfaringer og god praksis. Det handler også om at udnytte regional viden og god praksis, der allerede er kortlagt på europæisk plan. Mere

Jasmineinitiativet

Jasmine er den engelske forkortelse for "fælles aktion om støtte til mikrofinansieringsinstitutioner i Europa". Det er et af fire nye initiativer vedrørende finansieringsteknik, der er indført for EU's samhørighedspolitik for 2007-2013. Det har et samlet budget på 50 millioner euro og er et pilotinitiativ, der er udviklet i fællesskab af Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Mere

Jaspersinitiativet

Jaspers (efter det engelske udtryk for "fælles assistance til projekter i de europæiske regioner") er et fælles initiativ, der støttes af Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og siden juli 2008 også Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW). Det er en teknisk bistandsfacilitet, der hjælper de tolv lande, der kom med i EU i 2004 og 2007, med at forberede store projekter til EU-støtte. Initiativet tilbyder knowhow, der kan hjælpe de nye medlemslande med at udnytte de disponible støttemidler bedst muligt. Der tilbydes bistand til strukturering og forberedelse af projekter frem til det tidspunkt, hvor det besluttes, om projektet kan få støtte. Initiativet har fungeret siden 2006 og er nu næsten fuldt bemandet med 60 eksperter, hvoraf de fleste arbejder tæt på støttemodtagerne i tre regionale kontorer i Warszawa, Wien og Bucharest. Mere

Jeremieinitiativet

Jeremie er den engelske forkortelse for "fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder". Det er et støtteinstrument, som Kommissionen har udviklet i fællesskab med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) for at forbedre adgangen til finansiering for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU's regioner. Mere

Jessicainitiativet

Jessicainitiativet (fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder) er et initiativ, Kommissionen har udviklet sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Europarådets Udviklingsbank (CEB). Mere

Kontrol og revision

Udtrykket "kontrol og revision" henviser til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden. En stor del af arbejdet med at forvalte og gennemføre programmerne er uddelegeret til myndigheder i medlemslandene. Medlemslandene skal garantere Kommissionen, at pengene bliver brugt effektivt og i tråd med de gældende bestemmelser. De skal have pålidelige edb-systemer til regnskabsføring, overvågning og regnskabsaflæggelse og udpege ansvarlige instanser og procedurer, der garanterer et tilstrækkeligt revisionsspor. Mere

Konvergensmål

Konvergensmålet er et af de tre vigtigste mål for EU's samhørighedspolitik for 2007-2013. Det ligger tæt op ad den tidligere "mål 1"-finansiering. Formålet er at hjælpe de mindst udviklede medlemslande og regioner, som halter bagefter i forhold til EU-gennemsnittet. Konkret sker det ved at forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse. Mere

Koordinationsudvalget for Fondene

Koordinationsudvalget for Fondene er et stående udvalg under Europa-Kommissionen. Det har til opgave at drøfte spørgsmål om gennemførelsen af bestemmelserne for strukturfondene og Samhørighedsfonden. Udvalget holder normalt møde en gang om måneden og har Kommissionens repræsentant som formand. Møderne er åbne for embedsmænd fra medlemslandene. Mere

Ligestilling

Ligestilling mellem mænd og kvinder er en hjørnesten i EU's lovgivning og politikker.

EU er fast besluttet på at udvikle initiativer, der sikrer ligestilling og ligebehandling for alle uanset køn. Princippet gælder på det økonomiske, sociale og kulturelle område samt familieområdet. EU integrerer også kønsaspektet i alle politikområder for at styrke retten til ligestilling og bekæmpe kønsdiskrimination. Mere

Lissabonstrategien

Lissabonstrategien er en handlings- og udviklingsplan, der skal skabe flere job og økonomisk vækst i EU. Den blev fastlagt af EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet i Lissabon i marts 2000. Initiativerne i strategien dækker en lang række af medlemslandenes og EU's politikker og skal stimulere viden og innovation, gøre EU til et mere attraktivt sted at investere og arbejde og skabe flere og bedre arbejdspladser. Mere

Medfinansieringssats

Ved "medfinansieringssats" forstås den andel af finansieringen, som EU bidrager med til et program. Der er normalt loft over medfinansieringen. Loftet defineres som en procentdel af programmets samlede værdi eller en del af den. Bilag III til forordning 1083/2006 indeholder lofterne for medfinansieringssatserne for strukturfondene og Samhørighedsfonden 2007-2013. Mere

Miljø

EU's miljøpolitik skal bevare, beskytte og forbedre miljøet for de nulevende og kommende generationer og slå til lyd for princippet om bæredygtig udvikling.

De vigtigste politiske prioriteringer er at bekæmpe klimaændringerne, beskytte den biologiske mangfoldighed, formindske forureningen og dens virkninger for menneskers sundhed og fremme forsigtig og rationel brug af naturressourcerne. Mere

Målet om europæisk territorialt samarbejde

Dette mål skal styrke det tværnationale, grænseoverskridende og tværregionale samarbejde, der gennemføres på basis af det tidligere Interreginitiativ, og som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Mere

Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

Det er et af de tre vigtigste mål for EU's samhørighedspolitik for 2007-2013. Det fokuserer på regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet (som er møntet på de dårligst stillede regioner), og går ud på at styrke deres konkurrenceevne, tiltrækningskraft og beskæftigelse. Formålet er at hjælpe med at foregribe økonomiske og sociale forandringer og fremme innovation, iværksætterlyst, miljøbeskyttelse, tilgængelighed, tilpasning og udvikling af rummelige arbejdsmarkeder. Det finansieres via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF). Mere

N+2, n+3

N+2 og n+3 vedrører støttereglerne for den årlige tildeling af EU-midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Hvis midlerne ikke er brugt inden fristen, kan Kommissionen "frigøre" fremtidige bevillinger. Bevillinger frigøres automatisk, hvis midlerne ikke er brugt - eller der ikke er fremsat betalingsanmodninger - ved udgangen af det andet år (n+2). Fristen er tre år (n+3) for de nye medlemslande samt Grækenland og Portugal indtil 2010. Mere

NUTS

"Nomenklaturen for statistiske regionale enheder" (NUTS) blev udviklet af EU's Statistiske Kontor (Eurostat) for at bruge fælles statistiske standarder i hele EU.

NUTS-niveauerne er geografiske områder, der anvendes til at indsamle harmoniserede data i EU. De er blevet brugt i forbindelse med strukturfondene siden 1988 og spiller en vigtig rolle, når der skal tildeles strukturfondsstøtte. Mere

National strategisk referenceramme

For programmeringsperioden 2007-2013 har hvert medlemsland udarbejdet en national strategisk referenceramme. Det er et referencedokument til programmering af strukturfondenes og Samhørighedsfondens interventioner i tråd med de strategiske retningslinjer for samhørighed for 2007-2013. Referencerammen fastlægger den strategi, det pågældende medlemsland har valgt, og indeholder en liste over de nationale og regionale operationelle programmer, der ønskes gennemført, samt en vejledende årlig bevilling for hvert operationelt program. Den nationale strategiske referenceramme bør også stemme overens med landets nationale reformprogram i forbindelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Mere

Nærhed

Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet) skal sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Det betyder, at bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU kun iværksætte initiativer, når det vil være bedre at gennemføre initiativet på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Nærhedsprincippet hænger tæt sammen med proportionalitets- og nødvendighedsprincippet, dvs. at EU's initiativer ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktatens mål. Mere

Observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling (ORATE)

ORATE er et program for anvendt forskning, der støtter udarbejdelsen af regionaludviklingspolitikker i Europa. Til det formål udarbejdes der omfattende systematiske data om territoriale udviklingstendenser i forbindelse med forskellige økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, som bruges til at kortlægge potentialet i regioner, byer og større områder og de økonomiske udfordringer, de er konfronteret med. Mere

Operationelt program

Medlemslandene sender Kommissionen deres operationelle programmer, som de udformer ud fra de fælles strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken og landets nationale strategiske referenceramme. Hvert operationelt program vedrører et af de tre nye mål og fastsætter en udviklingsstrategi med et sammenhængende sæt prioriterede opgaver, der ønskes gennemført med støtte fra en enkelt fond eller - for konvergensmålets vedkommende - med støtte fra Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Mere

Overvågning

EU-støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden skal bruges effektivt og i tråd med formålet. Man har derfor udviklet omfattende evaluerings- og overvågningsprocedurer gennem EU-lovgivningen for at sikre, at de operationelle programmer, der får støtte via strukturfondene og Samhørighedsfonden, bruges rigtigt og giver resultater, der kan kontrolleres i forhold til de gældende kriterier. Mere

Overvågningsudvalg

Medlemslandene skal nedsætte overvågningsudvalg, som kontrollerer, at de operationelle programmer, der får støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, gennemføres korrekt. Udvalgene består af regionale samarbejdspartnere, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer og har medlemslandets (eller forvaltningsmyndighedens) repræsentant som formand. Mere

Partnerskab

EU har lige siden starten udviklet sine regionalpolitiske aktiviteter og ydet struktur- og samhørighedsstøtte gennem et partnerskabssamarbejde med væsentlige input fra medlemslandene.

Partnerskabssamarbejdet dækker hele programmeringsprocessen - fra forberedelse til gennemførelse og evaluering. Modellen skulle give bedre programresultater og hjælpe med at sikre, at regionalstøtten bruges effektivt. Mere

Programmering

Med programmering menes der den administrative ordning, der bruges til at nå strukturfondenes og Samhørighedsfondens mål. Flerårige programmer - såkaldte operationelle programmer - sikrer sammenhæng og kontinuitet i en 7-års periode. Programmerne dækker afgrænsede geografiske områder på nationalt eller lavere plan, afhængigt af de indførte reguleringsordninger. Programmerne fastsætter bl.a. de strategiske prioriteter og vejledende foranstaltninger, beskriver støttemidlerne og skitserer forvaltnings- og kontrolsystemerne. Den nuværende programmeringsperiode løber fra 2007 til 2013. Mere

Proportionalitet

Proportionalitetsprincippet er en rettesnor for, hvordan EU skal udøve sine beføjelser. Det fungerer stort set som nærhedsprincippet.

Proportionalitetsprincippet betyder, at EU's initiativer skal stå i rimeligt forhold til målet og ikke må være mere vidtgående end nødvendigt. Princippet er fastsat i EU-traktatens artikel 5, som lyder: "I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne." Mere

RegioStars-priser til innovative projekter

"RegioStars"-priserne indgår i Kommissionens initiativ "regioner for økonomisk forandring", som skal fremme udveksling af erfaringer og god praksis mellem europæiske regioner for at stimulere innovationen. Mere

Regioner for økonomisk forandring

Initiativet "regioner for økonomisk forandring" er et supplement til samhørighedspolitikkens mål om territorialt samarbejde for 2007-2013. Det skal fremme udveksling af god praksis mellem europæiske regioner for at stimulere innovationen. Initiativet vil hjælpe regionalpolitikken med at understøtte EU's strategiske mål om øget vækst og beskæftigelse i hele Europa. Mere

Regionerne i den yderste periferi

Syv regioner i EU betegnes som regioner i den yderste periferi: de fire franske oversøiske departementer (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Réunion), den spanske selvstyrende region De Kanariske Øer og de portugisiske selvstyrende regioner Azorerne og Madeira. Mere

Regionsudvalget

Regionsudvalget er et rådgivende organ, der giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at deltage i EU's lovgivningsarbejde.

Det har 344 medlemmer, der normalt er folkevalgte kommunale eller regionale politikere, ledere af regionale myndigheder eller borgmestere. De udpeges af Rådet for fire år ad gangen efter forslag fra deres hjemland. Et lands medlemstal er baseret på dets befolkningstal. Formanden og præsidiet udpeges af medlemmerne for to et halvt år ad gangen. Mere

Revisionsmyndighed

En revisionsmyndighed er en national, regional eller lokal myndighed eller et tilsvarende organ, der for hvert operationelt program er udpeget til at efterprøve forvaltnings- og kontrolsystemet. Den overvåger også, at projekterne overholder de nationale og EU's forskrifter. Mere

Samhørighedsfonden

Samhørighedsfonden er siden 1994 blevet brugt til at støtte de fattigere regioner i Europa og stabilisere deres økonomier for at øge væksten, beskæftigelsen og den bæredygtige udvikling. Fonden er med til at finansiere miljøprojekter og det transeuropæiske transportnet - især højt prioriterede projekter af europæisk interesse - i de tolv lande, der er kommet med i EU siden 2004, og i Spanien, Grækenland og Portugal. Den kan også bruges til at finansiere prioriteterne for EU's miljøpolitik. Mere

Samhørighedspolitik

Samhørighedspolitikken er EU's strategi til at fremme og støtte en harmonisk udvikling i medlemslandene og regionerne.

EU's samhørighedspolitik, som er nedfældet i traktaten om EU's funktionsmåde (artikel 174), skal styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at formindske forskellene mellem regionernes udviklingsniveauer. Politikken fokuserer på de hovedområder, der kan ruste EU til at klare udfordringerne i det 21. århundrede og sikre sin internationale konkurrenceevne. Mere

Samhørighedsrapport

Europa-Kommissionen udarbejder hvert tredje år en samhørighedsrapport, hvori den gør status over fremskridtene i forbindelse med den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Rapporten, som er omhandlet i artikel 175 i traktaten om EU's funktionsmåde, forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Mere

Statsstøtte

EU's statsstøtteregler skal sikre, at statslige midler ikke misbruges til at fordreje konkurrencen eller opnå uretfærdige fordele på EU's indre marked.

Statsstøtte er en fordel, der ydes af staten, og som kan give en virksomhed et uretfærdigt konkurrencemæssigt forspring i forhold til konkurrenterne. Støtten kan gives på forskellig vis, f.eks. i form af tilskud, rente- og skattelettelser eller køb af varer og ydelser på særligt fordelagtige vilkår. Mere

Strukturfonde

For perioden 2007-2013 finansieres regionalpolitikken gennem strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Strukturfondene har to redskaber: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der blev oprettet i 1975 for at yde økonomisk støtte til udvikling og strukturel tilpasning af regionale økonomier, økonomiske forandringer, øget konkurrenceevne og territorialt samarbejde i hele EU, og Den Europæiske Socialfond (ESF), der blev oprettet i 1958 for at fremme tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder, adgangen til beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelsen, social integrering af dårligt stillede, bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling og partnerskaber med henblik på reformer på beskæftigelsesområdet. Mere

Støtteberettigede udgifter

Der er regler for, om en udgift er berettiget til støtte under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) eller Samhørighedsfonden.

Hovedprincipperne er fastsat i tre EU-forordninger (1080/2006, 1083/2006 og 1828/2006) for at sikre, at alle medlemslandene følger samme regler. De nærmere kriterier fastsættes af de enkelte lande. Mere

Svig

Bekæmpelse af svig og korruption er et led i de generelle bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet, men indgår også i den mere specifikke indsats i kampen mod alle former for ulovlig virksomhed, der skader EU's finansielle interesser. Indsatsen er baseret på to retsgrundlag: Mere

Teknisk bistand

Der tilbydes teknisk bistand for at hjælpe de berørte parter med at gennemføre programmer og projekter, der bliver støttet af Kommissionen. Under EU's samhørighedspolitik kan bistanden anvendes til at betale for forberedelse, forvaltning, evaluering, overvågning, revision og kontrol. Mere

Territorial samhørighed

EU har sat sig som mål at skabe større økonomisk og social samhørighed ved at mindske ulighederne mellem regionerne. Med Lissabontraktaten indføres et tredje begreb: territorial samhørighed.

EU rummer en utroligt stor territorial forskelligartethed. Territorial samhørighed handler om at sikre, at borgerne får mest muligt ud af de forhold, der er karakteristiske for de områder, de bor i. Ingen borger i EU bør stilles ringere med hensyn til adgangen til offentlige tjenester, bolig eller jobmuligheder alene på grund af den region, han bor i. Den territoriale samhørighed skal give en mere afbalanceret og bæredygtig udvikling. Mere

Tiltrædelsesforhandlinger

Tiltrædelsesforhandlingerne skal være afsluttet, før et land kan blive medlem af EU.

Forhandlingerne gennemføres på grundlag af en forhandlingsramme på en bilateral regeringskonference (mellem kandidatlandet og samtlige EU-lande). Mere

Tiltrædelsespartnerskab

Et tiltrædelsespartnerskab er en aftale mellem EU's Ministerråd og et kandidatland. Aftalen fastlægger de prioriterede områder, hvor kandidatlandet skal gøre fremskridt med tilpasningen til EU-lovgivningen. Den koordinerer også EU's hjælp til landet. Den økonomske støtte er betinget af, at kandidatlandet gør nok fremskridt på de prioriterede områder. Mere

Transeuropæiske net (TEN)

De transeuropæiske net er grænseoverskridende transport-, energi- og teleinfrastrukturer. De nævnes i artikel 170, 171 og 172 i den konsoliderede udgave fra 2008 af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De skal bidrage til et mere velfungerende indre marked ved at lette den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. De initiativer, der tages på området, skal øge interoperabiliteten af de nationale net og lette adgangen til dem. Mere

Transport

EU's lovrammer for transportsektoren skal lette den frie bevægelighed for personer og varer i EU. Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan initiativerne på området bl.a. fastsætte:

Den fælles transportpolitik fremmer ikke kun et transeuropæisk transportnet (TEN-T) i hele EU, men støtter et bæredygtigt transportnet, der tager hensyn til miljøet. TEN-T dækker vejtransport, vandveje og havne samt højhastighedstog. Mere

Tværregionalt samarbejde

Det tværregionale samarbejde går ud på at forbedre regionaludviklingen i EU ved at overføre viden og udveksle erfaringer mellem regionerne.

Interreg IVC-programmet for tværregionalt samarbejde indgår i målet om europæisk territorialt samarbejde under samhørighedspolitikken for 2007-2013. Programmet skal forbedre de regionale udviklingspolitikker, bidrage til den økonomiske moderniseringsproces og øge konkurrenceevnen i Europa. Mere

Udgiftskategorier

Udgifter inddeles i udgiftskategorier, som bl.a. bruges til at måle bidraget til vækst og jobskabelse fra programmer og projekter, der medfinansieres af EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden.

Rådets forordning 1083/2006, der fastsætter de generelle støtteregler, indeholder en liste med kategorier, som er udarbejdet på basis af EU's integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Alle operationelle programmer, der medfinansieres under fondene, skal opstille deres udgifter efter disse kategorier. De varierer lige fra "FTU-aktiviteter i forskningscentre" til "støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetableringer". Mere

Udvidelse

Med Bulgarien og Rumænien, der kom med i EU den 1. januar 2007, har EU nu 27 medlemslande. Hver udvidelse har ført en ny bølge af medlemmer med sig. 22 lande har hidtil sluttet sig til de seks oprindelige lande, der grundlagde det daværende EF (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland): Mere

Udvikling af landdistrikterne

EU's politik for udvikling af landdistrikterne hjælper landdistrikterne med at tackle de udfordringer, de står over for, og indgår i en bred politikmodel, der skal skabe vækst og beskæftigelse i EU. EU's strategiske retningslinjer udstikker de overordnede rammer for politikken, og de generelle bestemmelser er fastsat i Rådets forordning 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne. Forordningen opstiller tre prioriterede indsatsområder: Mere

Urbactprogrammet for netværk til byudvikling

Urbact II-nettet finansieres af Kommissionen under målet om territorialt samarbejde og løber fra 2007 til 2013. Det skal stimulere til innovation inden for byfornyelse ved at opfordre byer til at fastlægge, udveksle og sprede god praksis. Mere

Økonomisk og social samhørighed

Økonomisk og social samhørighed handler om solidaritet mellem EU's medlemslande og regioner for at opnå en afbalanceret socioøkonomisk udvikling i hele EU.

Samhørighedspolitikken føres via EU's regionalpolitik, som blev indarbejdet i EF-traktaten i forbindelse med Maastrichttraktaten fra 1992. Regionalpolitikken er med til at mindske strukturforskellene mellem EU's regioner og medlemslande gennem tiltag, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Mere

EU Regionalpolitik: Hold dig orienteret!