breadcrumb.ecName
da Dansk

Etablering af CASA-netværket med henblik på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger

  • 19 December 2014

13 regioner deltog i Consortium for Assistive Solutions Adoption (CASA) og fandt i fællesskab frem til løsninger og udvekslede bedste praksis og politikker i tilknytning til velfærdsteknologi.

Samarbejde er vigtigt: hvis man ønsker at blive gradvist bedre: vær konkurrencedygtig. Hvis man derimod ønsker at blive eksponentielt bedre: vær samarbejdsvillig

Fabian Dominguez, Flanderns regering

Aldrende befolkninger, og navnlig mennesker med kroniske sygdomme, sætter sundheds- og velfærdssystemerne under øget pres. Kroniske sygdomme tegner sig nu for gennemsnitligt to tredjedele af sundhedsudgifterne i udviklingslandene, selv om 80 % af disse sygdomme kan forebygges.

Personliggjorte sundhedssystemer, der tilbyder vejledning i og uden for hjemmet, er vejen frem, og CASA-projektet fungerede som en platform for 14 partnere fra ni lande, som arbejdede sammen inden for »Længst muligt i eget hjem« (Ambient Assisted Living — AAL). De udviklede en mere struktureret tilgang for at fremskynde anvendelsen og udbredelsen af nye teknologier, samtidig med at de så på politikkerne for sundhedspleje.

Udvikling af nye teknologier

»Partnerskaber, videnudveksling, networking og benchmarking er ideelle værktøjer til fælles håndtering af de demografiske udfordringer«, siger Fabian Dominguez fra det flamske ministerium for velfærd, folkesundhed og familie, som ledede projektet. Fokus på udvikling af nye teknologier vil ikke blot forbedre sundhedsplejen, men vil også nedbringe de økonomiske byrder, som aldrende befolkninger medfører.

CASA-partnerne arrangerede adskillige studiebesøg, konferencer og seminarer med henblik på udveksling og demonstration af god praksis inden for partnerskabet. Mange eksperter fra hele Europa deltog i disse arrangementer, og der blev dermed skabt en ramme for fortsat og mere udbredt samarbejde.

Samlet investering og EU-støtte

Den samlede investering i projektet »Consortium for Assistive Solutions Adaptation« (CASA) er på 2 635 999,32 EUR, hvoraf Den Europæiske Fond for Regional Udvikling bidrager med 2 002 154,39 EUR via det operationelle program »INTERREG IVC« i programmeringsperioden 2007-2013.