Grenzwasser/Grænsevand tilpasser vandforvaltningen til kravene i forbindelse med klimaforandringer

Formålet med projektet Grenzwasser/Grænsevand var at tilpasse den måde, hvorpå vandstrømmene forvaltes i det tysk-danske grænseområde, således at der tages højde for konsekvenserne af klimaforandringer, især de stigende havniveauer. Dette har bidraget til at beskytte miljøet og styrke risikoforebyggelsen, hvad angår risikoen for oversvømmelse.

Flere værktøjer

 
Projektet modvirker konsekvenserne af stigende havniveauer. © Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel Projektet modvirker konsekvenserne af stigende havniveauer. © Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel

" Vi har fastsat strategiske mål og opnået gode resultater. Også her betaler godt grænseoverskridende arbejde sig. Jeg ser ikke grænsen som en begrænsning, men som en mulighed. "

Bo Jessen, formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune

Arbejdet blev udført i Vidå-afvandingsområdet, som ligger på begge sider af grænsen og forvaltes i fællesskab af de danske og tyske myndigheder. På grund af mere hyppigt højvande i de seneste år har systemerne til beskyttelse mod oversvømmelse nået grænsen for deres kapacitet.

Der blev gennemført en fælles undersøgelse af strategierne for tilpasning til klimaforandringer med hensyn til vandforvaltning, som blev offentliggjort og formidlet som vejledning for lokale og regionale aktører og for at skabe større forståelse for strukturer og praksisser på begge sider af grænsen. Den beskriver konsekvenserne af stigende havniveauer, tilpasningsstrategier og nationale retsgrundlag og EU-retsgrundlag.

Ved undersøgelsens start blev der afholdt en workshop for fagfolk for at udveksle idéer. Resultaterne blev også diskuteret på en workshop for politikere, og de blev videregivet på en afsluttende konference for fagfolk og medlemmer af offentligheden.

Tiltag til beskyttelse mod oversvømmelse

Der blev gennemført to tiltag, der vil kunne modvirke følgerne af stigende havniveauer. Det første bestod af hydrodynamisk modellering af vandstrømmene i Vidå-afvandingsområdet, der skal danne grundlag for en fleksibel og bæredygtig grænseoverskridende vandforvaltningsstrategi. Det var baseret på eksisterende danske modeller ved at opdatere og integrere data fra den tyske side af grænsen og klimaforandringsprognoser.

I det andet tiltag blev undersøgelsesstrategierne og resultaterne af den hydrodynamiske modellering anvendt til at flytte diger og skabe retentionsområder, hvor den deraf følgende midlertidige oversvømmelse havde positive virkninger på biodiversiteten. Der blev anvendt to metoder: I den ene blev et dige flyttet fra landbrugsjord, der var forbundet med Hasberg Sø-reservoiret, som blev udvidet, så det har ekstra vandretentionsplads; i den anden blev et dige og et oversvømmelsesområde, der var forbundet med en å, flyttet længere tilbage, hvilket gav den mere retentionsplads og reducerede strømningshastigheden.

Resultaterne blev formidlet via projektwebstedet, nyhedsbreve og pressemeddelelser. Fagfolk og borgerne blev informeret om arbejdet via arrangementer, og det skabte en grænseoverskridende forståelse af foranstaltninger, der modvirker høje vandniveauer.


Samlet investering og EU-støtte

Den samlede investering i projektet »Grenzwasser« er 812 026 EUR, hvoraf Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrager med 527 817 EUR fra det operationelle program »Syddanmark - Schleswig-K.E.R.N.« i programmeringsperioden 2007-2013.


Dato for udkast

18/12/2015