Baltic Manure - No bull! Forvandler animalsk affald til en ressource

Baltic Manure ændrer offentlighedens opfattelse af animalsk affald og gør det til en ressource fuld af muligheder.

Flere værktøjer

 
Nye håndteringsteknologier er med til at forvandle animalsk affald til en ressource fuld af forretningsmuligheder. Nye håndteringsteknologier er med til at forvandle animalsk affald til en ressource fuld af forretningsmuligheder.

Det, nogle ser som ildelugtende affald, ser Baltic Manure-projektet som nye muligheder. Med udviklingen af de rette håndteringsteknologier og den rette politiske ramme forvandler projektet animalsk affald til en ressource med mange iboende forretningsmuligheder.  

Virkeligheden

Østersøen er et forholdsvis forurenet hav, som bliver kvalt af et overskud af næringsstoffer – og nogle af disse kommer fra områdets omfattende sektor for landbrug og husdyravl. Som følge heraf er algeopblomstring blevet et hyppigt syn.

Projektet Baltic Manure, som er et flagskibsprojekt under EU's strategi for Østersøregionen, har til formål at løse dette problem ved at gøre affald til en ressource. I denne forbindelse har projektet samlet forskere, udviklere, administratorer og erhvervsledere i tre indbyrdes forbundne fora for henholdsvis viden, politik og erhverv. Sammen er de i færd med at drøfte, hvordan man kan forvandle animalsk affald til en energikilde og til gødning til landbrugsafgrøder.

Resultaterne

De tre fora arbejder sammen om at give et nyt syn på de eksisterende fodrings- og opstaldningssystemer og deres indvirkning på »kvaliteten« af det producerede animalske affald. Forskerne følger miljøvirkningen af forskellige former for animalsk affald (fast og flydende) og undersøger de teknologityper, der anvendes for øjeblikket. Med udgangspunkt i disse oplysninger anbefaler projektet nye teknologier, der kan forbedre bæredygtigheden af kæden til håndtering af animalsk affald.

Baltic Manure har investeret kraftigt i at stimulere erhvervslivets udvikling af teknologier til håndtering af animalsk affald, herunder nyt udstyr til forbehandling af fast animalsk affald til biogas, et nyt gylleforsuringssystem og en innovativ proces til separation af animalsk affald. Disse investeringer har en positiv indvirkning på den animalske affaldsressources opnåede gødnings- og energiværdi og giver landmanden en ny indtjeningskilde.

I slutfasen vil projektet omsætte disse resultater til politiske anbefalinger.

»Selv om miljøvenlig håndtering af animalsk affald fortsat er en udfordring, er det også en mulighed for dem, der arbejder med teknologiudvikling og landbrugsteknologier.«

  • Darijus Valiucko, kommunikationsmedarbejder, programmet for Østersøregionen 2007-2013.

Samlet investering og EU-finansiering

Den samlede investering i projektet »Baltic Manure« er 3 700 000 EUR, hvoraf Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrog med 2 900 000 EUR via programmet for Østersøregionen i programmeringsperioden 2007-2013. MTT Agrifood Research i Finland er projektets ledende partner.

Dato for udkast

29/04/2014