Nyt liv i slottet

Europa er kendt for sin vidunderlige samling af slotte, der hver har sin helt egen charme. Det er i særlig grad tilfældet på Fyn, hvor det lille gods Broholm nu tilbyder besøgende en chance for at opleve det betagende slot og de smukke omgivelser. Tidernes skiften betyder, at de traditionelle landbrugsaktiviteter er blevet urentable. Med støtte fra EU er slottet derfor blevet omdannet og istandsat til en ny tilværelse som eksklusivt konferencecenter.

Flere værktøjer

 
Et tidligere slots renoverede indre er nu et konference center Et tidligere slots renoverede indre er nu et konference center

"Vi valgte Broholm Gods, fordi rammerne skulle være perfekte og i tråd med Café Noirs sorte univers. Under hele opholdet oplevede vi en utrolig fleksibilitet og fik meget vide rammer for at kunne afvikle projektet, så det matchede vores forventninger og ønsker 100 %. Broholm er med sin unikke beliggenhed og de fantastiske omgivelser, både inde og ude, den perfekte ramme hvis man ønsker et arrangement udover det sædvanlige."

Da slottets historiske skønhed ikke måtte gå tabt, blev istandsættelsesarbejdet udført, så de originale farver og udseendet blev bevaret. Efter omdannelsen har projektet gavnet området direkte økonomisk, f.eks. i form af nye job, og givet godset en betydelig indtægtsforøgelse med en årlig omsætningsstigning på ca. 270 000 EUR (2 mio. DKK).

"Back in business"

Herregården Broholm blev opført i 1642 og er en af de ældste i Danmark. Den ligger på det østlige Fyn, der er Danmarks tredjestørste ø og har et indbyggertal på ca. 450 000. Efter istandsættelsen giver godset nu øen endnu en attraktion, nemlig Broholm Konferencecenter. Denne forretning har vist sig at være et klogt træk for området, idet omsætningen fra konferencevirksomheden er i stærk vækst. Projektet har dermed bidraget til at lægge en solid bund under fremtidens økonomiske trivsel for både Broholm Gods og øens indbyggere.

Charmerende beliggenhed tiltrækker gæster

Udviklingen af det eksklusive konferencecenter omfattede også en restaurering af hovedbygningen, som nu fremstår med betagende gemakker og mødelokaler. Foruden mødeaktiviteterne, der allerede foregår, forventes Broholms historiske omgivelser at medføre mere forretningsaktivitet i form af flere gæster og arrangementer. Resultaterne af projektet er således et livgivende bidrag til områdets konkurrenceevne, udvikling og vækst, især med skabelsen af seks nye stillinger.


Dato for udkast

17/12/2009