Byggebranchen bliver grøn med byggestandarder

Når det gælder opførelse af moderne boliger, er miljøhensyn på vej ind som et primært element i konstruktionen. I et forsøg på at strømline procedurer og fremgangsmåder vil man i det nystartede Longlife-projekt gennemføre en komparativ analyse heraf blandt de involverede lande og udforme retningslinjer, der skal bruges som grundlag for opførelsen af prototyper på ressourcebesparende boligbyggeri.

Flere værktøjer

 
Eksperter ser på hvordan man kan udvikle byggepraksis der respekterer miljøet Eksperter ser på hvordan man kan udvikle byggepraksis der respekterer miljøet

"Pro Potsdam GmbH har ekspertise inden for forvaltning og sanering af boligområder. I Longlife-projektet kommer vi til at dele viden om fremgangsmåder og finde reelle løsninger på energieffektivitet og bæredygtighed inden for boligbyggeri."
Horst Müller-Zinsius, administrerende direktør, Pro Potsdam GmbH

Bæredygtighed og energieffektivitet kombineret med nye og tilpassede teknologier bliver hovedprincipperne i prototypebygningen. Ved at trække på det bedste inden for fremgangsmåder, teknikker og institutionelle strukturer vil Longlife-retningslinjerne også være egnede til brug i andre typer byggerier såsom skoler og hospitaler.

Knowhow gennemtrevles

De involverede lande, Danmark, Tyskland, Litauen, Polen og Rusland (associeret medlem), skal dele viden med hinanden om, hvordan deres respektive byggeprocesser foregår. Al denne viden samles og analyseres, så der kan udformes et sæt harmoniserede retningslinjer. Øvelsen skal også sikre, at forskellene på tværs af Østersøregionen, hvad angår miljøvenlige boligbyggerier, bliver så små som muligt.

Mere klare procedurer giver renere bygninger

Den indledende sammenligningsfase omfatter planlægning, tilladelser og udbudsprocedurer samt praksis i forbindelse med udvikling og anvendelse af bolig- og byggeteknologier. Retningslinjerne vil afspejle de bedste og mest anvendelse træk i de enkelte landes processer med det formål at indføre nye, innovative og højere standarder for energieffektivitet, bæredygtighed, ressourcebesparende byggeri og lave levetidsomkostninger. Til sidst danner retningslinjerne grundlag for opførelsen af et prototype-boligbyggeri, som kan tilpasses landespecifikke behov. Prototypen bliver også certificeret som en bæredygtig bygning.

Udbrede viden

De, der potentielt får gavn af projektet, er ikke begrænset til boligsektoren. Børnehaver, hospitaler og kontorer skal også kunne nyde godt af de teknologier og fremgangsmåder, der udvikles. Universiteter, offentlige forvaltninger og boligforeninger fra de deltagende lande vil få ansvaret for at udbrede Longlife-resultaterne i deres respektive bagland. Længere ude i fremtiden vil "Baltic Sea Housing Development Association – BASHDA" tage over, hvor Longlife slipper efter veludført arbejde.


Dato for udkast

14/01/2010