Et levende historisk museum

GeoCentret Møns Klint er et geologi- og naturmuseum der følger Danmarks geologiske historie, der går ca. 70 millioner år tilbage. Det åbnede i maj 2007 nær den hvide kalkklint Møns Klint, eller Møns klipper, en af landets mest imponerende naturlige vidundere og turistattraktioner. Af de 250 000 besøgende om året er der 75 000 der går indenfor i dette unikke centers udstilling, der er blevet et top sted i sin egen ret.

Flere værktøjer

 
Følg Danmarks geologiske historie på GeoCenter, Møns Klint Følg Danmarks geologiske historie på GeoCenter, Møns Klint

“Møns Klint og GeoCenter er blevet et af de vigtigste turiststeder i denne del af Danmark.”
Nils Natorp, projektleder

Turen er inddelt i tre hovedafsnit: ‘Visdommens Sti’, en kronologi der går tilbage til forhistorisk tid da landet, der skulle blive kendt som Danmark, fødes ud af havet og dannelsen af kalkklipperne der gav anledning til en variation af flora og fauna; ‘Vinduerne’ der dokumenterer geologiske spor i landskabet; og *Kunstnerhulerne’ den midlertidige udstilling hvor fem nutidige kunstnere giver deres opfattelse af begivenheder i forskellige geologiske perioder. De hulelignende udstillingsstande, der er formet som en dinosaurs rygrad, er meget populær hos børn.

Arkitektonisk resultat

GeoCentret, der var tegnet af PLH arkitekter fra København, kom på den korte liste i naturkategorien på Verdensarkitekturfestivalen i Barcelona i oktober 2008. Det unikke ved bygningen er, at det meste af den er under jorden, af hensyn til naturen og samtidig fordi centret fortæller historien om Danmarks undergrund (dets geologiske rødder). De besøgende kommer ind i bygningen og ser udstillingen under jorden og kommer så op i hallen hvor der er en restaurant og en skøn terrasse tæt på klinten. Hele udstillingen er interaktiv, med besøgende der rører og flytter ting og lytter til en masse lydeffekter. Mikroskoper tillader besøgende at se, at klinten er dannet ud af fossiler.

Partnere for en værdig sag

Den danske regering overtog den ejendom hvor centret nu er for mere end 20 år siden. Dengang skabte en lokal gruppe en fond der fik navnet GeoCenter Møns Klint, for at rejse midler til et center, med fokus på Danmarks fødsel fra et geologisk perspektiv. Alle de nedslidte bygninger på området blev revet ned for at gøre plads til det ny center – med undtagelse af et gammelt hotel, der nu huser de administrative faciliteter. PLH arkitekter fik kontrakten efter at deres design var blevet udvalgt blandt 300 indsendte forslag i en international konkurrence.

Projektet er udover midler fra EU blevet finansieret gennem bevillinger fra fonde, virksomheder og offentlige institutioner herunder Dronning Margrethe og Prins Henrik Fonden, Møns Kommune og Arbejdsmarkedets Feriefond og Nordea banks Nordea Fond. Den midlertidige udstilling ”Kunstnerhulerne’ vil senere blive erstattet med nye kunstneriske fortolkninger af forskellige geologiske perioder.


Dato for udkast

29/09/2010