E-mobilitet i Nordsøregionen: forbedring af netværket for elektrisk mobilitet omkring Nordsøen

Projektet e-mobilitet i Nordsøregionen havde til formål at skabe gunstige forhold til at fremme den fælles udvikling af elektrisk mobilitet i Nordsøregionen for at sætte gang i aktuelle og fremtidige udviklinger med opmærksomhed på forbindelser til både fragt og logistik.

Flere værktøjer

 

" Ved at inkludere de mangfoldige aspekter omkring elektromobilitet (f.eks. politikker, infrastruktur, opladning, veje, brugerperspektiver og e-fragt-dimensioner) bidrog e-mobilitet i Nordsøregionen til både mærkbart at udvide anvendelsesområdet for elkøretøjer og fremme elektromobilitet i Nordsøregionen generelt. "

Prof. Dr. (mult.) Dr. h.c. (mult.) Walter Leal

E-mobilitet er et hurtigtvoksende område, og det har stor strategisk værdi for Nordsøregionen med mange byer, der søger at udvikle strategier og handlingsplaner for at stimulere elektrisk mobilitet og tilskynde til anvendelse af elkøretøjer i og uden for Europa.

Projektets mål, der blev udarbejdet og gennemført med succes, fokuserede på at tilvejebringe de nyeste oplysninger om e-mobilitet, indsigt om mangler og behov på området, udvikling af et koncept for intelligente net i Nordsøregionen med ladestationer og integration af godstransportlogistik i byområder i e-mobilitetsnetværket.

Opbygning af et netværk

En mangel på finjustering og forbindelser betyder, at værdifulde menneskelige og økonomiske ressourcer ikke udnyttes optimalt. Projektet for e-mobilitet i Nordsøregionen forbinder forskellige eksisterende netværk, så der skabes en tværnational rygrad inden for Nordsøregionen, som kan øge tilgængeligheden af elektriske køretøjer og stimulere investeringer på området. 

Projektet er kendt ud over Nordsøregionen og har etableret og udvidet netværk. Det har samarbejdet med lokale myndigheder, centraladministrationer, universiteter, ngo'er, SMV'er samt andre aktører, og det har via sit arbejde bidraget til at skabe større kendskab til e-mobilitet i Nordsøregionen.

Politikudvikling

Elkøretøjer er stadig under udvikling, og elektrificering af transportsektoren er en igangværende, dynamisk proces, hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Dette gør sig gældende for både udbredelsen af elkøretøjer og for bestemte politiske udviklinger. Derfor er udarbejdelsen af langsigtede planer en udfordring.

Men projektet har dog udgivet de nyeste oplysninger, der kan støtte politikudviklingen inden for e-mobilitet i regionen. I sidste ende vil projektresultaterne kunne bidrage til at skabe et langsigtet grundlag, på hvilket regionale og lokale myndigheder samt andre relevante aktører i Nordsøregionen kan bygge aktiviteter omkring e-mobilitet.


Samlet investering og EU-støtte

Den samlede investering i projektet »e-mobilitet i Nordsøregionen« er på 6 658 366 EUR, hvoraf Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrager med 3 329 366 EUR via det tværnationale samarbejdsprogram »Nordsøregionen« i programmeringsperioden 2007-2013.


Dato for udkast

21/12/2015