Regionalpolitikken og regionerne i EU's yderste periferi

EU har ni regioner i den yderste periferi, der er geografisk meget fjerntliggende i forhold til det europæiske kontinentet.

  • Guadeloupe og La Réunion (2 franske regioner)
  • Mayotte (1 fransk oversøisk departement)
  • Fransk Guyana og Martinique (2 franske territoriale kollektiviteter)
  • Saint Martin (1 fransk oversøisk kollektivitet)
  • Madeira og Azorerne (2 portugisiske selvstyrende regioner)
  • De Kanariske Øer (1 spansk autonom region)

Flere værktøjer

  •  
  • Mindre tekst  
  • Større tekst  

Disse regioner er øer eller øgrupper i Det Caribiske Hav, det vestlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean eller Amazonskoven. På trods af deres store afstand til det europæiske kontinent er disse regioner en integreret del af EU. De er hjem for 4 800 000 indbyggere, hvilket svarer til Irlands befolkning.

De er underlagt EU-lovgivningen og alle rettigheder og pligter, der hører til EU-medlemskab, er gældende i regionerne i den yderste periferi, undtagen i de tilfælde, hvor der findes specifikke foranstaltninger eller undtagelser. I overensstemmelse med artikel 349 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde disse specifikke foranstaltninger er udformet for at håndtere de udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for på grund af deres afsides beliggenhed, afsondrethed, lille størrelse, vanskelige topografi- og klimaforhold og økonomisk afhængighed af nogle få produkter.

Regionerne i den yderste periferi modtager støtte fra samhørighedspolitikken via Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Socialfond.