Interreg : European Territorial Co-operation

European Territorial Cooperation (ETC), better known as Interreg,  is one of the two goals of cohesion policy and provides a framework for the implementation of joint actions and policy exchanges between national, regional and local actors from different Member States. The overarching objective of European Territorial Cooperation (ETC) is to promote a harmonious economic, social and territorial development of the Union as a whole. Interreg is built around three strands of cooperation: cross-border (Interreg A), transnational (Interreg B) and interregional (Interreg C).
Five programming periods of Interreg have succeeded each other:
 INTERREG I (1990-1993) -  INTERREG II (1994-1999) - INTERREG III (2000-2006) - INTERREG IV (2007-2013) - INTERREG V (2014-2020)

Flere værktøjer

  •  
  • Mindre tekst  
  • Større tekst  

Nyheder

    En samhørighedspolitik, der inkluderer alle regioner fra de stærkeste til de svageste er helt afgørende for Den Europæiske Union.

    Europas regioner danner rygraden i Den Europæiske Union – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Derfor er en fortsat stærk støtte til regionerne efter 2020 helt afgørende for Europas succes. De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) sikrer en reel fremdrift og øgede investeringer. De sikrer, at EU er betydningsfuld og tilgængelig for borgerne og fremmer samarbejde.

    Bayern har allerede på et tidligt tidspunkt formuleret sin holdning til den reform af ESIF, som skal gennemføres efter 2020. Vores primære fokus, som vi deler med de øvrige regioner i EU, er at bevare en passende støtte via ESIF til alle EU’s regioner. Det gælder især de mere udviklede regioner som Bayern, så deres indsats og ekspertise fortsat kan have en positiv afsmittende effekt på de mindre udviklede naboregioner gennem øget efterspørgsel og yderligere værdiskabelse. En fælles europæisk støttepolitik kan samle Europa frem for at splitte EU op i »donorlande« og »modtagerlande«.

    En stærk region som Bayern har trods vækst og fremgang i byerne også problemområder. Det gælder især de områder, der grænser op til Tjekkiet, som strukturelt er mere tilbagestående og derfor også prioriteres højt til støtte fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

    EU’s regionalpolitik er så vigtig for os, fordi den indirekte påvirker befolkningen i Bayern og i EU’s øvrige regioner. Mange af de projekter, der gennemføres i Bayern, ville ikke blive til virkelighed uden EU-støtte. I modsætning til de kortsigtede krisestyringsforanstaltninger yder ESIF langsigtet støtte gennem en hel støtteperiode, hvor støtte og ressourcer fastlægges på forhånd. Det sikrer både effektiv planlægning og økonomisk sikkerhed. Det giver desuden mulighed for at forfølge fælles europæiske mål, som ikke nødvendigvis resulterer i hurtige gevinster, men som kræver mere langsigtet politisk vedholdenhed. Den langsigtede, bæredygtige og tilskudsbaserede støtte via ESIF bør ikke erstattes med selektive, kortsigtede finansieringsinstrumenter. Den strategiske, fælles og resultatbaserede projektstøtte skal netop fastholdes.

    EU’s motto efter 2020 bør være at »Vi bygger broer frem for mure«. Alle bør trække i samme retning uden at skabe unødvendige skel og opdelinger. Det kræver et endnu stærkere samarbejde på tværs af landegrænser. Interreg-programmerne har ydet et indiskutabelt bidrag til EU’s integration. Samarbejde med nabolandene er den bedste måde over for lokalbefolkningerne at påvise, at et stabilt Europa skaber værdi – tidligere tiders grænseområder er fremtidens nye mødefora.

    Nye politiske tilgange, f.eks. makroregionale strategier, bør ligeledes styrkes, og synergier udnyttes gennem tværnationale EU-programmer. Bayern sidder aktuelt i spidsen for EU-strategien for Alperegionen (EUSALP), og vi arbejder engageret på at styrke EU’s makroregionale strategier i perioden efter 2020. Vi anbefaler også klart, at de bureaukratiske byrder afledt af støttepolitikken nedbringes, og at man i stedet styrker selvudvikling og sikrer, at den regionale støtte fortsat skaber merværdi.

    EU’s samhørighedspolitik er i sandhed en konkretisering af solidariteten i EU – hvor de stærke støtter de svage. Det ved vi, og det støtter vi i Bayern. Vi har selv oplevet solidaritet fra andre i vores udvikling fra landbrugsregion til innovationsområde. Virksomhederne i Bayern samarbejder i dag med partnere i hele Europa. En strategisk regionalpolitik i EU skal derfor omfatte alle regioner i EU, også de mere udviklede regioner. Kun på den måde kan det lykkes os at styrke den sociale og regionale samhørighed i og mellem medlemslande og samtidig støtte økonomisk fremgang i alle regioner. Når det lykkes, og når lokalbefolkningerne oplever konkrete resultater af EU-samarbejdet, genvinder borgerne tilliden til EU.

    BEATE MERK

    Delstatsminister for europæiske anliggender og regionalt samarbejde i Bayern

    Panorama 62: Boosting innovation across the regions

    Karl-heinz Lambertz, formand for Regionsudvalget, forklarer, hvordan det nyligt lancerede initiativ #CohesionAlliance skal øge kendskabet til EUs vigtigste investeringspolitik blandt borgerne i EU.

     

    I år har EU uden tvivl undgået to populistiske og særdeles alvorlige trusler mod samhørigheden i EU ved valgene i Holland og Frankrig. Der er selv på højest niveau et ønske om at reformere EU. Det afspejles i overvejelserne om EU’s fremtid, og i dag befinder EU sig ved en korsvej.

    Enkelte reformer er gennemført, nogle med positivt udbytte, men de »gamle« politikker skaber stadigvæk udfordringer – navnlig samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Samtidig dukker nye udfordringer op såsom Brexit, borgernes sikkerhed, forsvaret, styring af migrations- og flygtningestrømme samt udenrigspolitikken.

    I en sådan situation vil det være en fejl at vælge de forkerte målsætninger, og derfor er Regionsudvalget (RU) tilhænger af en stærk og effektiv samhørighedspolitik, der er synlig for borgerne.

    Med det mål for øje er #CohesionAlliance eller alliance for samhørighed blevet etableret. I befolkningen er der ikke et tilstrækkeligt kendskab til samhørighedspolitikken, selvom det er EU’s vigtigste investeringspolitik. Der er snarere en tendens til at glemme, hvordan Europa ville se ud uden samhørighedspolitikken.

    Tallene taler deres tydelige sprog

    Som det fremgår af debatoplægget om fremtiden for EU’s finanser, er det vigtigt at fremhæve, at samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 sikrede økonomisk støtte til 121 400 opstartsvirksomheder og omkring 400 000 SMV’er, 94 955 forskningsprojekter og 33 556 samarbejdsprojekter mellem SMV’er og forskningscentre, 41 600 nye langvarige forskningsstillinger, 1 500 km moderniserede jernbanestrækninger i det transeuropæiske transportnet, og endelig har 49,7 millioner borgere deltaget i interventioner målrettet mod at forbedre den menneskelige kapital, hvoraf næsten halvdelen har erhvervet nye kompetencer og færdigheder.

    Set fra borgernes perspektiv er det gennem samhørighedspolitikken, at EU især kan skærme befolkningerne mod globaliseringens negative effekter. Det er ikke tilfældigt, at borgerne i stigende grad støtter samhørighedspolitikken. Det fremgik klart af den seneste Eurobarometerundersøgelse fra juni 2017, hvor 78 % af respondenterne angiver, at EU’s regionale investeringer har haft positiv effekt i deres by eller region.

    Det er ganske håndgribeligt – og tallene taler for sig selv – men samhørighedspolitikken er fortsat et af EU’s mest kritiserede politikområder på et tidspunkt, hvor vi fremover må forvente at se en væsentlig reduktion af den flerårige finansielle ramme (FFR), især som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

    Min analyse lyder som følger – Regionsudvalget kan ikke alene forsvare politikken og skabe de forventede resultater. Gennem #CohesionAlliance skal udvalget optræde som katalysator for alle samhørighedsskabende initiativer, der udspringer af EU’s lokalområder. Der er mange og særdeles gode initiativer – byer, regioner, civilsamfundet, det økonomiske samfund, foreninger og netværk har alle blikket fast rettet mod fremtidens samhørighedspolitik og ønsker at påvirke den.

    Netop nu må vi ikke betragte samhørighedspolitikken som en uforanderlig størrelse. Løsningen er derimod at påvise, at hvis samhørighedspolitikken skal overleve, så skal den transformeres med udgangspunkt i dens grundlæggende principper og en skøn treenighed bestående af territorial samhørighed, mobilisering af den private sektor via egnede finansielle instrumenter og deltagelse i en mere fleksibel stabilitets- og vækstpagt.

    Regionsudvalgets udtalelse »For en stærk og effektiv europæisk samhørighedspolitik efter 2020« understreger samme retning – budgettet skal passe til ambitionsniveauet, principperne i en partnerskabsbaseret politik skal videreføres baseret på en territorial tilgang, procedurerne skal forenkles markant, især forvaltning og kontrol, baseret på principperne om differentiering og proportionalitet, der skal skabes tættere sammenhæng til strukturreformer gennem forhåndsbetingelser, der skal udarbejdes nye indikatorer for allokering af midler, der tager bedre højde for subregionale forskelle, og endelig skal resultaterne i højere grad synliggøres.

    En fælles indsats

    Det er med udgangspunkt i de nævnte principper, at Regionsudvalget og de større sammenslutninger af lokale myndigheder (CPMR, AER, Eurocities, CEMR, AEBR) er blevet enige om at samle kræfterne omkring platformen #CohesionAlliance, der skal samle alle de initiativer, der tager udgangspunkt i de overordnede principper. Dermed kan Regionsudvalget optræde som institutionelt talerør for territorierne og borgernes ønsker i forhandlingerne om den fremtidige FFR og ved udarbejdelsen af fremtidig lovgivning om brugen af EU’s struktur- og investeringsfonde.

    Som opfølgning på vedtagelsen af Regionsudvalgets officielle udtalelse den 12. maj 2017 og lanceringen af initiativet #CohesionAlliance den 18. maj lanceres platformen rent politisk den 9. oktober under den europæiske uge for regioner og byer.

    Det er min ambition at gøre initiativet så synligt og håndgribeligt som muligt og nå ud til så mange lokale, regionale, nationale og EU-valgte repræsentanter som overhovedet muligt, og derudover at nå ud til alle de borgere, der oplever samhørighedspolitikkens merværdi i hverdagen.

    Derfor er alliancen også det vigtigste punkt på dagsordenen på mødet den 10. oktober mellem Europa-Parlamentets regionaludviklingsudvalg og Regionsudvalgets underudvalg for territorial samhørighed. Sammen med Europa-Kommissær Corina Creţu har vi en vigtig opgave i at videreformidle budskaberne til Rådet for almindelige anliggender den 15. november, så vi fortsat skaber øget opmærksomhed i medlemslandene, der skal træffe budgetbeslutninger, som er vigtige for EU’s fremtid.

    Sammen med #CohesionAlliance samler vi alle kræfter for at forsvare samhørighedspolitikken til gavn for alle europæere.

    Kommissionen lancerer i dag "grænsekontaktpunktet" for fuldt ud at udnytte det økonomiske potentiale i EU's grænseregioner, der er hjemsted for 150 millioner borgere. Det skal levere skræddersyet støtte til regioner for at hjælpe dem med at fjerne hindringer for beskæftigelse og investeringer.

    Det er fortsat kompliceret og omkostningskrævende for virksomheder, arbejdstagere og studerende at navigere mellem forskellige administrative og juridiske systemer. I tråd med kommissionsformand Jean-Claude Junckers opfordring om at sikre retfærdighed på vores indre marked i sin tale om Unionens tilstand 2017 vil grænsekontaktpunktet med et sæt konkrete tiltag hjælpe grænseregionerne med at samarbejde bedre.

    Det vil bidrage til 1) at forbedre adgangen til job, 2) at forbedre adgangen til tjenester såsom sundhedsydelser og offentlige transportsystemer og 3) at fremme forretninger på tværs af grænsen.

    Dette forslag indgår i en bredere meddelelse om "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" med et sæt nye tiltag og en liste over igangværende initiativer, der skal hjælpe EU's grænseregioner med at vokse hurtigere og nærme sig hinanden yderligere.

    Kommissær for regionalpolitik Corina Crețu udtalte: «"Over en fjerdedel af Europas velstand skabes i grænseregionerne, men deres økonomiske potentiale udnyttes ikke fuldt ud. Der ligger en guldgrube af muligheder foran os, som bare venter på at blive udforsket. Kommissionen vil yde skræddersyet støtte til disse regioner til gavn for deres indbyggere."

    Grænsekontaktpunktet kommer til at bestå af Kommissionens eksperter i grænsespørgsmål, som vil tilbyde rådgivning til nationale og regionale myndigheder ved at indsamle og formidle god praksis gennem oprettelse af et nyt EU-dækkende onlinenetværk.

    Bedre adgang til job

    Der er allerede i dag 2 millioner arbejdstagere og studerende, som dagligt eller ugentligt er grænsependlere. Grænsekontaktpunktet vil støtte regioner, som ønsker at uddybe deres samarbejde, for at hjælpe indbyggerne med at finde job på den anden side af grænsen. De kan få rådgivning om gensidig anerkendelse af kvalifikationer, fælles studieprogrammer eller coachingtjenester for iværksættere.

    Grænsekontaktpunktet vil samle oplysninger om god praksis inden for arbejdsformidling på tværs af grænserne, såsom joint network, der er oprettet af den spanske region Galicien og det nordlige Portugal, og som understøttes af den europæiske portal for jobmobilitet - Eures.

    På den måde kan grænsekontaktpunktet bidrage til oprettelsen af den kommende europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker bebudede i sin tale om Unionens tilstand 2017, med henblik på at styrke samarbejdet mellem arbejdsmarkedsmyndigheder på alle niveauer og bedre blive i stand til at håndtere udfordringer på tværs af grænserne.https://ec.europa.eu/commission/state-union-2017_en

    Bedre adgang til offentlige tjenester

    For at gøre grænseregioner mere attraktive og mere inklusive i form af offentlige tjenester, vil grænsekontaktpunktet:

    • kortlægge eksisterende grænseoverskridende sundhedsfaciliteter, såsom grænseoverskridende sundhedsplejezoner ved den fransk-belgiske grænse.
    • undersøge manglende jernbaneforbindelser langs de indre grænser med henblik på mere effektive offentlige transporttjenester på tværs af grænserne.

    Gøre forretninger på tværs af grænserne

    Grænsekontaktpunktet vil tilskynde til dialog om udfordringer på tværs af grænserne via onlinenetværket.

    Grænsekontaktpunktets eksperter vil efter anmodning yde støtte til en højere grad af tilpasning af regler for etablering af virksomheder, formidle god praksis fra andre grænseregioner og fremme en øget anvendelse af onlineprocedurer.

    Ud over oprettelsen af grænsekontaktpunktet vil Kommissionen udvælge op til 20 projekter, som præsenterer innovative løsninger til at håndtere hindringer for aktiviteter på tværs af grænserne. Der vil blive iværksat en indkaldelse af projekter inden udgangen af 2017.

    De næste skridt

    Grænsekontrolpunktet bliver operationelt fra januar 2018.

    I de igangværende overvejelser om fremtiden for EU's finanser vil god praksis indsamlet via grænsekontaktpunktet indgå i drøftelserne om den næste generation af programmer for grænseoverskridende samarbejde ("Interreg"), så de bliver bedre til at håndtere juridiske og administrative hindringer og bidrager til udvikling af effektive grænseoverskridende offentlige tjenester.

    Yderligere oplysninger

Flere nyheder

Introduction

In 1990, Interreg was developed as a Community Initiative in with a budget of just EUR 1 billion covering exclusively cross-border cooperation. Later, Interreg has been extended to transnational and interregional cooperation. For 2014-2020 European territorial cooperation is one of the two goals of Cohesion Policy besides investment for Growth and Job.

Interreg evolution

The 25th anniversary of Interreg has been celebrated in 2015 with a variety of events around Europe. Over the years, Interreg has become the key instrument of the European Union to support cooperation between partners across borders. The aim: to tackle common challenges together and find shared solutions - whether in the field of health, research and education, transport or sustainable energy.

2014-2020 period – Interreg V

In accordance with the new design of the European Cohesion Policy 2014-2020 and the targets set out in Europe 2020, Interreg has significantly been reshaped to achieve greater impact and an even more effective use of the investments. Key elements of the 2014-2020 reform are:
-Concentration
-Simplification
-Results orientation
The fifth period of Interreg is based on 11 investment priorities laid down in the ERDF Regulation contributing to the delivery of the Europe 2020 strategy for smart, sustainable and inclusive growth. At least, 80% of the budget for each cooperation programme has to concentrate on a maximum of 4 thematic objectives among the eleven EU priorities:

11 priorities

The fifth programming period of Interreg has a budget of EUR 10.1 billion invested in over 100 cooperation programmes between regions and territorial, social and economic partners. This budget also includes the ERDF allocation for Member States to participate in EU external border cooperation programmes supported by other instruments (Instrument for Pre-Accession and European Neighborhood Instrument).

Interreg Budget

Interreg and inter-regional cooperation 2014-2020: state of play - video recording of the briefing (07/05/2015)

2007-2013 period – Interreg IV

The forth programming period of Interreg had a total budget of EUR 8.7 billion (2, 5 % of the total 2007-13 allocation for cohesion policy). This budget includes the allocation for Member States to participate in EU external border cooperation programmes supported by other instruments (Instrument for Pre-Accession and European Neighborhood Instrument). The budget was distributed as follows:

  • 60 Cross-border – Interreg IV-A, along 38 internal EU borders. ERDF contribution: EUR 5.6 billion.
  • 13 Transnational – Interreg IV-B, covering larger areas of co-operation such as the Baltic Sea, Alpine and Mediterranean regions. ERDF contribution: EUR 1.8 billion.
  • The interregional co-operation programme (INTERREG IVC) and 3 networking programmes (Urbact II, Interact II and ESPON) cover all 28 Member States of the EU. They provide a framework for exchanging experience between regional and local bodies in different countries. ERDF contribution: EUR 445 million.

The European Grouping of Territorial Cooperation

Meetings & Events

Interreg Annual Meeting April 26-28 2017

Interreg Annual Meeting June 6-7 2016

Interreg Annual Meeting September 15 2015

Interreg Annual Meeting May 19-20 2014

European Territorial Cooperation Annual Meeting 2013

Annual meeting of cross-border programmes 2011

Publications

European Territorial Cooperation: building bridges between people