Bulgarien er ved at gøre sig klar til at overtage EU-formandskabet i januar 2018, og Tomislav Donchev, vicepremierminister for EU-midler og økonomiske politikker, fortæller, hvad han mener om den nuværende debat om samhørighedspolitikken efter 2020 og vigtigheden af europæisk solidaritet. Hvor vigtig har EU's samhørighedsfonde været for Bulgarien, siden landet tiltrådte EU for 10 år siden? Kan du fremhæve nogle
- 19 January 2018
Bulgarien er ved at gøre sig klar til at overtage EU-formandskabet i januar 2018, og Tomislav Donchev, vicepremierminister for EU-midler og økonomiske politikker, fortæller, hvad han mener om den nuværende debat om samhørighedspolitikken efter 2020 og vigtigheden af europæisk solidaritet.
Hvor vigtig har EU's samhørighedsfonde været for Bulgarien, siden landet tiltrådte EU for 10 år siden? Kan du fremhæve nogle vigtige projekter?
Samhørighedspolitikkens indflydelse på det bulgarske samfund er betydelig, og virkningerne af investeringerne bliver mere og mere tydelige med tiden. Resultaterne kan allerede ses. Over 12.000 projekter har fået støtte i løbet at de sidste 10 år, og de fremskridt, der er opnået i landet gennem anvendelsen af de europæiske midler er afgørende: blandt andet har flere end 800.000 elever deltaget i skole- og fritidsaktiviteter, næsten 70.000 arbejdsløse har fået hjælp ved at deltage i specialiseret uddannelse, der er blevet givet bistand til 1.120 opstartsvirksomheder, og der er blevet skabt over 372.000 nye arbejdspladser.
Hvilke fordele har Bulgarien oplevet som resultat af samarbejdet med de øvrige medlemsstater og EU’s regioner?
At blive en del af Den Europæiske Union har gjort Bulgarien langt større, uden at øge vores landområde. De fire friheder i EU – fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital – har givet os fremragende muligheder og udvidet vores horisont betydeligt. Vi har fået et større udvalg af produkter og tjenesteydelser, flere muligheder for at arbejde, bo og studere i andre lande samt et enormt potentielt marked – og så er det lettere at handle og samarbejde med de andre lande og regioner i EU. Samtidig står vi over for en større udfordring i form af »hjerneflugt«. Det er et problem for Bulgarien, at unge, dygtige og veluddannede mennesker emigrerer – ligesom det er det for resten af de øst- og centraleuropæiske lande.
I hvilken udstrækning vil de nuværende programmer hjælpe med at sætte skub i økonomien? Hvilke konkrete resultater forventer du ved afslutningen af den nuværende programperiode (2014-2020)?
Vi har set den stærke, positive virkning, som europæiske investeringer har haft på Bulgariens makroøkonomiske indikatorer for perioden 2007-2013. Beskæftigelsen steg med over 15 %, gennemsnitslønnen voksede med næsten 15 %, og det private forbrug sted med næsten 14 %. Alt dette afspejler også et bruttonationalprodukt, som efter vores overslag er vokset med mere end 11 % takket være europæiske investeringer. Da kvaliteten af programprocessen for den nuværende periode er bedre end den forrige, er jeg overbevist om, at de resultater, vi vil have opnået i 2023, vil være markant bedre.
Hvad siger du til den opfattelse, at mindre udviklede lande ikke råder over den administrative kapacitet til at forvalte EU-midlerne?
Jeg kan kun være uenig i sådan en udtalelse – det kan i hvert fald næppe være tilfældet for alle mindre udviklede regioner. I de seneste år er der blevet gennemført meget komplekse og store infrastrukturprojekter i disse regioner. Vi må ikke glemme, at forvaltning af europæiske investeringer ikke kun omhandler målene med samhørighedspolitikken, men også korrekt anvendelse af europæisk lovgivning vedrørende statsstøtte, offentligt indkøb, miljøbeskyttelse osv. Det kræver i bund og grund komplekse, tidskrævende procedurer, som nogle gange giver et indtryk af forhaling eller manglende evner.
For første gang siden sin Bulgarien indtråde i 2007 har Bulgarien formandskabet for Rådet i første halvdel af 2018. Hvilke muligheder ser du i det?
Formandskabet for Rådet er en glimrende mulighed for at vise, hvad vi har opnået i de 10 år, vi har været medlem af EU. Vi vil tilstræbe at skabe mulighed for konstruktiv debat om de vigtigste spørgsmål i forbindelse med vores fælles europæiske fremtid. Min holdning er, at vi kun kan finde den rette vej gennem ærlig og åben debat. Der er ingen, der er i tvivl om, hvilke udfordringer vi står over for vedrørende forsvar, sikkerhed og migrering, og samtidig skal vi i passende omfang sikre EU's traditionelle politikker. Det bulgarske formandskab kommer på det rette tidspunkt, da det er en kendt sag, at vores holdning bygger på de europæiske værdier frihed, lighed og solidaritet.
Drøftelserne om samhørighedspolitikken efter 2020 intensiveres. Hvilke prioriteter har det bulgarske formandskab på dette område, og hvordan vil I gribe det an?
I løbet af de seneste par år har de fleste drøftelser om europæisk solidaritet drejet sig om størrelse og kortsigtede virkninger. Det er der indlysende grunde til, som for eksempel den økonomiske og finansielle krise, flygtningekrisen og forskellige regionale kriser af en anden art. I den kontekst mener vi, at de europæiske institutioner og medlemsstater har reageret med fleksibilitet på udfordringerne, og det har i udstrakt grad været med til at få den europæiske økonomi på ret køl, så vi nu igen er på vej opad. Der er mange, der glemmer, at vi er kommet igennem krisen, fordi det lykkedes os at få gode resultater med investeringerne fra de europæiske fonde. Grunden til, at Europa kan komme sig oven på en alvorlig krise, er, at borgerne, de lokale myndigheder og virksomhederne tror på styrken i den europæiske solidaritet.
I hvilket omfang har I været i kontakt med det nuværende estiske formandskab, og med det østrigske, som overtager formandskabet i anden halvdel af 2018?
Det er tydeligt, at formandskabstrioen er en fælles indsats for vores lande, og at vi deler en fælles vision om de vigtigste prioriteter, tendenser og udfordringer, som Unionen står over for. Vi er i tæt og løbende kontakt med vores kolleger vedrørende alle vigtige aspekter, og jeg tror ikke, det er for tidligt at takke det estiske formandskab for det imponerende arbejde, de har udført, ikke kun inden for samhørigheds- og regionalpolitik. Det østrigske formandskab kommer til at stå med den store udfordring, det er at ensrette de faktiske forhandlinger om den flerårige finansielle ramme efter 2020 og lovpakken for EU-midlerne for den næste programperiode. Vi vil forsøge at støtte dem, ikke kun ved at igangsætte de første drøftelser, når papirerne er fremlagt, men også ved efterfølgende at være en konstruktiv partner.
Panorama 63 - The Outermost Regions: joining forces across the EU