breadcrumb.ecName

Fremtiden for EU's finanser. Gruppen på Højt Plan præsenterer forslag til forenkling af adgang til EU-midler

  • 11 July 2017
Fremtiden for EU's finanser. Gruppen på Højt Plan præsenterer forslag til forenkling af adgang til EU-midler

Gruppen af uafhængige eksperter i samhørighedspolitik fremlægger i dag sin endelige rapport om forenkling af rammerne for EU-midler efter 2020. Selv om resultaterne af EU's samhørighedspolitik unægteligt er positive, har den nuværende mængde regler ikke altid gjort livet nemmere for de lokale myndigheder, der forvalter EU-midlerne, eller de virksomheder, der ønsker at ansøge om EU-midler. Forenkling er derfor nøglen, og Europa-Komm

Gruppen af uafhængige eksperter i samhørighedspolitik fremlægger i dag sin endelige rapport om forenkling af rammerne for EU-midler efter 2020.

Selv om resultaterne af EU's samhørighedspolitik unægteligt er positive, har den nuværende mængde regler ikke altid gjort livet nemmere for de lokale myndigheder, der forvalter EU-midlerne, eller de virksomheder, der ønsker at ansøge om EU-midler. Forenkling er derfor nøglen, og Europa-Kommissionen bør se på mulighederne for at forenkle adgangen til EU-midler yderligere i budgetrammen efter 2020.

Dette er hovedbudskabet, som Gruppen på Højt Plan om Forenkling ønsker at bringe ind i drøftelserne om fremtiden for EU's finanser, som Kommissionen offentliggjorde den 28. juni med sit oplæg, det femte og sidste i serien af oplæg, som fulgte i kølvandet på offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog om Europas fremtid den 1. marts.

Kommissær Günther H. Oettinger med ansvar for budget og menneskelige ressourcer udtaler: "Borgerne forventer, at EU gør mere - men EU-budgettet er faldende. For at løse dette dilemma skal vi få så meget som muligt ud af hver en euro. Og enklere regler for bedre brug af midlerne."

Kommissær for regionalpolitik Corina Creţu udtaler: "Færre og enklere regler betyder bedre resultater og færre fejl. Lad os fokusere på det vigtige: at forbedre borgernes liv i hele Europa."

Marianne Thyssen, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, udtaler: "Ved at anvende det fulde potentiale i forbindelse med forenkling vil vi kunne spare penge og tid, som i stedet kan anvendes til at fremme social konvergens i Europa."

Formand for ekspertgruppen Siim Kallas udtaler: "Lettere adgang til og anvendelse af EU's samhørighedsfonde vil helt sikkert bidrage til at bringe borgerne tættere på EU."

Ifølge gruppen er den nuværende systemopbygning effektiv, men der er behov for oprydning. Man bør bibeholde delt forvaltning som styreform for at sikre gensidig tillid og ejerskab over mål for fælles vækst og beskæftigelse. Men de enkleste regler er få regler, og gruppen peger på elementer, som kan fjernes eller reduceres markant.

Regler for forskellige EU-midler og -instrumenter indbyrdes bør harmoniseres, hvad angår statsstøtte, udbudsprocedurer og metoder til refusion af udgifter, fremme af synergier og tilladelse til støttemodtagere til at ansøge om forskellige former for EU-finansiering til samme projekt. For eksempel ville anvendelse af de samme regler i samhørighedspolitikken og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) lette adgangen til støtte for små virksomheder.

Alle medlemsstater og regioner bør have adgang til endnu enklere regler, hvis de opfylder en række kriterier: pålideligt forvaltnings- og kontrolsystem betydelig national medfinansiering til fremme af forsvarlig anvendelse identifikation af centrale strukturelle reformer for at gennemføre og fokusere på at kunne levere på få prioriterede områder.

Gruppen foreslår, at EU-reglerne bør være begrænset til strategiske investeringsprioriteter og udgiftsprincipper. EU-midlerne vil blive leveret via eksisterende nationale administrative mekanismer og omfanget af Kommissionens revisionsarbejde vil være begrænset. Den enkelte medlemsstat og Kommissionen fastlægger, hvilke strukturreformer der skal nås, og hvilke konkrete output der udløser refusioner.

Forenkling af reglerne har allerede haft sin effekt: I dag fremlagde kommissær Günther Oettinger tre rapporter om gennemførelsen af EU-budgettet for 2016. En af erfaringerne er, at forenklede EU-regler gør det nemmere for lokale myndigheder, landmænd og virksomheder at anvende EU-midlerne effektivt og korrekt. På samme måde foreslog Kommissionen i september 2016 at forenkle reglerne for, at EU-landene og andre modtagere modtager EU-midler.

 

Yderligere oplysninger