Når vi taler om strukturfonde, skiller tre centrale sætninger sig ud fra alle andre: overdrevent bureaukrati, afhængighed af støtte og øget konkurrenceevne. Selvom to af disse sætninger er temmelig negativt ladede, er det klart, at strukturfondenes virkning i retning af at øge landets og erhvervslivets konkurrenceevne har været bemærkelsesværdig i Estland, selvom den til tider har været undervurderet. Ikke desto mindre har det
- 17 March 2017
Når vi taler om strukturfonde, skiller tre centrale sætninger sig ud fra alle andre: overdrevent bureaukrati, afhængighed af støtte og øget konkurrenceevne.
Selvom to af disse sætninger er temmelig negativt ladede, er det klart, at strukturfondenes virkning i retning af at øge landets og erhvervslivets konkurrenceevne har været bemærkelsesværdig i Estland, selvom den til tider har været undervurderet.
Ikke desto mindre har det været og er fortsat vigtigt at holde de negative reaktioner i kort snor. For at forhindre, at de negative reaktioner dukker op igen, er vi nødt til konstant at anmode om feedback fra både støttemodtagere og fra ikke-statslige organisationer, som repræsenterer de almene interesser inden for en erhvervsgren.
Den mængde bureaukrati, der er forbundet med fondene, er, ifølge nogle iværksættere, vokset over tid. Hvis mere end 20 % af projektudgifterne bruges på rapportering og tilsvarende omkostninger, så er det klart for meget. Det ville give langt bedre mening at rette disse ressourcer mod at nå de vigtigste mål for de forskellige foranstaltninger. Det er vigtigt at fokusere mere på virkninger og konsekvenser samt evaluering af det enkelte projekts endelige resultater end på konstant rapportering. Navnlig for mindre virksomheder kan dette blive for meget og kan føre til en masse frustration.
Der bør vises støttemodtagerne mere tillid, for det er urimeligt at kontrollere og revidere alt, og det øger omkostningerne for både iværksætteren og staten.
Udvikling af en afhængighed af tilskud har været et problem i alle lande, uanset den aktuelle årsag til finansieringen. Dette bør undgås, da pengestrømmen i sidste ende vil tørre ud, så ressourcerne bør bruges til at sætte skub i udviklingen i stedet for som driftsstøtte.
Der er et par sektorer, hvor afhængighed er blevet et stort problem, og ikke kun i Estland. Et af de mest komplekse felter er, for eksempel, landbruget, men der er også andre. Den vigtigste fælde at undgå er årsagen til det »tillærte hjælpeløshedssyndrom« gennem skabelsen af en illusion om almægtig og uendelig bistand.
Strukturfondene bør bidrage til, at økonomien som helhed bliver mere konkurrencedygtig - dette bør være det primære mål. Med hensyn til modtagelse af støtte er det vigtigt at behandle store virksomheder og små virksomheder ens og at give mere støtte til dem, der har været på markedet i et stykke tid og tilsyneladende klarer sig godt på egen hånd. Konkurrencen i erhvervslivet er et hårdt spil, og for at slå igennem på de internationale markeder skal en spiller være villig til at satse en masse arbejde og penge.
Større virksomheder er villige til at bidrage mere selv, så hvis vi føjer EU’s strukturfonde til dette, kunne resultaterne blive meget bedre. Til gengæld må vi ikke glemme, at store virksomheder giver arbejde til dusinvis af mindre virksomheder. I nogle tilfælde kan antallet af underleverandører nå op på flere hundrede, og deres succes er ofte afhængig af deres større partner. At rette bistanden i en mere fornuftig retning ville også medføre betydelige besparelser på administrationsomkostningerne.
MAIT PALTS
Generaldirektør
Det Estiske Handels- og Industrikammer