breadcrumb.ecName

Rapport om de europæiske byers tilstand: Byerne viser vej til en bedre fremtid

  • 20 October 2016
Rapport om de europæiske byers tilstand: Byerne viser vej til en bedre fremtid

Ifølge den nye rapport om de europæiske byers tilstand, udarbejdet af Europa-Kommissionen og FN's Habitatprogram i fællesskab, er byernes myndigheder er i front, når det gælder samfundsmæssige forandringer, og at de håndterer både de nye udfordringer og de nye muligheder.  En koncentration af innovations- og højvækstvirksomheder har hjulpet byerne med at skabe 9 millioner nye arbejdspladser mellem 2000 og 2013, mens andre omr&ari

Ifølge den nye rapport om de europæiske byers tilstand, udarbejdet af Europa-Kommissionen og FN's Habitatprogram i fællesskab, er byernes myndigheder er i front, når det gælder samfundsmæssige forandringer, og at de håndterer både de nye udfordringer og de nye muligheder. 

En koncentration af innovations- og højvækstvirksomheder har hjulpet byerne med at skabe 9 millioner nye arbejdspladser mellem 2000 og 2013, mens andre områder ikke fik nye arbejdspladser. BNP-væksten var også 50 % hurtigere i byerne end i andre områder i denne periode. Disse resultater kræver dog forskning af høj kvalitet, gode forbindelser til den private sektor og et fremragende erhvervsmiljø.

Europæiske byer tiltrækker nye indbyggere både fra EU-lande og fra lande uden for EU. De nye indbyggere kommer, fordi de søger en bedre uddannelse, et bedre job og en højere livskvalitet. Det kræver handling på mange fronter at integrere disse tilflyttere: byggeri af flere boliger, udvidelse af offentlige tjenester, sammenkobling af uddannelse og jobmuligheder samt bekæmpelse af diskrimination.

I byerne er det i sagens natur nemmere at gå, cykle eller benytte offentlig transport. Flere og flere byer har forpligtet sig til at reducere udslippene af drivhusgasser og tilpasse sig til klimaændringer. At opnå disse nedskæringer vil kræve en indsats for at gøre bygninger mere energieffektive og lavemissionstransportmidler sikre, effektive og attraktive.

Byer, der har en vis størrelse, og som har tilstrækkeligt selvstyre og ressourcer, kan bedre udnytte disse storbyfordele. Men politikkerne for myndigheder på højere niveau bør også tage højde for byernes unikke rolle. For at styrke investeringer, vil EU's samhørighedspolitik yde mere end 100 mia. EUR til projekter vedrørende innovation i SMV'er, social integration, lavemissionsmobilitet og energieffektivitet i EU's byer.

Rapporten har tre mål: (1) At støtte EU's dagsorden for byerne ved at vurdere byernes resultater for tolv prioriterede emner. (2) At hjælpe den nye globale dagsorden ved at levere sammenlignelige oplysninger om alle byer, der er tilknyttet FN's mål for bæredygtig udvikling. (3) At opmuntre til peerlæring mellem byer både i og uden for Europa.

Rapporten blev fremlagt under den europæiske uge for regioner og byer og vil blive præsenteret under FN's Habitat III konference i Quito. 

Yderligere oplysninger: