breadcrumb.ecName
da Dansk
Udviklingen i EU's regioner og byer

Samhørighedspolitikken i praksis: De vigtigste resultater af EU's investeringer i 2007-2013

  • 07 October 2016
Samhørighedspolitikken i praksis: De vigtigste resultater af EU's investeringer i 2007-2013

Europa-Kommissionen har offentliggjort resultaterne af en uafhængig evaluering af EU's investeringer i perioden 2007-2013 med specifikke rapporter for hver enkelt medlemsstat. Skabelse af en million job, svarende til en tredjedel af den samlede nettojobskabelse i hele EU i denne periode, og 2,74 EUR i ekstra BNP for hver euro, der er investeret under samhørighedspolitikken, dvs. et skønnet afkast på 1 bio. EUR i ekstra BNP frem til 2023 - dette er de vigtigste resu

Europa-Kommissionen har offentliggjort resultaterne af en uafhængig evaluering af EU's investeringer i perioden 2007-2013 med specifikke rapporter for hver enkelt medlemsstat.

Skabelse af en million job, svarende til en tredjedel af den samlede nettojobskabelse i hele EU i denne periode, og 2,74 EUR i ekstra BNP for hver euro, der er investeret under samhørighedspolitikken, dvs. et skønnet afkast på 1 bio. EUR i ekstra BNP frem til 2023 - dette er de vigtigste resultater af evalueringen af perioden 2007-2013.

Politikken har gavnet økonomierne i alle EU's medlemsstater og støttet dem i vanskelige økonomiske tider. Den har investeret i næsten 400 000 SMV'er og nystartede virksomheder og har været en søjle i EU's dagsorden for vækst og beskæftigelse.

Blandt andre sigende eksempler i medlemsstaterne har politikken bidraget til:

  • at skabe over 100 000 job i Tyskland
  • at yde etableringsstøtte til 21 000 virksomheder i Spanien
  • at støtte omkring 3 900 forskningsprojekter i Ungarn
  • at opgradere over 630 km vej i Letland, navnlig på det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Evalueringen af perioden 2007-2013 har også bidraget til at identificere områder, hvor politikken kan forbedres:

  • Resultatorientering og ydeevne

Evalueringen viser, at mål og fokus på resultater kan styrkes. Dette er der taget hensyn til i reformen for 2014-2020 med indførelsen af specifikke mål pr. program - f.eks. nye job eller reducerede CO2-emissioner - og fokus på en række emner med potentiale for høj vækst. Yderligere fokus på ydeevne gennem forenkling og øget synergi med andre EU-fonde er af afgørende betydning for overvejelserne om rammen for perioden efter 2020.

  • Anvendelse af finansielle instrumenter

I perioden 2007-2013 var der en øget brug af midler gennem finansielle instrumenter, som beløb sig til 11,5 mia. EUR, en stigning fra 1 mia. EUR i 2000-2006. Disse instrumenter spillede en afgørende rolle i tilvejebringelsen af finansiering til SMV'er under finanskrisens stramme kreditvilkår.

Evalueringen viste, at lovbestemmelserne ikke var detaljerede nok, og dette sammen med mange gennemførelsesorganers manglende erfaring førte til forsinkelser i gennemførelsen. En udfordring for samhørighedspolitikkens programmer i den nuværende programmeringsperiode og de kommende bliver at udvide disse instrumenters anvendelsesområde til at dække andet end virksomhedsstøtte og at strømline reglerne for dem.

  • Bæredygtig byudvikling

11 % af beløbsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for 2007-2013 blev brugt til byudvikling og sociale infrastrukturprojekter, dvs. næsten 29 mia. EUR. Evalueringen viste, at virkningen af EU's investeringer på dette område kunne være blevet optimeret ved at udforme helhedsstrategier for byfornyelse og sociale projekter med en større inddragelse af lokale aktører og modtagere af midlerne.

Kommissionen søger i forbindelse med gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 og stillet over for nye udfordringer i byerne som f.eks. behovet for at integrere migranter i stadig højere grad at inddrage aktører i byerne - lokale myndigheder, NGO'er eller erhvervspartnere - i EU's bypolitikudformning enten gennem partnerskaber som led i EU's dagsorden for byerne eller gennem direkte dialog med borgmestre.

Yderligere oplysninger