breadcrumb.ecName

PEACE-finansiering samler splittede lokalsamfund

  • 21 March 2016
PEACE-finansiering samler splittede lokalsamfund

Et historisk, sekterisk konfliktområde i hjertet af det nordlige Belfast er blevet fuldstændig transformeret takket være EU-finansiering fra PEACE. Med skabelsen af det lokale midtpunkt Girdwood vil et forsømt område, som engang var kulisse for voldelige sammenstød mellem de protestantiske og katolske lokalsamfund, der ligger side om side, fremme positiv kontakt på tværs af lokalsamfundene gennem sport og andre sociale aktiviteter.  Transfor

Et historisk, sekterisk konfliktområde i hjertet af det nordlige Belfast er blevet fuldstændig transformeret takket være EU-finansiering fra PEACE.

Med skabelsen af det lokale midtpunkt Girdwood vil et forsømt område, som engang var kulisse for voldelige sammenstød mellem de protestantiske og katolske lokalsamfund, der ligger side om side, fremme positiv kontakt på tværs af lokalsamfundene gennem sport og andre sociale aktiviteter. 

Transformationen ville ikke være sket uden støtte fra EU's PEACE III-program, som har bidraget til fred og stabilitet i hele Nordirland og den irske grænseregion i løbet af de sidste to årtier. Dette program er det eneste af sin slags i alle 28 medlemsstater og har været i gang siden 1995. Det har støttet området med ca. 2 mia. EUR. 

PEACE IV-programmet 2014-2020, som styres af det særlige EU-programudvalg (SEUPB), blev vedtaget for nylig med en tildeling på 270 mio. EUR (229 mio. EUR fra EFRU). 

På grund af de mange vellykkede initiativer med fællesområder i PEACE III-programmets støtteberettigede område, som f.eks. midtpunktet i Girdwood, fortsætter denne finansiering i PEACE IV. Programmet vil støtte oprettelse af mange flere nye fællesområder og lokalt baserede initiativer, som skal gøre offentlige områder i byer og landsbyer mere inkluderende. 

For at sikre en varig indvirkning på regionen vil PEACE IV-programmet være målrettet børn og unge i og uden for skolemiljøet. En stor del af befolkningen i både Irland og Nordirland er unge: Over en tredjedel af Nordirlands befolkning er under 25 og har således ikke selv oplevet fortidens voldelige konflikter. På trods af dette er de underliggende problemer med segregering og eksklusion stadig almindelige i denne aldersgruppe. 

Derfor vil et betydeligt beløb fra PEACE IV gå til at hjælpe marginaliserede og ressourcesvage unge på begge sider af grænsen, som er i farezonen for at blive involveret i antisocial adfærd, vold eller skadegørende handlinger. Programmet sigter mod at give dem et tilhørsforhold og støtte dem i at blive involveret i at opbygge forhold og udvikle samfundsånd på tværs af lokalsamfundene. 

I Nordirland går 92,6 % af børnene i skoler, som fortrinsvis identificerer sig med et enkelt lokalsamfund. I Irland ejes og drives over 90 % af skolerne af den katolske kirke. Dette begrænser stærkt deres mulighed for at omgås med og lære fra andre med en anden baggrund. PEACE IV vil finansiere initiativer vedrørende fælles uddannelse med henblik på at skabe direkte og vedvarende studiebaseret kontakt mellem elever og lærere uanset baggrund. 

På grund af de mange vellykkede initiativer med fællesområder i programmets støtteberettigede område vil lignende initiativer få betydelig hjælp. PEACE IV vil støtte mange flere nye fællesområder samt lokalt baserede initiativer, som skal gøre offentlige områder i byer og landsbyer mere inkluderende. 

På grund af den historiske opdeling i Nordirland og det irske grænseområde mangler dele af samfundet at opnå mangfoldighed og forskellighed. Derfor vil en stor del af programmet fokusere på at fremme positive relationer på regionalt plan og gennem partnerskaber ledet af lokale myndigheder. 

En tværregional tilgang, som er udviklet til at støtte ofrene for konflikten, vil blive koordineret af Victims and Survivors Service i Nordirland.

Flere oplysninger findes på