breadcrumb.ecName

Vejledning om offentlige udbud, der skal hjælpe forvaltninger og modtagere med af få det bedste ud af EU-investeringer, tilgængelig på alle sprog

  • 02 February 2016
Vejledning om offentlige udbud, der skal hjælpe forvaltninger og modtagere med af få det bedste ud af EU-investeringer, tilgængelig på alle sprog

Er du interesseret i at forbedre udbyttet og kvaliteten af offentlige udbud og sikre værdi for pengene i dine kontrakter? Leder du efter råd om, hvordan man planlægger, offentliggør og tildeler uden at begå de mest almindelige fejl? Europa-Kommissionens »Vejledning til praktikere i at undgå de mest almindelige fejl i offentlige udbud i forbindelse med projekter finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde« vil besvare dine sp&

Er du interesseret i at forbedre udbyttet og kvaliteten af offentlige udbud og sikre værdi for pengene i dine kontrakter? Leder du efter råd om, hvordan man planlægger, offentliggør og tildeler uden at begå de mest almindelige fejl? Europa-Kommissionens »Vejledning til praktikere i at undgå de mest almindelige fejl i offentlige udbud i forbindelse med projekter finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde« vil besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at få det bedste ud af EU's investeringer.

Formålet med dokumentet, der nu er tilgængeligt på alle EU-sprogene, er at vejlede embedsmænd, der forvalter de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), ved at hjælpe dem med at identificere og undgå områder med en potentiel fejlrisiko og anvende bedste praksis i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, der er en kilde til mange uregelmæssigheder i forvaltningen af fondene. Selv om den ikke indeholder en retlig fortolkning af EU's direktiver, er den et nyttigt værktøj, der leder brugerne på de områder, hvor der ofte forekommer fejl, ved at give praktiske råd om, hvordan de undgås, og hvordan hver situation håndteres i alle processens vigtigste etaper. Dokumentet indeholder også en række eksempler på god praksis, eksempler fra det virkelige liv og forklaringer af specifikke spørgsmål, case studies og skabeloner. Visuelle værktøjer, advarselsbokse, interaktive elementer, links til lovtekster, dokumenter og kilder til information letter yderligere brugen af denne håndbog.

Hovedformålet er ikke kun at sikre regelmæssighed og gennemsigtighed, men også at forbedre udbyttet og effektiviteten af offentlige udbud med betydelige potentielle gevinster, hvad angår fair konkurrence og kvaliteten i investeringerne til gavn for de offentlige forvaltninger, de involverede virksomheder og modtagerne i projekterne.

Vejledningen er et af elementerne i handlingsplanen om offentlige udbud — en del af et bredere initiativ påbegyndt af kommissæren for regionalpolitik, Corina Creţu, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at forbedre måden, hvorpå de investerer og forvalter samhørighedsfonde, parallelt med Peer 2 Peer, en platform for offentligt ansatte i medlemsstaterne til udveksling af ekspertise og bedste praksis i forbindelse med udbygningen af den administrative kapacitet, og integritetspagter, et værktøj til forbedring af gennemsigtighed og ansvarlighed ved offentlige udbud.