breadcrumb.ecName

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's strategi for Donauområdet

Communications

Dato: 08 dec 2010

Periode: 2007-2013

Tema: Business support, Culture, Energy, Environment, EU Strategy for the Danube Region, Tourism, Transport, Social inclusion, Jobs, Education and Training

Sprog:   bg | cs | da | de | el | en | es | et | fi | fr | hu | it | lt | mt | nl | pl | pt | ro | sk | sl | sv

Donauområdet har ændret sig dramatisk. Senest har der været de to EU-udvidelser i 2004 og 2007. Verdens mest internationale afvandingsområde ligger nu for en stor del inden for EU's område. Man har nu nye muligheder for at tage udfordringerne og mulighederne op i EU, først og fremmest gennem en styrkelse af indsatsen for at overvinde den økonomiske krise påen bæredygtig måde. Den socioøkonomiske udvikling, konkurrenceevnen, miljøstyringen og en ressourceeffektiv vækst kan forbedres, og sikkerhed og transportkorridorer kan moderniseres. Donau kan åbne EU op for de nære naboer, Sortehavsregionen, det sydlige Kaukasus og Centralasien. En EU-strategi for Donauområdet kan medvirke til gennemførelsen af EU's mål ved at styrke vigtige initiativer i EU-politikken, især Europa 2020-strategien.Donau udgør et funktionelt område, defineret ved dens afvandingsområde.Samarbejdsorganer, såsom Donaukommissionen og den internationale kommission for beskyttelse af Donau, tager specifikke spørgsmål op. Med strategien udvides dette tiltag, så man kan behandle prioriterede områder samlet. Geografisk omfatter området først og fremmest, men ikke kun: Tyskland (Baden-Württemberg og Bayern), Østrig, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien og Bulgarien i EU og Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Moldova og Ukraine (regionerne langs Donau) uden for EU. Strategien står åben for andre partnere i regionen. Da Donau munder ud i Sortehavet, bør strategien ses i sammenhæng med perspektiverne for Sortehavet. Med mere end 100 mio. mennesker og en femtedel af EU's område er dette område af afgørende betydning for Europa.