Ti spørgsmål og svar om samhørighedspolitikken

Flere værktøjer

  •  
  • Mindre tekst  
  • Større tekst  

»Samhørighedspolitik« er politikken bag de hundredtusindvis af projekter over hele Europa, der modtager støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (Samhørighedsfonden finder anvendelse på EU-medlemsstater, hvis BNP er lavere end 90 % af EU27-gennemsnittet – Kroatien medregnes ikke).

Økonomisk og social samhørighed – som defineret i den europæiske fælles akt af 1986 – handler om at »formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen i de mindst begunstigede områder«. EU's seneste traktat, Lissabontraktaten, tilføjer en ny facet til samhørighed, idet den henviser til »økonomisk, social og territorial samhørighed«. 

Tanken er, at samhørighedspolitikken også skal fremme en mere afbalanceret og mere bæredygtig »territorial udvikling« – et bredere begreb end regionalpolitik, der specielt er knyttet til EFRU, og som specifikt opererer på regionalt plan.

I budgetperioden 2014-2020 er koordinering og sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og de andre EU-politikker, der bidrager til regional udvikling, nemlig politikken for udvikling af landdistrikter og fiskeri- og havpolitikken, blevet styrket ved at fastsætte fælles bestemmelser for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). De fem fonde benævnes til sammen de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

EU-landene har forskellige administrative opdelinger af deres område. Derfor har man på EU‑plan indført de såkaldte NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske territoriale enheder en). EU er i øjeblikket opdelt i 274 NUTS 2-regioner (fra 800 000 til 3 mio. indbyggere).

I forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde taler man også om "euroregioner". De opstod efter den anden verdenskrig, hvor lokale politikere ønskede at fremme de fælles interesser på begge sider af landegrænserne i Europa. Det er sammenslutninger uden nogen konkret retlig form.
De fungerer uafhængigt af EU, men deltager ofte i europæiske projekter for territorialt samarbejde. Euroregionerne repræsenteres af De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab en.

De forordninger, hvori er fastsat de beløb, der er til rådighed for samhørighedspolitikken i 2014-2020, trådte i kraft den 21. december 2013 som en del af de »finansielle overslag«, det syvårige EU-budget. Der er afsat 351,8 mia. EUR til samhørighedspolitiske foranstaltninger i de 28 EU-medlemsstater i perioden 2014-2020, hvilket er omkring en tredjedel af EU's budget. De nationale regeringer har i Rådet forhandlet om, hvordan midlerne skal fordeles, og selv om alle regioner stadig modtager støtte via samhørighedspolitikken, prioriteres lande og regioner, hvor udviklingen halter bagefter. Over halvdelen af budgettet – 182,2 mia. EUR – er afsat til mindre udviklede regioner, som har et BNP på under 75 % af EU27-gennemsnittet. Der er afsat 35 mia. EUR til overgangsregioner, som har et BNP på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet, og 54 mia. EUR til mere udviklede regioner med et BNP på over 90 % af EU-gennemsnittet.

Medlemsstaterne anvender så disse midler til at finansiere programmer – tematiske programmer, der omfatter hele landet (om f.eks. miljø eller transport) eller regionale programmer, der kanaliserer midler til en bestemt del af landet.

Find ud af, om din region er omfattet i 2014-2020

Du kan modtage støtte fra ESI-fondene, uanset hvilken region du bor i. Kommissionen blander sig ikke i udvælgelsen af de enkelte projekter, undtagen hvis de er af større omfang.
Gennemførelsen af de omkring 455 programmer under samhørighedspolitikken i 2007-2013 er lagt ud til landenes nationale eller regionale myndigheder (de såkaldte forvaltningsmyndigheder).

Forvaltningsmyndighederne fastlægger udvælgelseskriterierne, nedsætter udvælgelseskomitéer og udvælger på baggrund af åbne projektindkaldelser de projekter, EU‑støtten skal gå til. Her kan du se en liste over forvaltningsmyndigheder og programmer en din region og i dit land. Du kan også finde andre former for finansiering fra EU.

Mange mennesker i EU kan komme i betragtning til støtte fra strukturfondene, men det er de ikke altid klar over. Støttemodtagere under samhørighedspolitikken kan være virksomheder (navnlig små og mellemstore virksomheder), offentlige instanser, foreninger eller enkeltpersoner - såfremt de har fremlagt et projekt, der opfylder forvaltningsmyndighedens udvælgelseskriterier. Også udenlandske virksomheder, der har etableret sig i Europa, kan søge midler fra strukturfondene. For programperioden 2007-2013 har alle lande pligt til at offentliggøre og ajourføre en liste over samtlige modtagere af strukturfondsmidler.

Se listerne her en.

I reglerne er der fastsat visse kategorier af støtteberettigede udgifter. I programmeringsperioden 2014-2020 er der i forordningen om fælles bestemmelser fastsat 11 tematiske mål, til hvilke der kan ydes støtte fra de samhørighedspolitiske midler. En væsentlig del af udgifterne skal fokusere på disse prioriteter, der omfatter emner, som f.eks. forskning og innovation, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), miljø, transport, beskæftigelse, uddannelse og offentlig forvaltning. De nationale og regionale myndigheder har i deres operationelle programmer redegjort for, hvordan de agter at fordele de tilgængelige midler mellem hovedtemaerne. De nationale strategier er fastlagt i såkaldte partnerskabsaftaler.

Læs mere om aktivitetsområderne i EU's samhørighedspolitik.

Via sine 11 tematiske mål bidrager samhørighedspolitikken til at realisere målene med Europa 2020-strategien, som er EU's vækststrategi til fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De samhørighedspolitiske midler vil være det vigtigste investeringsværktøj for foranstaltninger til støtte for beskæftigelse, innovation, uddannelse, inklusion og omstilling til en lavemissionsøkonomi.

Både Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) støtter en række nøgleprioriteter under de tematiske mål, og der afsættes et bestemt beløb til disse prioriteter. De mindre udviklede regioner skal koncentrere mindst 50 % af deres EFRU-støtte og 60 % af deres tildelinger fra ESF omkring disse mål. Disse tal er på henholdsvis 60 % og 70 % for overgangsregionerne og 80 % for de mere udviklede regioner.

For at optimere virkningerne af de tilgængelige midler er fokuseringen på resultater blevet styrket i programmeringsperioden 2014-2020, og en række betingelser skal være opfyldt, før midlerne kan kanaliseres. Disse såkaldte ex ante-betingelser sikrer, at de rette forudsætninger er til stede for, at de samhørighedspolitiske udgifter kan få en reel virkning i regionen.

  1. INTERREG-initiativet er blevet indarbejdet i det europæiske territoriale samarbejde.
  2. Målene med URBAN (byudvikling) og EQUAL (beskæftigelse) er nu omfattet af den generelle samhørighedspolitik.
  3. Leader+ og Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) er blevet erstattet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), mens det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF) nu er blevet til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
  4. Siden programmeringsperioden 2007-2013 har instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) taget over fra de forskellige ordninger, der omfattede Tyrkiet og Balkanlandene, f.eks. PHARE, ISPA, Sapard, CARDS og det finansielle instrument for Tyrkiet. De dele af IPA, der vedrører regional udvikling og grænseoverskridende samarbejde, fungerer fortsat som forløbere for samhørighedspolitikken i lande, der måske vil tiltræde EU.
  5. JASPERS, JEREMIE, JESSICA og JASMINE: Disse fire særlige støtteinstrumenter blev udviklet i programmeringsperioden 2007-2013 i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, dels som finansieringstekniske instrumenter, dels med henblik på at yde faglig bistand. I lyset af den aktuelle økonomiske situation og den stigende knaphed på offentlige ressourcer forventes finansielle instrumenter at spille en endnu større rolle i samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020. 

De nationale og regionale myndigheder skal opfylde visse grundlæggende krav, før et projekt kan modtage penge fra ESI-fondene. For hvert regionalt og nationalt program skal tre former for myndigheder være på plads:

  1. Forvaltningsmyndigheden kontrollerer, at betingelserne for at modtage tilskuddene er overholdt, og holder løbende øje med, at projektet skrider planmæssigt frem, og at de anførte udgifter er korrekte.
  2. Attesteringsmyndigheden forelægger Kommissionen regelmæssige udgiftsopgørelser og betalingsanmodninger. Den kontrollerer, at betalingsanmodningerne er korrekte, og at der er brugt regnskabssystemer, der opfylder gældende nationale og europæiske standarder.
  3. Revisionsmyndigheden foretager revisionskontrol af regnskabssystemer og projekter. Den giver forvaltnings og attesteringsmyndigheden besked om eventuelle mangler og uregelmæssigheder på udgiftssiden.

Kommissionens revisionsafdelinger har en tilsynsfunktion og kan til enhver tid foretage yderligere kontrol. Hvis man konstaterer store uregelmæssigheder, bliver Kommissionen og medlemslandene enige om en handlingsplan for at bringe orden i sagerne. Hvis det pågældende land ikke hurtigt afhjælper uregelmæssighederne, kan Kommissionen standse eller suspendere betalingerne. Kommissionen tager også hensyn til resultaterne af revisioner gennemført af Den Europæiske Revisionsret og undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle takket være de enorme investeringer, den fører med sig i en række lande (helt op til 4 % af bruttonationalproduktet). I begyndelsen af hver programperiode fastsætter medlemslandene - bl.a. under deres nationale strategiske referenceramme - nogle konkrete målsætninger, der skal opnås.

Medlemslandene og Kommissionen evaluerer programmerne for at måle deres virkninger. Hvert tredje år udgiver Kommissionen en samhørighedsrapport om udviklingen i regionerne og politikkens resultater. Den udgiver også hvert år en situationsrapport om økonomisk og social samhørighed.

Virkninger og resultater – vækst og job i EU i perioden 2007-2012

  • En stigning i BNP pr. indbygger i EU's mindst udviklede regioner – BNP pr. indbygger i de såkaldte konvergensregioner steg fra 60,5 % til 62,7 % af EU27-gennemsnittet fra 2007-2010.
  • Det skønnes, at samhørighedspolitikken skabte yderligere 600 000 job i perioden mellem 2007 og 2012, hvoraf mindst en tredjedel blev skabt i små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
  • 25 000 km veje og 1 800 km jernbaner blev etableret eller moderniseret i 2007-2012 for at bidrage til at oprette et effektivt transeuropæisk transportnet (TEN-T).
  • 200 000 SMV'er modtog direkte økonomisk støtte, og samhørighedspolitikken hjalp 77 800 nystartede virksomheder med at komme i gang.
  • Over 60 000 forskningsprojekter modtog støtte i perioden 2007-2012.
  • 1,9 mio. flere mennesker har nu bredbåndsadgang.

Det er af afgørende betydning at måle virkningerne og resultaterne af samhørighedspolitikken for dens fortsatte succes. Det gør det muligt at vise EU-borgerne resultaterne af politikken. Det giver også mulighed for at lære af god praksis og løbende forbedre projekter og programmer.

Hvis du har yderligere spørgsmål, bedes du kontakte Generaldirektoratet for Regionalpolitik.