VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE - Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring omansvarsfraskrivelseog enmeddelelse om ophavsret
 


Newsroom Newsroom Commissioner Debate Issues Directorate General

Glossar | Søgning | Kontakt | Mailing lists 
 
 

Samhørighedsfonden i korte træk

I Hvad er Samhørighedsfonden?

Samhørighedsfonden er et strukturinstrument, der siden 1994 har hjulpet medlemsstaterne til at reducere økonomiske og sociale uligheder og stabilisere deres økonomier. Samhørighedsfonden financierer op til 85% af støtteberettigede udgifter til større miljø- og transportinfrastrukturprojekter. Dette styrker samhørigheden og solidariteten i EU. De støtteberettigede medlemsstater er de mindst velstående lande, der har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 90% af EU-gennemsnittet (siden 1. maj 2004 Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Spanien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn).

Der er stillet EUR 15,9 mia. (i 2004-priser) til rådighed for Samhørighedsfonden for perioden 2004-2006. Over halvdelen af disse midler (EUR 8,49 mia.) er afsat til de nye medlemsstater.

Spain : Cerceda waste disposal train

II Hvem er støtteberettigede?

Fonds de Cohésion, pays éligiblesI henhold til forordning nr. 1164/94 af 16. maj 1994 er en medlemsstat støtteberettiget under Samhørighedsfonden, når den har

  • et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, der målt i købekraftstandarder udgør under 90% af EU-gennemsnittet, og
  • et program, der tilstræber opfyldelse af de betingelser for økonomisk konvergens, der er fastsat i artikel 104c i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (undgåelse af uforholdsmæssigt store offentlige underskud ).

Fire medlemsstater, Spanien, Grækenland, Portugal og Irland, var støtteberettigede under Samhørighedsfonden fra 1. januar 2000 . I sin midtvejsevaluering af 2003 fastslog Kommissionen, at Irland (BNP-gennemsnit på 101 %) ikke længere var støtteberettiget under Samhørighedsfonden pr. 1. januar 2004. Den 1. maj 2004 i forbindelse med EU-udvidelsen godkendtes alle de nye medlemsstater (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) som støtteberettigede under Samhørighedsfonden.

Støtten fra Samhørighedsfonden er betinget. Den bevilling, der tildeles en medlemsstat, kan suspenderes, hvis landet ikke opfylder sit konvergensprogram for økonomisk og monetær union (stabilitets- og vækstpagt) ved at have et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (over 3% af BNP for Spanien, Portugal og Grækenland; denne tærskel forhandles separat for hver af de ti nye medlemsstater i henhold til de enkelte landes offentlige underskud på tiltrædelsestidspunktet). Ingen nye projekter kan godkendes, før der igen er styr på underskuddet .

Her er et kort over medlemsstater, som er støtteberettigede under Samhørighedsfonden i EU25 i perioden 2004-2006.

 III Hvilken type projekter er støtteberettigede?

Støtteberettigede projekter skal passe ind under en af følgende to kategorier:

a) Miljøprojekter bidrager til at realisere målene i traktaten om Det Europæiske Fællesskab, herunder særlig projekter der er på linje med de prioriteter, som indgår i EU's miljøpolitik gennem de relevante handlingsplaner for miljø og bæredygtig udvikling. Fonden lægger endvidere stor vægt på drikkevandsforsyning, behandling af spildevand og bortskaffelse af fast affald. Foranstaltninger til genbeplantning af skov, erosionsbekæmpelse og naturfredning er også støtteberettigede.

b) Transportinfrastrukturprojekter til anlæggelse eller udvikling af transportinfrastrukturer som beskrevet i retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet.

Der skal være en hensigtsmæssig balance mellem transportinfrastrukturprojekter og miljøprojekter .

Vejledning til Samhørighedsfonden 2000-2006 for medlemsstaterne:

EN - English ES - Español FR - Français GR - ελληνικά PT - Português

Udgiftsprincipper for finansiering gennem Samhørighedsfonden:

FORORDNING 16/2003

 

IV Hvordan forvaltes projekter under Samhørighedsfonden ?

Medlemsstater indgiver finansieringsansøgninger til Europa-Kommissionen, der almindeligvis træffer en finansieringsbeslutning inden for tre måneder. Et forslag skal blandt andet indeholde afsnit, der forklarer, hvad det går ud på, og hvorfor det fremsættes, projektets gennemførlighed og finansiering og dets samfundsøkonomiske og miljømæssige indvirkning. Alle projekter skal opfylde den gældende fællesskabslovgivning, herunder miljø- og konkurrenceregler og regler for offentlige indkøb .

Kommissionen analyserer, hvorvidt alle finansieringsbetingelser er opfyldt, herunder

  • de økonomiske og sociale fordele, som projektet giver anledning til på mellemlang sigt, på baggrund af en cost benefit-analyse,
  • projektets bidrag til realisering af Fællesskabets mål for miljøet og/eller de transeuropæiske transportnet,
  • overholdelse af de af medlemsstaterne fastsatte prioriteter og
  • projektets kompatibilitet med andre fællesskabspolitikker og overensstemmelse med de af strukturfondene afholdte aktioner.

Den samlede EU-bistand må ikke overstige 85% af offentlige eller tilsvarende udgifter og afhænger af den type aktion, der skal gennemføres. For indtægtsgivende projekter beregnes støtten under hensyntagen til de forventede indtægter. Forureneren betaler-princippet (den, der forurener, skal betale regningen) har betydning for, hvor stor den tildelte støtte skal være. Hvis projekter skal gennemføres på mindre end to år, eller EU bidrager med under EUR 50 mio., kan der ydes et starttilskud på 80% af støttebeløbet, hvis Kommissionen beslutter at yde fællesskabsstøtte . Den kombinerede støtte fra fonden og anden fællesskabsstøtte til et projekt må ikke overstige 90% af de samlede projektudgifter. Kommissionen kan undtagelsesvis finansiere 100% af de samlede udgifter til indledende undersøgelser og tekniske støtteforanstaltninger. Denne støtte er som følge af budgetbegrænsninger for disse støtteniveauer udelukkende beregnet på teknisk bistand på tværs af EU .

Medlemsstaterne er ansvarlige for at afholde projekterne i overensstemmelse med Kommissionens beslutning, forvalte støttemidlerne, følge tidsplanen, overholde finansieringsplanen og, i begyndelsen, sikre finansiel kontrol. Kommissionen fører konstant tilsyn, og alle projekter er underkastet en løbende overvågning. Kommissionens forordning nr. 621/2004 fastlægger desuden regler for informations- og reklameforanstaltninger vedrørende Samhørighedsfondens aktiviteter, som medlemsstaterne skal opfylde (nærmere oplysninger er tilgængelige på:

De komplette årsrapporter

Projekteksempler

Madrid Metro

 

 V Tilgængelige midler pr. land

I perioden 2000-2006 bidrager Den Europæiske Union EUR 28.212 mio. (i 2004-priser) til Samhørighedsfonden. De midler, der er afsat til de enkelte lande, er fordelt som følger:

Samhørighedsfonden for de fire støtteberettigede medlemsstater i gennemsnit, 2000–06 ( 1)

Elláda
España
Ireland
Portugal
3 388
12 357
584
3 388

( 1) Irland kun til slutningen af 2003 (mio. EUR commitments in 2004 price)

Samhørighedsfonden for de ti nye støtteberettigede medlemsstater i gennemsnit, 2004–06

Česká Rep.
Eesti
Kypros
Latvija
Lietuva
Magyarország
Malta
Polska
Slovenija
Slovensko
936,05
309,03
53,94
515,43
608,17
1 112,67
21,94
4 178,60
188,71
570,50

(millioner EUR bevillinger i 2004-priser)

 VI Hvad vil ændre sig efter 2006?

Samhørighedsfonden vil på baggrund af Europa-Kommissionens forslag blive mere integreret i driften af de vigtigste strukturfonde (se den tredje samhørighedsrapport om den økonomiske og sociale samhørighed og forslag om en ny lovpakke)

På den ene side bibeholder forordningsforslaget om oprettelse af Samhørighedsfonden støtteberettigelseskriteriet ( tærskel på 90% af BNP, tilskudsgrænse 85%) . Dertil kommer, at bistanden fra Samhørighedsfonden fortsat vil være betinget.

På den anden side foreslår Kommissionen, at der skiftes fra projektbaseret støtte til programbaseret støtte. Kommissionens godkendelse er kun påkrævet for større projekter (EUR 25 mio. til miljøprojekter og EUR 50 mio. til transportprojekter). Samhørighedsfondens forvaltningsmyndigheder vil få et øget ansvar med hensyn til udvælgelse, vurdering, ydelse af tilskud, overvågning, forvaltning og hurtig gennemførelse for at undgå tab af støtte, da der vil blive ført tilsyn med programomkostningerne, det vil sige “n+2”-reglen.

Støtten vil ikke blot dække større transport- og miljøbeskyttelsesinfrastrukturer, men også projekter inden for energibesparing, vedvarende energi og intermodal, bymæssig eller kollektiv transport.

I henhold til Kommissionens forslag skal 26% af det samlede tilskud afsættes til Samhørighedsfondens strukturpolitiske instrumenter (EUR 63 mia.).

For nærmere oplysninger henvises til artiklen “Samhørighedsfonden i udvikling

Portugal Alqueva dam , hydro powerplant

VII Samhørighedsfondens forordninger

Forordning (EF) nr. 1164/94 oprettede Samhørighedsfonden og etablerede rammerne for dens gennemførelse. Forordningen suppleredes derpå med forordningerne (EF) nr. 1264/99 og (EF) nr. 1265/99.

Finansiel kontrol og korrektioner - forordning 1386/2002

Støtteberettigelse – forordning 16/2003

Information og reklame - forordning 621/2004

Efter Unionens udvidelse den 1. maj 2004 gælder Samhørighedsfondens forordninger for de 10 nye medlemsstater indtil slutningen af 2006 (se Bilag II til tiltrædelsesakten)