Den enkeltes læringsmobilitet

Nøgleaktion 1 - Den enkeltes læringsmobilitet

Mulighederne for læringsmobilitet skal gøre studerende, personale, praktikanter, lærlinge, frivillige, ungdomsarbejdere og unge mere mobile.

Disse organisationers rolle i processen er at organisere mulighederne for de enkelte deltagere. Fordelene for de deltagende organisationer er øget kapacitet til at fungere internationalt, bedre administrationskvalifikationer, øget adgang til finansieringsmuligheder og projekter, større evne til at forberede, administrere og følge op på projekter, et mere interessant udvalg af muligheder for studerende og personale i de deltagende organisationer og mulighed for at udvikle innovative projekter sammen med partnere fra hele verden.

Muligheder inden for nøgleaktion 1

Studerende og ansatte på højere læreanstalter

Organisationer kan udsende eller modtage studerende og personale til eller fra deltagende lande. Ansatte kan undervise eller deltage i kurser i udlandet, mens studerende og ph.d-kandidater kan gennemføre et praktikophold eller en del af deres uddannelse i udlandet.

Læs mere

Erhvervsuddannelse og kurser for studerende og personale

Organisationer kan udsende eller modtage lærlinge og studerende i erhvervspraktik til og fra udlandet og udsende personale, der skal undervise eller gå på kursus.

Læs mere

Personale på skoleuddannelser

Organisationer har mulighed for at sende og modtage personale, der skal undervise eller udvikle sig fagligt.

Læs mere

Personale på voksenuddannelser

Organisationer inden for voksenuddannelse kan sende eller modtage personale, som kan undervise, tage ellertilbyde kurser.

Læs mere

Unge og ungdomsarbejde

Organisationer kan ansøge om at drive projekter. For unge mennesker kan der være tale om ungdomsudvekslinger, så grupper af unge kan bo og arbejde sammen i op til tre uger, og den europæiske volontørtjeneste (EVS) har projekter, der varer op til 12 måneder. For ungdomsarbejdernes vedkommende fokuserer projekterne på oplæring og netværk.

Læs mere

Store arrangementer under den europæiske volontørtjeneste

Der er mulighed for volontørprojekter med mindst 30 EVS-volontører, som udfører ubetalt fuldtidsarbejde i udlandet i op til to måneder. Organisationerne har ansvaret for at planlægge og administrere aktiviteter, indkvartering, leveomkostninger og transport for deltagerne og at støtte dem under opholdet.

Læs mere

Erasmus Mundus fælles kandidatuddannelser

Organisationer kan tilrettelægge programmer på kandidatniveau. EU yder støtte til disse programmer til gennemførelsen af fire årlige udvælgelser af studerende.

Læs mere

Lån til kandidatuddannelser under Erasmus+

Der er mulighed for, at egnede finansielle mæglere kan yde lån til kandidatstuderende i udlandet på særlige betingelser.

Læs mere

Share this page