Voksenuddannelse

Oversigt

Erasmus+ understøtter læringsforløb ved voksenuddannelsesinstitutioner i udlandet.

Disse forløb kan bestå i strukturerede kurser, anden form for læring, job shadowing eller observationsperioder på skoler eller i andre relevante organisationer.

En sådan organisation kunne f.eks. være et voksenuddannelsescenter, en højere læreanstalt, en offentlig institution, et forskningsinstitut eller en organisation, der udbyder kurser.

Du kan finde mere information om voksenundervisningsforløb på ePlatform til voksenundervisning i Europa (EPALE).

Varighed

Et læringsforløb skal have en varighed på mindst 2 dage og må ikke vare længere end 2 måneder. Hertil kommer rejsetid.

Betingelser

For at du kan få tilskud til læringsforløb i udlandet via Erasmus+, skal din organisation ansøge om at deltage i et mobilitetsprojekt.

Voksenundervisningsforløb i udlandet for personale skal indgå i en europæisk udviklingsplan for din egen organisation med det formål at modernisere og internationalisere dens arbejde. Som en del af mobilitetsprojektet fastlægges dine faglige udviklingsmål som ansat, og det sikres, at det, du lærer i løbet af dit ophold, anerkendes på en korrekt måde og kommer folk i din egen organisation til gode.

Finansiel støtte

EU-tilskud går til at dække dine rejse- og leveomkostninger under dit udlandsophold, til eventuelle kursusafgifter og til at yde organisatorisk støtte til de deltagende institutioner.

Tilskuddene finansieres af EU, men de forvaltes af de involverede voksenundervisningsinstitutioner, som også sørger for udbetalinger til deltagerne.

Sådan søger du

Du kan ikke som enkeltperson søge om tilskud. Ansøgningerne udfærdiges af voksenundervisningsinstitutionerne, som også udvælger ansøgerne til læringsforløb i udlandet blandt de ansatte.

Denne udvælgelse skal være retfærdig, gennemsigtig og veldokumenteret.

Få mere at vide

Spørg i din egen voksenundervisningsinstitution, om læringsforløb i udlandet er tilgængelige for dig.

Du kan også få nærmere oplysninger om dine muligheder via programguiden for Erasmus+:

  • I del B kan du læse om tildelingskriterier, støtteberettigelseskriterier og tilskudsregler.

Kontakt det nationale agentur i dit hjemland, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp med ansøgninger.