Erasmus+

Jean Monnet-støtte til sammenslutninger

Hvad er målet?

Hensigten med Jean Monnet-støtte til sammenslutninger er at udbrede europæiske integrationsstudier.

Støtten gives til at fremme aktiviteter, der udføres af tværfaglige sammenslutninger, som er specialiseret i EU-spørgsmål.

Hvad er der mulighed for?

Erasmus+ giver sammenslutninger mulighed for en lang række aktiviteter med det formål at udbrede kendskabet til EU.

Støtten kan desuden bruges til at gennemføre en sammenslutnings vedtægtsbestemte aktiviteter, f.eks.:

  • udgivelse af nyhedsbreve
  • oprettelse af et website med fokus på EU-spørgsmål
  • afholdelse af årlige bestyrelsesmøder
  • tilrettelæggelse af pr-arrangementer, som skal skabe større opmærksomhed om specifikke EU-anliggender
  • forskning i konkrete EU-relaterede emner med henblik på at rådgive EU's beslutningstagere, udbrede resultaterne i de relevante institutioner og informere offentligheden.

Hvordan fungerer det?

For at kunne ansøge skal en sammenslutning bestå af professorer og forskere med speciale i EU-studier. Sammenslutningens udtrykkelige formål skal være at bidrage til undersøgelsen af den europæiske integration på nationalt eller tværnationalt niveau.

Sammenslutningen skal være officielt registreret og have selvstændig juridisk status. Den kan være etableret i et hvilket som helst land i verden.

Det forventes, at sammenslutningerne bliver videnskraftcentre, der indsamler, analyserer, formidler og udbreder information om deres udvalgte emne.

De skal desuden være indstillet på at fungere som en åben uddannelsesressource og have undervisningsaktiviteter som en del af deres projekt for at give deres arbejde den størst mulige effekt.

Hvad mere skal du vide?

Sammenslutningerne har ansvaret for at udvikle deres egen arbejdsplan, og hvis de udvælges til at modtage støtte, forventes de at gennemføre deres aktiviteter som beskrevet.

Hvordan ansøger du?

Interesserede organisationer skal ansøge via Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.

Få mere at vide

Programguiden for Erasmus+ er den vigtigste kilde til information om Jean Monnet-sammenslutninger, men du kan få flere oplysninger om ansøgningsproceduren hos Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.

Du kan få mere at vide ved at kontakte Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur eller EU-Kommissionen.

Website feedback

Please note that we can only respond to issues concerning the Erasmus+ website. 

For general questions about Erasmus+, please contact your National AgencyNational Erasmus+ Office, or our helpdesk, EuropeDirect.