Nationale kontorer, der administrerer Erasmus+

De nationale kontorer for Erasmus+ hjælper Europa-Kommissionen og de lokale myndigheder med at gennemføre Erasmus+ i visse partnerlande.

Disse kontorer ligger i lande i Vestbalkan, det østlige og sydlige Middelhavsområde og Centralasien. Rusland har også et nationalt Erasmus-kontor.

Kontorerne har bl.a. ansvaret for at overvåge og evaluere de projekter, der får tilskud, hjælpe ansøgere og deltagere, fremme dialogen om politikker og holde kontakt med lokale myndigheder og EU-delegationer.

Listen over nationale Erasmus-kontorer findes på websitet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.