Sti

Togrejser: mere konkurrence, bedre service - 30/01/2013

To højhastighedstog © EU

Nye forslag om at åbne EU-landenes jernbanenet for konkurrence, øge investeringerne og give passagererne flere valgmuligheder og bedre service.

EU-Kommissionen foreslår pdf - 91 KB [91 KB] Deutsch (de) English (en) français (fr) at åbne for mere konkurrence på EU-landenes jernbanenet. Forslagene skal skabe øgede investeringer og give passagererne en bedre service.

Togtrafikken handler ikke kun om sikker og effektiv transport og færre trafikpropper, den øger også EU's forsyningssikkerhed og mindsker dets CO2-fodspor.

Men i Europa rejser færre med tog, og der er hårdt brug for investeringer, så nettet kan moderniseres og udvides. EU's jernbanepakke indgår i strategien English (en) for at rette op på udviklingen.

Mindre bureaukrati, lavere omkostninger

Ifølge forslagene skal ansvaret for at udstede køretøjstilladelser og sikkerhedslicenser til jernbaneselskaberne overføres fra EU-landene til Det Europæiske Jernbaneagentur English .

Så kommer det til at gå hurtigere med godkendelserne, og jernbaneselskaberne sparer 500 millioner euro (over 3,5 milliarder kroner) frem til 2025. Dermed bliver det også lettere for nye selskaber at komme ind på markedet.

Bedre kvalitet og flere valgmuligheder

Med de foreslåede regler åbnes der for konkurrence på alle indenlandske passagernet – også ved udbudsrunder i statsejede net.

Sammen med andre reformer vil forslagene betyde, at EU's jernbanenet bliver udvidet endnu mere. Det betyder fordele for passagerer og jernbaneselskaber på 40 milliarder euro (ca. 300 milliarder kroner) frem til 2035.

I øjeblikket står de statsejede net for over 90 % af alle togrejser i EU. Kun Sverige og Storbritannien har helt åbne markeder. Tyskland, Østrig, Italien, Tjekkiet og Holland har delvis åbne markeder.

Effektivitet

Nye regler vil gøre uafhængige sporselskaber driftsmæssigt og økonomisk uafhængige af togselskaberne. Forslagene fjerne mulige interessekonflikter og giver togselskaberne adgang til alle jernbanenet uden forskelsbehandling.

Beskyttelse af de ansatte

Forslagene ventes at føre til nye og bedre arbejdspladser. Det er allerede set i EU-lande med åbne og konkurrenceprægede jernbanenet.

EU-reglerne vil give landene mulighed for at kræve, at nye selskaber også overtager de nuværende ansatte, når de overtager en offentlig kontrakt.

Næste skridt

Forslagene skal nu behandles af EU-Parlamentet og EU-landenes regeringer.

Mere om EU's togtransportpolitik English

Mere om transport English (en)

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links