Sti

EU har en plan for trafiksikkerhed i de næste 10 år - 20/07/2010

EU fornyer sit mål om at halvere det årlige antal trafikdræbte.

I 2009 døde 35 000 mennesker ved trafikulykker i hele EU - det er 36 % færre end i 2001, hvor Kommissionen første gang satte sig som mål at halvere antallet af dødsfald. Unge og motorcyklister er nogle af de mest udsatte grupper.

For høj fart, alkohol og manglende brug af sikkerhedsseler er nogle af hovedårsagerne til dødsfaldene. Usikre biler og dårligt vedligeholdte veje udgør dog også unødvendige risici. Det nye EU-program omhandler alle disse spørgsmål.

I de næste 10 år:

• træder nye regler i kraft, der kræver at flere biler udstyres med automatiske advarselssystmer, blandt andet for høj fart og slingren

• vil der kun blive givet EU-støtte til vejprojekter, der overholder EU-lovgivningen om trafiksikkerhed

• vil EU arbejde sammen med de nationale myndigheder om en fælles strategi for undervisning af trafikanter

• vil der blive gjort mere for at gøre motorcyklister sikrere. I de senere år er antallet af trafikdræbte faldet for alle andre transportformer end motorcykler. Hvert år tegner motorcyklister og knallertkørere sig for omkring 17 % af alle dødsfald, selv om de kun udgør 2 % af trafikanterne.

Ifølge en ny undersøgelse Englishfrançais fra hele EU mener europæerne, at der skal gøres mere for at begrænse antallet af ulykker. De fleste af de adspurgte mente, at myndighederne bør sørge for at forbedre vejene og håndhæve færdselsloven.

Kun fire lande - Letland, Spanien, Estland og Portugal - har halveret det årlige antal trafikdræbte siden 2001. Antallet af døde er steget i Rumænien og Malta.

Storbritannien, Holland og Sverige havde de laveste antal trafikdræbte i 2009. Grækenland og Rumænien lå i toppen.

 

Trafiksikkerhed - EU-initiativer

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links