Sti

Store planer for turistindustrien i EU - 02/07/2010

Sopot, Polens vigtigste feriested ved Østersøen © EU

Ny strategi for turisme i Europa - vi skal have fuldt udbytte af et erhverv, der i forvejen spiller en stor rolle i økonomien.

Kommissionens udviklingsplan for turisme DeutschEnglishfrançais indeholder 21 forslag. Mange handler om at tiltrække flere turister Europa - især fra højvækstlande som Kina, Rusland og Brasilien. Men planen byder også på forslag til, hvordan der kan rejses mere inden for EU, bl.a. gennem bedre koordinering af skoleferierne, så feriesæsonen strækkes lidt længere.

"Kommissionen vil bane vejen og tilføre denne vigtige branche mere dynamik", udtalte EU's erhvervskommissær, Antonio Tajani, på en pressekonference.

Turisme tegner sig for over 5 % af EU's bruttonationalprodukt. Branchen beskæftiger omkring 9,7 millioner mennesker. Det er 5,2 % af arbejdsstyrken. Europa tiltrækker flere besøgende end nogen anden verdensdel. Sidste år var fem EU-lande blandt verdens ti mest populære rejsemål.

Men samtidig mærker Europa øget konkurrence, især fra Asien og Latinamerika. Turistbranchen er også under pres på grund af den aldrende befolkning og klimaforandringerne - og den rammes fortsat af sæsonudsving.

Kommissionen foreslår et særligt kvalitetsmærke for turisme af høj kvalitet. Den vil også indføre et charter med kriterier for bæredygtig turisme og uddele en pris til de rejsemål, der opfylder dem.

For at fremme rejser og turisme vil Kommissionen opfordre til bedre brug af den moderne teknologi - bl.a. centrale reservationstjenester, som man har adgang til fra sin mobiltelefon - og mere tematurisme (kurophold, gastronomiske udflugter, sportsferier m.v.)

EU skal også gøre mere for at gøre udflugtsmålene tilgængelige for folk med handicap, og samtidig tilpasse tjenesterne til de ældre kunders behov.

Under den økonomiske nedtur sidste år faldt antallet af turister, der tog til Europa, med 6 % i forhold til 2008. Andre verdensdele måtte også melde om nedgang, men Afrika gik ram forbi.

Mere om EU's turismepolitik

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links