Sti

Himmel uden grænser - 28/03/2008

Fly glider hen over klar himmel

Ingen lufthavnskontrol mellem de fleste EU-lande og ingen begrænsninger på flytrafikken over Atlanten – nyt kapitel i flytrafikken.

Kun få måneder efter, at EU's pasfrie område DeutschEnglishfrançais blev udvidet mod øst med yderligere ni lande, bliver grænsekontrollen i lufthavnen nu også afskaffet (30. marts).

For europæere, der rejser – i luften, til søs eller på land – mellem de 24 lande, der indtil videre er med i ordningen, er grænsekontrollen nu et overstået kapitel. Og rejsende fra resten af verden DeutschEnglishfrançais kan med ét enkelt visum komme til alle disse lande.

Det er ikke kun på denne side af Atlanten, at det bliver lettere at flyve. For flypassagerer kan det være interessant, at EU's "open skies Englishfrançais"-aftale med USA nu er trådt i kraft. Aftalen, der blev undertegnet den 30. april 2007, ophæver restriktionerne på et marked, der tegner sig for 60 % af al flytrafik i verden. Den ventes at give forbrugerne økonomiske fordele til en værdi af over 15 milliarder euro de første fem år og at skabe 80 000 nye job i EU og USA.

Transatlantiske flyvninger vil ikke mere være et lukrativt foretagende for nogle få heldige selskaber. Alle flyselskaber i EU og USA vil frit kunne flyve til lufthavne på hinandens område og herfra videre til andre destinationer. EU's transportkommissær DeutschEnglishfrançais, Jacques Barrot, hilste aftalen velkommen som "et stort fremskridt for den internationale luftfart" og sagde, at fordelene allerede er begyndt at slå igennem.

Aftalen er et led i EU's plan om at oprette et fælles europæisk luftfartsområde Englishfrançais inden 2010, som også skal omfatte EU's nabolande i Middelhavsområdet og lande længere mod øst samt USA. De tættere forbindelser vil føre til mere end bare åbne markeder – EU vil nu kunne garantere endnu højere sikkerhedsstandarder på internationale ruter.

Sidst i maj tager EU og USA hul på forhandlingerne om en ny open skies-aftale for at befæste deres position på markedet og åbne for mere konkurrence.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links