Sti

Forventet boom i den europæiske sektor for apps - 18/02/2014

Smartphones på butikshylde  © EU

EU's økonomi kan vokse med næsten 5 millioner job og 63 milliarder euro inden 2018 ifølge EU-undersøgelse.

Markedet for "apps" - applikationssoftware til mobilt udstyr - beskæftiger allerede 1 million udviklere og 800 000 personer inden for marketing og support i EU. Dette tal kan stige til næsten 5 millioner inden 2018 ifølge en ny rapport English.

EU's appøkonomi indbringer i øjeblikket 17,5 milliarder euro om året. Men et voksende forbrug og øget reklame og entreprisearbejde kan øge de årlige indtægter til 63 milliarder euro inden for de næste 5 år.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

EU er førende på verdensplan inden for udvikling af spilapps, men halter stadig bagud i forhold til USA med hensyn til udviklernes uddannelse og løn.

For at løse dette problem indgår EU i et samarbejde med erhvervslivet og andre organisationer om job på it-området (Grand Coalition for Digital Jobs) English. Målet er at udruste flere folk - særligt unge ­ med de rette it-kvalifikationer, så det voksende antal ledige stillinger inden for it i EU kan blive besat.

EU har også lanceret portalen Open Education Europa, hvor studerende, fagfolk og uddannelsesinstitutioner frit kan udveksle gratis uddannelsesressourcer.

Tekniske problemer

Hvis EU skal opfylde sit potentiale inden for appsektoren, er der visse svagheder, der skal rettes op på. Det omfatter dårlige trådløse forbindelser, problemer med netadgang på tværs af landegrænser og begrænsninger i netværkstjenester i visse medlemslande.

Manglen på 4G-tjenester og interoperabilitet mellem amerikanske platforme som Android, iOS og Facebook bekymrer også EU's udviklere. Afhængigheden af sådanne platforme mindsker også indtægterne.

Hjælp til virksomheder i EU

Med over 500 millioner forbrugere i EU er potentialet for virksomheder og appudviklere enormt. EU arbejder på at forenkle reglerne om ophavsret og licenser for at hjælpe med at få idéer ud på markedet.

For at fremme IKT og iværksætterkultur på nettet i Europa og hjælpe virksomheder med at blomstre har EU lanceret Startup Europe, som samler spirende iværksættere og førende virksomheder for at udveksle idéer og udvikle nye produkter og tjenester.

Næste skridt

Europa-Parlamentet drøfter i øjeblikket planerne om et "netforbundet Europa English". Det omfatter forbedring af 4G og hurtige bredbåndsforbindelser, hvilket er afgørende for fremtiden for EU's appsektor.

Pressemeddelelse - Boom på 63 milliarder euro i appsektoren DeutschEnglishfrançais

Startup Europe English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links