Sti

EU søsætter sin hidtil største investering i F&U - 16/12/2013

Máire Geoghegan-Quinn, EU's kommissær for videnskab og forskning, lancerer Horisont 2020

EU skyder 15 mia. euro i jobskabende projekter alene i de første to år af sit flagskibsprogram for forskning og innovation – Horisont 2020.

Horisont 2020-programmet blev skudt i gang i sidste uge med de første indkaldelser af forslag til støtteprojekter.

I løbet af de næste syv år vil der blive stillet 80 mia. euro til rådighed for universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder til at finansiere forskning og udvikling i innovative nye produkter og tjenesteydelser.

Håbet er, at de massive investeringer vil styrke den videnbaserede økonomi og fremme videnskabelige gennembrud – og samtidig hjælpe Europa med at holde trit med de globale konkurrenter.

Gang i innovation og vækst

Startkapitalen fra programmet skal ikke kun tiltrække private investeringer, men også føre til flere teknologiske gennembrud og opdagelser samt bidrage til at få innovative idéer fra laboratorierne ud på markedet.

Indkaldelserne for 2014-2015 omfatter 500 mio. euro, der er øremærket til små og mellemstore virksomheder.

For første gang har Kommissionen offentliggjort sine finansieringsprioriteter for de næste to år for at skabe større sikkerhed om, hvilken retning EU’s forskningspolitik bevæger sig i. Finansieringen er koncentreret om 12 områder i 2014-2015, herunder personlig sundhedspleje, digital sikkerhed og intelligente byer .

Videnskabsfolk kan få adgang til programmidler via Det Europæiske Forskningsråd English, og unge forskere kan få stipendier.

Støtten til industrien skal styrke områder som informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, avancerede produktionsteknologier, robotteknik, bioteknologi og rumforskning.

Samtidig skal områder som f.eks. sundhed, landbrug, energi og transport have støtte under det særlige budget for samfundsmæssige udfordringer.

Lettere adgang til støtte

Mindst 60 % af det samlede budget for Horisont 2020 vil fremme bæredygtig udvikling, og mindst 35 % af udgifterne vil være klimarelaterede.

Sammenlignet med EU’s tidligere forskningsprogrammer er ansøgningsproceduren under Horisont 2020 blevet forenklet, så deltagerne hurtigt kan få at vide, om de har fået støtte, og fokusere på at få skudt nye projekter i gang så hurtigt som muligt.

Pressemeddelelse – EU søsætter forskningsprogram (Horisont 2020)  

Ofte stillede spørgsmål om Horisont 2020 English 

Ansøg om forskningsstøtte fra EU English 

Bag om EU’s forskningspolitik – website om Horisont 2020 English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links