Sti

Abstrakt gengivelse af et netværk © iStock/Andrey Prokhorov

Strategi om fælles EU-tilgang til at sikre digitale net, forebygge netkriminalitet og beskytte forbrugerne.

Der er mere og mere kriminalitet på internettet. Computervirus, uautoriseret netadgang og internetkriminalitet kan give store økonomiske tab, undergrave tilliden til onlinetjenester og volde EU's økonomi stor skade.

Gør vi ikke mere for at beskytte vigtige digitale net, kan den offentlige og nationale sikkerhed også blive truet. Det er et globalt problem, der kræver en fælles tilgang – cyberkriminelle kan angribe os fra hvor som helst.

38% af internetbrugerne i Europa har ændret adfærd af hensyn til netsikkerheden: 18% er mindre tilbøjelige til at købe ting på nettet, mens 15% undlader at bruge deres netbank, viser en ny undersøgelse English .

For at knække kurven har Kommissionen lagt en overordnet strategi English for at forsvare EU's digitale net og beskytte forbrugerne mod netkriminalitet. En fælles tilgang vil gøre vigtige net mere modstandsdygtige over for angreb og mindske netkriminaliteten kraftigt.

Ved at få andre lande med på vognen øger vi desuden sikkerheden i EU og beskytter borgerne. EU-landene skal arbejde tættere sammen om at fremme netsikkerhed globalt ved at gøre en indsats for håndhævelse af nugældende internationale love i cyberspace og hjælpe andre lande med deres internetsikkerhed.

Nye initiativer

I tråd med denne strategi foreslår English Kommissionen desuden, at EU-landene, internetudbyderne og sårbare erhvervssektorer skal sørge for at sikre vigtige digitale net.

Alle EU-landenes myndigheder bliver ansvarlige for at forebygge og slå ned på trusler mod digitale net. Alle skal overholde fælles normer for netsikkerhed og øge samarbejdet om at bekæmpe netkriminalitet.

E-handlende og virksomheder i sektorer som energi, transport, bankvæsen og sundhed skal forbedre deres netsikkerhed. De nugældende EU-regler for indberetning af brud på netsikkerheden skal udvides til at omfatte alle større nettjenester og offentlige myndigheder.

Under de nugældende regler skal traditionelle teleselskaber f.eks. indberette sikkerhedsbrud, mens udbydere af VOIP-tjenester som Skype, ikke skal. De nye initiativer vil lukke smuthullerne ved at kræve, at også udbydere af VOIP-tjenester skal indberette sikkerhedsbrud.

Mere om netsikkerhed English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links