Sti

Onlinetjenester for borgere og virksomheder - 20/12/2010

Musemarkør, der klikker på en internetadresse © iStock

Femårsplan skal give flere offentlige tjenester på nettet for at spare tid og penge og øge EU's konkurrenceevne.

Selvom den stigende brug af internettet har medført mindre papirarbejde, har ikke alle offentlige myndigheder udnyttet potentialet fuldt ud. Handlingsplanen for e-forvaltning EnglishPDF skal øge antallet af administrative opgaver, der kan udføres på nettet. Formålet er at mindske bureaukratiet og hjælpe regeringerne med at yde den bedst mulige service uden ekstra omkostninger.

Målet med planen er at 50 % af borgerne og 80 % af virksomhederne skal klikke sig frem til offentlige tjenester på nettet inden 2015.

EU-landene vil samarbejde med hinanden og med Kommissionen om at udvikle e-forvaltningstjenester, der dækker hele EU. Sammen vil de især takle det ekstra besvær, som personer og virksomheder er udsat for, når de er bosat uden for hjemlandet - en hindring for EU's økonomiske konkurrenceevne.

Borgere

Opgaver som at registrere en fødsel eller betale skat vil i fremtiden kunne gøres i ro og mag i vores eget hjem. Personer uden internetopkobling vil kunne få adgang til onlinetjenesterne via deres tv, telefon eller mobiludstyr.

Onlinetjenester vil også kunne gavne personer, der ønsker at rejse fra ét EU-land til et andet. En af planens prioriteter er f.eks. at udvikle måder, hvorpå studerende kan indskrive sig online på et hvilket som helst universitet i EU. Hvis det er lige så let at studere i udlandet som hjemme, vil de studerende opmuntres til at vælge et universitet i udlandet. Der arbejdes allerede på et pilotprojekt for denne ordning, der omfatter fem EU-lande.

Borgere vil kunne deltage aktivt i det politiske arbejde gennem onlinedebatter og -høringer.

Virksomheder

Virksomheder vil kunne spare tid og penge, da meget af det administrative arbejde, såsom virksomhedsregistrering, kan klares uden at forlade kontoret. Grænseoverskridende onlinetjenester vil kunne hjælpe iværksættere og virksomheder med at etablere forretninger og udvide virksomheden i andre EU-lande.

Medlemslandene vil nu udarbejde en række grænseoverskridende offentlige tjenester på nettet, der skal fases ind mellem 2012 og 2015. På samme tid vil Kommissionen vurdere, hvordan onlinetjenester kan mindske myndighedernes CO2-fodspor.

Mere om e-forvaltning English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links