Sti

Lokale bud på vækst - 08/10/2012

Lokale og regionale repræsentanter fra hele EU udveksler idéer til, hvordan man bedst styrker konkurrenceevnen og skaber vækst og beskæftigelse.

Den 8.-10. oktober afholdes den 10. udgave af Open Days – Den europæiske uge for regioner og byer English i Bruxelles. Det er den største årlige begivenhed inden for regional- og byudviklingspolitik med deltagelse af mere end 6 000 udvalgte repræsentanter fra hele EU.

De vil se på, hvordan man kan hjælpe Europa ud af den økonomiske krise, og fastsætte prioriteter for EU's regionalstøtte fremover. Regionalstøtten skal hjælpe de mindre udviklede regioner med at modernisere sig, så EU kan tackle de udfordringer, der melder sig i den globaliserede verdensøkonomi.

F.eks. har EU's programmer gjort det muligt for virksomheder at skabe 450 000 arbejdspladser siden 2007, givet mindst 56 000 små virksomheder adgang til finansiering og hjulpet 460 000 unge med at finde arbejde.

På programmet er Kommissionens forslag til, hvordan den næste runde af regionalstøtten (2014-2020) kan gøres mere effektiv, så den bedre kan bidrage til at nå de langsigtede mål under EU's strategi for vækst og beskæftigelse – Europa 2020.

Man vil bl.a. fokusere på:

  • Intelligent og grøn vækst og fremme af innovation ved hjælp af forskning og udvikling.
  • Støtte til små virksomheder.
  • Mere samarbejde blandt regionerne.

Arrangementer i hele Europa

Uden for Bruxelles bliver der afholdt 350 arrangementer English i alle EU-lande samt 11 andre lande, herunder Bosnien Hercegovina, Kroatien, Island, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz og Tyrkiet. Der er bl.a. tale om konferencer, kulturelle arrangementer, festivaler og udstillinger.

I Frederikshavn afholder NordDanmark en konference den 25.-26. oktober, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer inden for klimasmarte energiløsninger og høre henholdsvis et officielt dansk og svensk bud på en klimaplan.

Øresundskomitéen afholder et seminar på Sveriges ambassade i København den 25. oktober, hvor bl.a. Danmarks minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen, og hans svenske modpart, Ewa Björling, vil drøfte, hvordan man kan skabe gode forudsætninger for et åbent marked og fremme integrationen i regionen.

Og i Vejle kan du deltage i en workshop den 7. november og være med til at drøfte, hvordan man kan sikre en bæredygtig fremtid for borgerne i Trekantområdet, som tæller 350 000 indbyggere fordelt over seks kommuner.

Open Days 2012 organiseres af Kommissionen og Regionsudvalget DeutschελληνικάEnglishespañolfrançaisitalianoNederlandspolskiRomânasvenska , som er det EU-organ, der fungerer som talerør for de regionale og lokale myndigheder i EU.

Følg med i regions- og byugen live English

Mere om regionalpolitik

EU-finansierede programmer tæt på dig

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links